Købmandens Haandbog

HANDELENS VILKAAR OG VÆSEN. W Ved Børskonsulent JUL. SCHOVELIN. X; Ved Handel forstaas en paa erhvervsmæssig Maade dreven Virksomhed, som er rettet paa Samfundets Forsyning med Forbrugs- (og Formuegenstande ved at sørge for, at disse er til Rede for Forbrugerne paa rette Sted og Maade og til rette Tid, samt i fornøden Mængde, Udvalg og Kvalitet. De færreste Forbrugs- eller Nydelsesgenstande foreligger fuldt færdige fra Naturens Haand, saa at de umiddelbart kan tilegnes af Forbrugeren. De maa almindeligvis ved særligt derpaa rettet Arbejde drages frem af Jordens eller Havets Skød, eller de maa af de saaledes fra Naturen hentede Stoffer fremstilles, tilvirkes, produceres. En saadan Fremdragen, (rembringen eller Tilvirkning af Formuegoder og Forbrugsgenstande hører ikke ind under Handelen, men under andre Erhverv saasom Minedrift, Fiskeri, Land-, Skov- og Havebrug, Haandværk og Industri. Men alle de af disse Erhverv fremstillede Produkter, som de under ét kaldes, opfylder ikke deres Bestemmelse: at tilfreds- stille Menneskets Fornødenheder, Ønsker eller Attraa, eller kunne som Regel ikke ind- gaa i Samfundsmedlemmernes Brug, medmindre de hentes fra Produktionsstederne og stilles saaledes til Rede og Raadighed for alle de rundt om i Samfundet boende Men- nesker, at disse derved sættes i Stand til paa bekvem Vis at tilbytte sig dem, d. v. s. købe dem for de ved deres forskellige Erhvervsvirksomhed indvundne Indtægter. Ud- førelsen af dette Hverv er netop Handelens Sag. Naar det derfor selv i videnskabelige Fremstillinger ofte siges, at det er den Handlendes, Købmandens, Formaal »at tjene Penge«, og at hans Virksomhed umiddelbart eller alene gaar ud herpaa, saa indeholder dette kun en halv Sandhed. Under vor moderne Sam- fundsordning gaar enhver Erhvervsvirksomhed ud paa at tjene Penge og ikke særlig eller alene Handelen. Men rigtigt er det, at Købmanden som enhver anden Erhvervs- drivende vil komme til at tjene Penge i samme Grad, som det lykkes ham for sit Ved- kommende at opfylde sit Erhvervs store Samfundsopgave: at forsyne sit eget eller bi- drage til andre Samfunds Forsyning med Produkter og Forbrugsgenstande. Det ejendommelige ved den moderne Samfundsordning er nemlig dette, at det almen- vigtige Hverv at sørge for Tilfredsstillelsen af Samfundets Forbrug er overladt Enhver, der vil paatage sig at medvirke hertil for derved at skaffe sig selv økonomisk Fordel. Det er næringsfrihedens System. Vor Tids Samfund er i det væsentlige bygget op paa ren privatøkonomisk Grund, først og fremmest paa Arbejdets Frihed. Det vil i første Række sige den personlige Frihed og Individernes retslige Lighed, dernæst fri Raadighed’over Anvendelsen af sin Arbejdskraft, frit Valg af Beskæftigelse (Erhverv) og Opholdssted. Deraf følger, at den fri gensidige Overenskomst mellem de enkelte Sam- fundsmedlemmer bliver det eneste gyldige Retsprincip for det økonomiske Samliv og Samarbejde. Systemets anden Hovedhjørnesten er den fuldstændige Privatejendomsret til alle økonomiske Goder, ogsaa Produktionsmidlerne (Jord og Kapital). Endelig fuld