Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
By Vare-Leksikon Byg- Den Kornsort, der kan dyrkes over det største Omraade, er Byg. Det er et Aks- græs med lang ru Stak; Kornet er som Re- gel fastvokset til Inderavnerne, der der- for ikke løsrives ved Tærskningen. Man sondrer gærne mellem toradet og seksradet Byg (Blomsterne sidder i seks Rækker, men hos visse Arter er kun den ene paa hver Side af Akset i Stand til at sætte Frugt). Det toradede Byg er trods dette det, der giver bedst Udbytte. løvrigt er der utallige Arter Byg. Den fineste Byg anvendes til Øltilvirkning, saakaldt Maltbyg, der skal være lys, tyndskallet, fyldig, med. melet Kærne og med stor Spiredygtighed. Byg anvendes ogsaa som Føde i Form af Gryn (Bankebyg, Perlegryn) eller Mel [uformalet og formalet: Løbe-Nr. 95, toldfrit]. Bærme er det, der bliver tilbage, naar den af- gærede Mæsk i Brænderierne ved Destilla- tionen er berøvet sit Indhold af Alkohol. Den anvendes som Foderstof [Løbe-Nr. 1, toldfri]. Man taler ligeledes om Ølbærme og Vinbærme for at betegne det Bundfald, der findes i Fadene efter Klaringen, be- staaende af Humlerester, Gærceller, m. m. Bæverskind. Den særlig i Nordamerika og Sibirien levende Gnaver, Bæveren, efterstræbes paa Grund af dens værdifulde Skind, der bestaar dels af tætte, silkeagtige Uldhaar, der er graa eller brune, dels af Dækhaar, der ved Roden og Spidsen er meget mørke, medens Midten er graagul, og endelig af spredte lange stive Stikkelhaar [uberedte: Løbe-Nr. 230, toldfri; beredte Skind for Buntmagere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre]. Bøgetræ er Veddet af den almindelige Bøg (Rød- bøg); det er lyst, kendeligt ved de iøjnefal- dende Marvstraaler og Aarringe og de smaa Porer, let kløveligt og vel egnet til at far- ves. Det anvendes til Hjulfælge, Smørdrit- telstaver, Træsko, til Skibskøle (det er let bøjeligt, naar det dampes), til Sliddæk paa Broer, Trappetrin o. desl. Endelig anvendes 116 det i stor Udstrækning som Brændsel [Told som indenlandsk Løvtræ]. Bølgeblik eller kanneleret Blik er tynde Metalpla- der, der ved Valsning har faaet Form af en Række parallele Bølger. Det forekommer specielt i Jærn og anvendes særlig til Tage eller til hele Skure [af Jærn: Løbe-Nr, 176, toldfrit; af Zink: Løbe-Nr. 191, toldfrit]. Bølgepap og Bølgepapir er fremstillet ved, at Papir — oftest Halmpapir — kanneleres og derefter paa den ene eller paa begge Sider paaklæbes et Lag glat Kardus; det anvendes til Embal- lager. Undertiden benævner man ogsaa Pap, der blot er kanneleret, Bølgepap [sammen- klæbet almindeligt til Indpakning eller Om- svøb og deslige: Løbe-Nr. 211, 1 kg 8 Øre], Børnemel kaldes forskellige af Mel, Mælk o. a. fremstillede kemiske Præparater, der inde- holder nærende Stoffer i for spæde Børn let fordøjelig koncentreret Form, saaledes Nestlés Børnemel, Mellins Food, Leerbeck & Holms Børnemel [med tilsat Sødme: Løbe- Nr. 241, 1 kg 24 Øre]. Børstenbinderarbejde. Som Børstenbinderarbejde betragtes al- mindelig Varer som Koste, Børster, Pensler og deslige, for saa vidt de fremstilles af Stof som Hestehaar, Svinebørster, Plante- trævler, Risrod, Piassava, Metaltraad, Garn- ender og deslige. For Børsters Vedkom- mende skelner man mellem trukket og ikke trukket Arbejde; det første fremstilles ved, at de bundtede Haar ved Hjælp af Linned- garn eller Metaltraad trækkes ind i de ud- borede Huller i »B ørstetræe t«, det sidste ved, at smaa Bundter af Haar sam- menbindes i den ene Ende og derpaa med Beg eller lignende fastgøres i de nævnte Huller. Pensler fremstilles gærne ved, at Haarene anbringes om et Skaft og fastvik- les til dette med Garn, eller ved at de ind- stikkes i et spidst tilløbende kort Blikrør eller — for finere Penslers Vedkommende — i en Pennepose. En speciel Form for