Købmandens Haandbog

109 Svovljærn, medens Blyet frigøres. Det saa- ledes udvundne Bly (»Værkbly«) er meget urent og »raffineres« derfor; det indeholder ofte Sølv. Bly er et meget blødt Metal, der saaledes let lader sig udvalse til Plader og trække til Traad eller presse til Rør; det er meget sejgt og bøjeligt, men dets Styrke er meget ringe. Det er stærkt modtageligt for kemisk Paavirkning: i Luften overtræk- kes det med en Hinde af Blyilte og bliver derved mat; selv til Vandværksledninger maa man anvende Blyrør med en indre Tinudforing; det angribes af sure Vædsker, hvorfor det ikke bør anvendes i Hushold- ningsgenstande, da Blysalte er giftige. Det har derimod en vis Modstandsevne overfor Svovlsyre, hvilket har medført dets An- vendelse som Plader i »Blykamrene« i Svovlsyrefabrikerne. Det anvendes iøvrigt til elektriske Akkumulatorer, til Blyrør, Kabler, Projektiler, Plomber, Sikringer, Bly- folie og endelig til Blypræparater som Bly- hvidt og Blymønje m. m, I Legeringer an- vendes det til Typemetal (med Tin) og som Pandemetal (med Antimon) samt som Lodde- middel. Bly er det billigste Metal næst efter Jærn [raat Metal: Løbe-Nr. 171, toldfrit; iøvrigt se Tarifen], Blyanter er tynde Stænger af Grafit, indfattede i Træ, Som Regel anvendes fint pulveriseret, slemmet og renset Grafit blandet med fint Ler og Vand; denne Dejg presses ved Hjælp af et Stempel ud gennem tynde Huller i Enden af en Cylinder. De fremkomne Stænger rettes, udglødes og indfattes der- efter i Træ, som Regel paa den Maade, at Træindfatningen bestaar af to Dele, af hvil- ke den ene har en Fordybning, der passer til Grafitstangen. Denne sidste kan eiter Blandingsforholdet være af varierende Haardhed og efter Cylinderhullernes Art runde, sekskantede eller af andet Tvær- snit. Træet er for de bedre Blyanters Ved- kommende af Cedertræ (»Blyantsceder«). — Man har ogsaa andet end sorte Blyanter, nemlig t. Eks. blaa og røde Blyanter, der fremstilles af Farver, blandede med Kridt, Ler el. lign. Stof med Tilsætning af et eller andet Bindemiddel. De saakaldte Blæk- Vare-Leksikon Bi stifter er Blyanter, farvede med et blaat Tjærefarvestof [Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre]. Blyantsdigler er Smæltedigler af ildfast Ler og Grafit; de er sorte og metalglinsende, taaler en meget betydelig Opvarmning og anvendes særlig til Metalsmæltning [Løbe-Nr. 85, told- fri]. Blyaske. Naar Bly smæltes under Omrøring og med Adgang for Luften, bedækkes det med en gulgraa »Blyaske«, der bestaar af Bly og Blyilte [Løbe-Nr. 3, toldfri]. Blyglans er en Erts, bestaaende af Svovl og Bly; den indeholder ofte tillige Sølv, og begge disse Metaller udvindes deraf [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Blyhvidt er en i stor Maalestok anvendt hvid Ma- lerfarve. Den forekommer ofte blandet med Tungspat; den reneste Vare er saakaldt Kremserhvidt, der gærne kommer i smaa pyramideformede Stykker. Almindeligt Bly- hvidt er et hvidt Pulver, basisk kulsurt Bly- ilte, og fremstilles paa forskellig Maade, særlig paa den Maade, at man lader Eddike angribe Bly og danne eddikesurt Blyilte, der dernæst ved Tilførsel af Kulsyre om- dannes til kulsurt Blyilte, Blyhvidt [Løbe- Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Blysukker er et meget giftigt Blysalt, nemlig eddike- surt Bly, Blyacetat, der har udstrakt Anven- delse, bl. a. som Bejdse i Farverier og Tøj- trykkerier, til Fremstilling af Blyhvidt og andre Blyfarver saasom Kromgult [Løbe- Nr. 3, toldfrit]. Blæk fremstilledes og fremstilles endnu delvis ved at blande et Afkog af Galæbler med Jærnvitriol, idet Garvesyren gaar i Forbin- delse med Jærnet og under Luftens Ind- virkning danner den sorte Farve. Nu frem- stilles overvejende Anilinblæk, idet man