Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
Vare-Leksikon
Bu
Brændsel. Man skelner i Skovbruget mel-
lem kløvet Brænde, Fagotter, knudet Bræn-
de, beskadiget Brænde, — disse favnsættes.
Grene af ringere Tykkelse sælges som Bun-
ker (»Udhug«, »Kvas«), En anden Art
Brænde er det saakaldte Optændings-
brænde, udpindede Brædestumper, Værk-
stedsaffald o. desl. Af det egentlige Brænde
anvendes her i Landet navnlig Bøgebrænde
og Birkebrænde (i Bagerierne) [naar det
efter Art og Beskaffenhed, og efter hvad
der iøvrigt foreligger, utvivlsomt indføres til
Brændsel: Løbe-Nr. 260, toldfrit].
Brændevin
er en Blanding af omtrent lige Rumfang
Spiritus (Alkohol) og Vand. Den fremstilles
af Raaspiritus, idet denne i noget vekslende
Grad befries for Fuselolien og derefter for-
tyndes til den ønskede Gradestyrke. Der
tilsættes sædvanlig Kommen, idet dennes
æteriske Olie dækker den ubehagelige Lugt
af Fuselolien. Akvavit er Brændevin med
Tilsætning af Sukker, Arrak, Whisky, Ge-
never er specielle Arter Brændevin [Told
se Tarifen].
Brød
tilberedes navnlig af Kornsorternes Mel, her
i Landet særlig af Rug og Hvede, Man æl-
ter Melet med Vand eller Mælk til en Dejg,
derefter tilsættes et Gæringsmiddel; der
foregaar da det, at en Del af Melets Sti-
velse omdannes til Dekstrin og Sukker,
hvilket igen spaltes til Vinaand og Kulsyre.
Denne sidste »hæver« Brødet, gør det por-
øst og let. Dejgen formes nu til Brød og
bringes i Bageovnen. Ved Ophedningen
bortgaar en Del af den dannede Vinaand og
Kulsyre, Gæringen standser, en Skorpe, der
kan holde Brødet frisk i længere Tid, dan-
nes, og Melets Stivelse omdannes delvis til
Klister, hvorved den bliver lettere fordøje-
lig. I Stedet for Gær kan anvendes Bage-
pulvere eller Surdejg, Af Brød haves talrige
Arter, saaledes Rugbrød, Franskbrød, Sur-
brød, Sigtebrød, Grahamsbrød, Kiks [med
Tilsætning af Sukker eller anden Sødme:
Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 Øre, ellers: Løbe-
Nr. 95, toldfrit].
Buddingpulver
kaldes forskellige Pulvere, der anvendes
til Fremstilling af Buddinger ved simpelthen
at udrøres i kogende Mælk eller Vand, De
bestaar oftest af Stivelse (Majsmel etc.),
Sukker, Gelatine, kunstige Frugtætere og
Farvestof. De har fundet stigende Anven-
delse [med tilsat Sødme: Løbe-Nr. 241, 1 kg
24 Øre; tildels af andre toldpligtige Stoffer:
Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre].
Buksbom
er Veddet af en ogsaa her i Landet vok-
sende Plante; det er gulligt, meget tæt og
ensartet, derfor særlig egnet til Klodser for
Træsnit, til Billedskæren og finere Drejer-
arbejde. Det indføres særlig fra Middel-
havslandene, hvor Planten udvikler sig til
høje Træer [Told som fin udenlandsk Træ-
sort].
Buntmagerarbejde
er Arbejder af de saakaldte »Skind for
Buntmagere«, d. v. s. Skind, der er garvede
uden Fjærnelse af Haar eller Fjer, altsaa
Fugleskind og Pelsværk (af Rovdyr, Gna-
vere, Drøvtyggere, Sæler og visse andre
Dyr). Foruden til Beklædning — saasom
Pelsfrakker, Kraver, Muffer, Handsker,
Fodtøj — anvendes som bekendt Pelsværk
ogsaa til Fodposer, Tæpper o. a. [Handsker
deraf: Løbe-Nr. 235, 1 kg 1 Kr, 50 Øre plus
5 pCt. af Værdien; Fodtøj deraf, se »Fodtøj«
(Løbe-Nr. 236, 1 kg 60 Øre plus 7% pCt. af
Værdien); Kraver, Muffer, Tæpper etc. der-
af: Løbe-Nr. 238, 1 kg 70 Øre, dog med et
Tillæg af 50 pCt., saafremt nogen Del af Ar-
bejdet (hvorved ikke tages Hensyn til Knap-
per, Kantning, Stropper m. v.) er ansat til
højere Told],
Burrerod
er Roden af forskellige Burrearter, Plan-
ter, der ogsaa er vildt voksende her i Lan-
det; den har en ubehagelig Lugt og bitter
Smag og anvendes dels i Medicinen dels til
Fremstilling af Haarmidler som »Burrerods-
spiritus« og »Burrerodspomade« [Løbe-Nr.
6, 1 kg 10 Øre, i malet eller skaaren Til-
stand 10 pCt. Tillæg til Tolden].
8*