Købmandens Haandbog

IV Handelens Vilkaar og Væsen paa en saadan Maade, at den Handlende derved selv kan erhverve sig et Overskud af Værdier, som kan tjene til hans Livs Ophold. Og den, som driver saadant Erhverv, kaldes Købmand. Handelen falder i to store Hovedafdelinger- Varehandelen og Handel med Penge og Værdipapirer. Den første har baade ned gennem Historien været og er fremdeles den vigtigste, saavel i Omfang som i Betydning, og til denne sigtes der da ogsaa som Regel, naar man taler om »Handele og »Købmand«. BEGREBET VARE. Saa snart en økonomisk Værdi, materiel eller immateriel, gøres til Genstand for Køb og Salg, altsaa for Handel, kan den med Rette benævnes Vare. Naar man saaledes ved Begrebet Vare forstaar, hvad der er Genstand for Omsætning, Ombytning, Køb og Salg, er selvfølgelig ogsaa Penge en Vare, ja endog i fortrinlig Grad »Vare«, den eneste Vare, der altid vedbliver at være Vare. Alle andre Varer hører dog en Gang, oftest temmelig hurtigt, op at være Vare d. v. s. at omsættes, gaa fra Haand til Haand i Køb og Salg, idet de nemlig gaar over i Forbruget eller Produktionen. Derved opfylder de just deres Bestemmelse, saa vidt som de netop kun en kort Tid er blevet »Vare«, fordi de efterspørges til Forbrug eller ti] produktiv Anvendelse. Men med Penge er der ingen anden Maal og Mening end, at de skal fungere som Vare, d. v. s. omsættes, be- standig blive i Omsætningen og derved just tjene denne, muliggøre eller dog lette og fremme den. Alle andre Varer skal efter deres Natur en Gang i Havn for at ende deres Dage dér: Sukkeret for at spises, Øllet for at drikkes, Klædet for at sys til Dragt, Kullene for at fyres op med i Ovnen og saaledes videre. Penge gør derimod kun Nytte ved og er kun til for bestandig at flyde fra Sted til Sted i stadig Kredsløb. Træffende har man derfor sammenlignet Pengenes Funktion i Samfundslegemet med Blodets i den men- neskelige Organisme. VAREHANDELEN. Naar man imidlertid i almindelig, daglig Sprogbrug taler om Varehandelen, for- staar man ved »Vare« kun materielle, rørlige Salgsgenstande (altsaa for Eks. ikke faste Ejendomme). Og af disse udskiller man som Regel udtrykkelig Penge og Penge-Effekter (Veksellerer- og Bankier-Virksomheden), fordi Handelen med disse frem- byder saa mange Ejendommeligheder, at den helst maa behandles for sig. At holde disse to Arter ude fra hinanden, er derfor af stor praktisk Betydning i det daglige Liv. Handelsrøret sondrer sig herefter naturlig i de to Hovedgrene: Varehandelen og Pen- gehandelen. Som en særlig Art af Handelsvirksomhed, der ikke direkte lader sig henføre under nogle af disse Afdelinger, skal endnu nævnes Bog-, Musik- og Kunst-Handel. Inden- for denne beskæftiger Sortiments-Forretningen sig med til Publikum at afhænde færdige Værker saasom Bøger, Noder, Raderinger, Malerier osv., en Slags immaterielle Værdier, der dog har antaget Vareform, hvorimod Forlagsforretning bestaar i Erhvervelsen af en Enerettighed til bestemte literære eller kunstneriske Værkers Mangfoldiggørelse — altsaa en Virksomhed, der er noget helt for sig. FORSKELLIGE ARTER AF VAREHANDEL. Indenfor Varehandelen skelner man gerne mellem inden- og udenlandsk Handel, Begreber, som forstaas ganske af sig selv ligesom Landhandel, Søhandel, over- søisk Handel og Verdenshandel (Handelen mellem Verdensdelene indbyrdes). Im- porthandel kalder man den Handel, som fører Varer fra Udlandet til Indlandet, Eks- porthandelen afsætter omvendt indenlandske Varer til Udlandet, og de paagældende Købmænd benævnes henholdsvis Importører og Eksportører.