Købmandens Haandbog

II Handelens Vilkaar og Væsen Ombytningsfrihed, Ret til at afhænde sine Ejendele, sit Arbejde og Frugterne af dette, hvorsomhelst og til hvemsomhelst og derved altsaa paa den Maade, enhver selv finder det for ham selv fordelagtigst. Ofte finder man dette Samfundssystem betegnet som den fri Konkurrences System. Dets Grundtanke er denne, at naar alle Mennesker har Ret til frit at varetage deres egne økonomiske Interesser, og Staten kun vaager over, at dette sker uden Krænkelse af andre ligeberettigede Interesser, saa vil den indenbyrdes Konkurrence paa den bedste og naturligste Maade fremkalde den størst mulige Produktion, den hensigtsmæssigste Om- bytning og den retfærdigste Fordeling af de økonomiske Goder. I det store og hele er disse Principper bleven gennemført som gældende Retsnormer overalt i Nutidens øko- nomiske Samfund, som Hovedregel kun indskrænket af Hensynet til Sundhed, Sædelig- hed eller offentlig Samfærdsel. Paa adskillige Erhvervsomraader finder der vel undertiden en Regulering Sted fra Offentlighedens Side, men netop for Handelens Vedkommende er denne som oftest kun af underordnet Betydning, saaledes at den fri Konkurrence i intet andet Erhverv har et mere udstrakt Herredømme end just i Handelen. Ethvert Menneske har sine økonomiske Krav, han maa have tilfredsstillet. Han maa for at leve have Spise og Drikke, Klæder og Bolig, Varme, Lys og Renlighed, med an- dre Ord Midler til Livets Ophold og Velvære. Disse Fornødenheder forøges og forfines efterhaanden mere og mere, fra Barndommen og til Oldingealderen, fra Samfundsklasse til Samfundsklasse, fra Tidsalder til Tidsalder. Dertil kommer i anden Række de saa- kaldte sociale Fornødenheder, stammende fra Menneskets Trang til Samliv med andre Mennesker, og endelig de saakaldte Kulturkrav. Men det fælles for dem alle er, at det er Krav paa ydre Goder, der ikke som Kraft, Sundhed, Sanse- og Tænkeevne staar os umiddelbart til Raadighed, saaledes at der kun bliver Tale om en videre Udvikling af det en Gang givne. Forsaavidt Mennesket føler Trang til at erhverve sig tilsvarende Goder fra andre, f. Eks. Resultatet af andres Tankevirksomhed eller Oplevelser — saa- ledes gennem Læsningen af Bøger —maa dette ogsaa ske ved Erhvervelsen af et ydre Gode (Bogen) eller ved, at et andet Menneske yder ham en personlig Tjeneste (ved at foredrage dens Indhold for ham), hvilken Ydelse økonomisk set ganske svarer til den materielle Overlevering af rent ydre Goder. Ved økonomiske Goder forstaar man altsaa saadanne Goder, der tjener som Midler til Tilfredsstillelsen af Menneskets Fornødenheder eller Attraa, og som ikke forefindes umiddelbart hos Mennesket selv, men maa erhverves. Som Regel kræver denne Er- hvervelse Anvendelsen af personlig Anstrengelse, af et derpaa rettet Arbejde. Ingen Genstand eller Ydelse er et Gode i og for sig, men kun forsaavidt den tjener til at til- fredsstille Menneskets Trang eller Attraa. Det ligger nu i Menneskets Natur at give det Forhold, hvori de forskellige økonomiske Goder staar til hans Fornødenheders eller Øn- skers Tilfredsstillelse bestemt Udtryk, bringe det til tydelig Bevidsthed, d. v. s, vurdere dem, tillægge dem Værdi. Arbejdet i dette Ords økonomiske Forstand kan altsaa der- efter bestemmes som den bevidste Kraftudfoldelse fra Menneskets Side, der er rettet paa Frembringelsen eller Erhvervelsen af økonomiske Værdier. Oprindelig, i Tidernes Morgen, blev saadanne Værdier erhvervede derved, at Men- nesket umiddelbart rettede sit personlige Arbejde paa Fremskaffelsen eller Frembringel- sen af det paagældende økonomiske Gode. Paa det laveste Kulturtrin, paa hvilket der overhovedet er Tale om Økonomi, er Udøvelsen af Jagt og Fiskeri Hovedernæringskilden. Robinson paa sin 0, det isolerede Menneske, maa ved sit Arbejde, derpaa rettede per- sonlige Arbejde, afvriste Naturen sine Fornødenheders Tilfredsstillelse, selv samle Bær og Kokosnødder, tilvirke sine Jagtredskaber, opspore og nedlægge Vildtet, tilberede dets Kød til Spise, anvende dets Skind til Klædningsstykker, fælde Tømmer for at bygge sin Bolig osv., osv. Men saasnart flere Individer lever i økonomisk Fællesskab, med andre Ord forener