Købmandens Haandbog

Handelens Vilkaar og Væsen III deres Kræfter med det Formaal at sørge for deres Fornødenheders Tilfredsstillelse, aab- ner der sig straks Mulighed for Arbejdets Deling. Hele den menneskelige Civilisa- tion bestaar egentlig af dette store Princips stedse fremadskridende Gennemførelse. Ar- bejdets Deling beror paa den Omstændighed, at der til Tilfredsstillelsen af selv de simpleste menneskelige Fornødenheder hører en Række forskelligartede Arbejder. Men dermed er ogsaa Muligheden givet for, at disse forskellige Dele af Arbejdet kan udføres af forskellige Mennesker, som hver for sig har særlig Anlæg netop for dette Hverv. Arbejdets Deling betinges saaledes af Arbejdets Forening, en fælles Samvirken til et fælles Resultat, men paa den Vis, at den Ene gør Et, den Anden et Andet. Meningen med og Følgen af denne Arbejdsorganisation er den, at de til Produktion forenede Ar- bejdskrafter i den samme Tid udretter mere, end naar hver Enkelt skulde udrette alle Slags Arbejder. Dette beror atter paa, at den stadige Syslen med det samme Arbejde udvikler Færdigheden, og at Enhver kun kommer til at sysselsætte sig med det, hvortil hans Evner og Tilbøjelighed henviser ham. Oprindeligst træffer vi Arbejdsdelingen indenfor selve Familien — gaar man ud over dennes Kreds, ses det let, at Forudsætningen for Arbejdsdelingens Gennemførelse maa blive denne, at de enkelte Individer og Familier gensidig bytter hverandres Arbejds- resultater, Produkter. Vi forefinder her en hel ny Maade, hvorpaa økonomiske Goder kan erhverves. Man behøver ikke længer selv at fremdrage, fremskaffe eller frem- stille dem ved umiddelbart at rette sit Arbejde herpaa, man kan ogsaa tilbytte sig det attraaede Gode ved at give andre, af En selv tilvirkede eller dog i Ens Besiddelse værende Goder i Bytte — eller om man vil i Betaling derfor. Saaledes fører Ar- bejdsdelingen til Ombytning, og denne atter til Arbejdsdelingens videre Fremadskriden. Efterhaanden som Kulturen er bleven større og større, har Ombytningen paa denne Maade maattet blive den regelmæssige Erhvervsmaade for de allerfleste Goders Vedkom- mende — altsaa atter nøje sammenhængende med den stadig mere og mere udviklede Arbejdsdeling. Først Arbejdsdelingen mellem de forskellige Erhverv (Landbrug, Haand- værk, Fiskeri osv.), dernæst videre mellem de forskellige Fag indenfor disse (Skræddere, Skomagere osv.). I Aarhundreder, ja Aartusinder er denne Arbejdsdeling skreden frem — og selv i den allersidste Tid har Enhver af os oplevet, hvorledes Teknikens mægtige Udvikling mere og mere specialiserer det enkelte Arbejde, og saa at sige Dag for Dag skaber nye Erhverv, nye Beskæftigelser, nye Leveveje. Men den store Samfundslov er derfor nu ogsaa bleven den, at medens i Tidernes Morgen Enhver maatte producere, hvad han selv forbrugte, saa er nuomstunder Hvermand beskæftiget med Produktionen eller Tilveje- bringelsen af Genstande og Goder, som han ikke selv forbruger — eller hvoraf han i hvert Fald selv personlig kun forbruger en rent forsvindende Del. Naar han fylder sit Lager, sit Værksted eller sin Bod med Stabler af Varer, er det ikke for at forsyne sig selv og sin Familie med disse Varer, men netop for at forsyne Andre dermed, det vil sige for at ombytte disse Varer med andre Forbrugsgenstande, som han og hans Fa- milie har Brug for. Under ingen tidligere Samfundsordning har derfor Handelen spillet saa stor en Rolle som i vor Tid, da ikke alene Arbejdsdelingen indenfor det enkelte Samfund, men ogsaa Land og Land imellem er bleven hævet til saa vidunderlig en Fuldkommenhed. Paa intet Trin af Menneskehedens tidligere Udvikling har der været en mere gennemført Trang end netop nu om Dage til den mellem Forbruger og Producent brobyggende Virk- somhed, som hedder Handelen. Altsaa det Erhverv, hvis Opgave er at lede Ombytnin- gen, skaffe Producenterne af med deres Varer og bringe Forbrugerne dem i Hænde. Handelen er saaledes Ombytningsvirksomhed, dreven som særligt Erhverv — Handelen er den særlige Erhvervsvirksomhed, der bestaar i at tilbytte sig Formuegen- stande i det Øjemed atter at afsætte dem til Andre med Fordel (Gevinst, Avance) d. v. s. B