Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
By
Vare-Leksikon
Byg-
Den Kornsort, der kan dyrkes over det
største Omraade, er Byg. Det er et Aks-
græs med lang ru Stak; Kornet er som Re-
gel fastvokset til Inderavnerne, der der-
for ikke løsrives ved Tærskningen. Man
sondrer gærne mellem toradet og seksradet
Byg (Blomsterne sidder i seks Rækker, men
hos visse Arter er kun den ene paa hver
Side af Akset i Stand til at sætte Frugt).
Det toradede Byg er trods dette det, der
giver bedst Udbytte. løvrigt er der utallige
Arter Byg. Den fineste Byg anvendes til
Øltilvirkning, saakaldt Maltbyg, der skal
være lys, tyndskallet, fyldig, med. melet
Kærne og med stor Spiredygtighed. Byg
anvendes ogsaa som Føde i Form af Gryn
(Bankebyg, Perlegryn) eller Mel [uformalet
og formalet: Løbe-Nr. 95, toldfrit].
Bærme
er det, der bliver tilbage, naar den af-
gærede Mæsk i Brænderierne ved Destilla-
tionen er berøvet sit Indhold af Alkohol.
Den anvendes som Foderstof [Løbe-Nr. 1,
toldfri]. Man taler ligeledes om Ølbærme
og Vinbærme for at betegne det Bundfald,
der findes i Fadene efter Klaringen, be-
staaende af Humlerester, Gærceller, m. m.
Bæverskind.
Den særlig i Nordamerika og Sibirien
levende Gnaver, Bæveren, efterstræbes paa
Grund af dens værdifulde Skind, der bestaar
dels af tætte, silkeagtige Uldhaar, der er
graa eller brune, dels af Dækhaar, der ved
Roden og Spidsen er meget mørke, medens
Midten er graagul, og endelig af spredte
lange stive Stikkelhaar [uberedte: Løbe-Nr.
230, toldfri; beredte Skind for Buntmagere:
Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre].
Bøgetræ
er Veddet af den almindelige Bøg (Rød-
bøg); det er lyst, kendeligt ved de iøjnefal-
dende Marvstraaler og Aarringe og de smaa
Porer, let kløveligt og vel egnet til at far-
ves. Det anvendes til Hjulfælge, Smørdrit-
telstaver, Træsko, til Skibskøle (det er let
bøjeligt, naar det dampes), til Sliddæk paa
Broer, Trappetrin o. desl. Endelig anvendes
116
det i stor Udstrækning som Brændsel [Told
som indenlandsk Løvtræ].
Bølgeblik
eller kanneleret Blik er tynde Metalpla-
der, der ved Valsning har faaet Form af en
Række parallele Bølger. Det forekommer
specielt i Jærn og anvendes særlig til Tage
eller til hele Skure [af Jærn: Løbe-Nr, 176,
toldfrit; af Zink: Løbe-Nr. 191, toldfrit].
Bølgepap og Bølgepapir
er fremstillet ved, at Papir — oftest
Halmpapir — kanneleres og derefter paa
den ene eller paa begge Sider paaklæbes
et Lag glat Kardus; det anvendes til Embal-
lager. Undertiden benævner man ogsaa Pap,
der blot er kanneleret, Bølgepap [sammen-
klæbet almindeligt til Indpakning eller Om-
svøb og deslige: Løbe-Nr. 211, 1 kg 8 Øre],
Børnemel
kaldes forskellige af Mel, Mælk o. a.
fremstillede kemiske Præparater, der inde-
holder nærende Stoffer i for spæde Børn
let fordøjelig koncentreret Form, saaledes
Nestlés Børnemel, Mellins Food, Leerbeck
& Holms Børnemel [med tilsat Sødme: Løbe-
Nr. 241, 1 kg 24 Øre].
Børstenbinderarbejde.
Som Børstenbinderarbejde betragtes al-
mindelig Varer som Koste, Børster, Pensler
og deslige, for saa vidt de fremstilles af
Stof som Hestehaar, Svinebørster, Plante-
trævler, Risrod, Piassava, Metaltraad, Garn-
ender og deslige. For Børsters Vedkom-
mende skelner man mellem trukket og ikke
trukket Arbejde; det første fremstilles ved,
at de bundtede Haar ved Hjælp af Linned-
garn eller Metaltraad trækkes ind i de ud-
borede Huller i »B ørstetræe t«, det
sidste ved, at smaa Bundter af Haar sam-
menbindes i den ene Ende og derpaa med
Beg eller lignende fastgøres i de nævnte
Huller. Pensler fremstilles gærne ved, at
Haarene anbringes om et Skaft og fastvik-
les til dette med Garn, eller ved at de ind-
stikkes i et spidst tilløbende kort Blikrør
eller — for finere Penslers Vedkommende
— i en Pennepose. En speciel Form for