Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
115 Vare-Leksikon Bu Brændsel. Man skelner i Skovbruget mel- lem kløvet Brænde, Fagotter, knudet Bræn- de, beskadiget Brænde, — disse favnsættes. Grene af ringere Tykkelse sælges som Bun- ker (»Udhug«, »Kvas«), En anden Art Brænde er det saakaldte Optændings- brænde, udpindede Brædestumper, Værk- stedsaffald o. desl. Af det egentlige Brænde anvendes her i Landet navnlig Bøgebrænde og Birkebrænde (i Bagerierne) [naar det efter Art og Beskaffenhed, og efter hvad der iøvrigt foreligger, utvivlsomt indføres til Brændsel: Løbe-Nr. 260, toldfrit]. Brændevin er en Blanding af omtrent lige Rumfang Spiritus (Alkohol) og Vand. Den fremstilles af Raaspiritus, idet denne i noget vekslende Grad befries for Fuselolien og derefter for- tyndes til den ønskede Gradestyrke. Der tilsættes sædvanlig Kommen, idet dennes æteriske Olie dækker den ubehagelige Lugt af Fuselolien. Akvavit er Brændevin med Tilsætning af Sukker, Arrak, Whisky, Ge- never er specielle Arter Brændevin [Told se Tarifen]. Brød tilberedes navnlig af Kornsorternes Mel, her i Landet særlig af Rug og Hvede, Man æl- ter Melet med Vand eller Mælk til en Dejg, derefter tilsættes et Gæringsmiddel; der foregaar da det, at en Del af Melets Sti- velse omdannes til Dekstrin og Sukker, hvilket igen spaltes til Vinaand og Kulsyre. Denne sidste »hæver« Brødet, gør det por- øst og let. Dejgen formes nu til Brød og bringes i Bageovnen. Ved Ophedningen bortgaar en Del af den dannede Vinaand og Kulsyre, Gæringen standser, en Skorpe, der kan holde Brødet frisk i længere Tid, dan- nes, og Melets Stivelse omdannes delvis til Klister, hvorved den bliver lettere fordøje- lig. I Stedet for Gær kan anvendes Bage- pulvere eller Surdejg, Af Brød haves talrige Arter, saaledes Rugbrød, Franskbrød, Sur- brød, Sigtebrød, Grahamsbrød, Kiks [med Tilsætning af Sukker eller anden Sødme: Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 Øre, ellers: Løbe- Nr. 95, toldfrit]. Buddingpulver kaldes forskellige Pulvere, der anvendes til Fremstilling af Buddinger ved simpelthen at udrøres i kogende Mælk eller Vand, De bestaar oftest af Stivelse (Majsmel etc.), Sukker, Gelatine, kunstige Frugtætere og Farvestof. De har fundet stigende Anven- delse [med tilsat Sødme: Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 Øre; tildels af andre toldpligtige Stoffer: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Buksbom er Veddet af en ogsaa her i Landet vok- sende Plante; det er gulligt, meget tæt og ensartet, derfor særlig egnet til Klodser for Træsnit, til Billedskæren og finere Drejer- arbejde. Det indføres særlig fra Middel- havslandene, hvor Planten udvikler sig til høje Træer [Told som fin udenlandsk Træ- sort]. Buntmagerarbejde er Arbejder af de saakaldte »Skind for Buntmagere«, d. v. s. Skind, der er garvede uden Fjærnelse af Haar eller Fjer, altsaa Fugleskind og Pelsværk (af Rovdyr, Gna- vere, Drøvtyggere, Sæler og visse andre Dyr). Foruden til Beklædning — saasom Pelsfrakker, Kraver, Muffer, Handsker, Fodtøj — anvendes som bekendt Pelsværk ogsaa til Fodposer, Tæpper o. a. [Handsker deraf: Løbe-Nr. 235, 1 kg 1 Kr, 50 Øre plus 5 pCt. af Værdien; Fodtøj deraf, se »Fodtøj« (Løbe-Nr. 236, 1 kg 60 Øre plus 7% pCt. af Værdien); Kraver, Muffer, Tæpper etc. der- af: Løbe-Nr. 238, 1 kg 70 Øre, dog med et Tillæg af 50 pCt., saafremt nogen Del af Ar- bejdet (hvorved ikke tages Hensyn til Knap- per, Kantning, Stropper m. v.) er ansat til højere Told], Burrerod er Roden af forskellige Burrearter, Plan- ter, der ogsaa er vildt voksende her i Lan- det; den har en ubehagelig Lugt og bitter Smag og anvendes dels i Medicinen dels til Fremstilling af Haarmidler som »Burrerods- spiritus« og »Burrerodspomade« [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i malet eller skaaren Til- stand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. 8*