Købmandens Haandbog

Handelens Vilkaar og Væsen V Transithandelen eller Mellemhandelen i egentlig Forstand er den Handel, som leder Afsætningen af fremmede Varer til fremmede Lande over eller gennem sit eget Land. Ved Handel for egen Regning løber Købmanden selv Risikoen, medens den saa- kaldte Kommissionshandel vel gøres i eget Navn, men paa anden Mands Regning og Risiko. Kommissionær kaldes den, som driver saadan Handel, og den, paa hvis Vegne han handler, benævnes Kommittent. Spedition er den Forretningsvirksomhed, der bestaar i at besørge Forsendelsen af Gods i eget Navn for andres Regning, og den, der udøver saadan Virksomhed, kal- des Speditør. GROS & DETAILHANDEL. En afgørende Deling mellem forskellige Arter af Handel er i det praktiske Forret- ningsliv Sondringen efter Bedriftens Omfang. Man skelner her almindelig mellem Gros- handelen og Detailhandelen. Groshandelen, som drives af den saakaldte Gros- serer eller Grossist, køber og afsætter Varerne i siørre Partier og sælger dem som Regel kun til andre Næringsdrivende (Detaillister, Fabrikanter, Haandværkere osv.) og ikke direkte til Forbrugerne. Den danske Næringslov foreskriver udtrykkelig Minimalgrænser for Størrelsen af de Partier, hvori Grossereren maa forhandle de forskellige Varesorter. For de fleste Mennesker er det kun muligt at foretage de nødvendige Husholdnings- indkøb efterhaanden og i smaa Dele ad Gangen. Hvor der kun kan leves fra Haanden og i Munden og intet Husrum haves til Lagring af Varer, maa der naturligvis købes fra Dag til Dag, ofte fra Maaltid til Maaltid, og stedse er det nødvendigt ved hver enkelt Køb at udgive det mindst mulige Pengebeløb. Denne Forsyning af det store overvejende Antal Forbrugere med Livets daglige Fornødenheder tilfalder Detailhandelen. Detail- handleren, Detaillisten, maa derfor holde aaben Bod (Butik) og sælge Varerne indtil de mindste Partier direkte til det købende Publikum. Detailhandelen maa sørge for at have et passende Antal Varer til Stede i bekvem Nærhed af Kundernes Bolig, den maa af- veje indpakke smaa Kvantiteter, som oftest staa paa Pinde for Kunderne fra Morgen til Aften og mange Gange give Henstand med Betalingen. Denne næsten altid anstren- gende Virksomhed, der kræver saavel Kapital (Kredit) som Kendskab baade til Varer og Mennesker, maa selvfølgelig betales som Udførelsen af ethvert andet Samfundshverv, og dette sker da naturligst gennem en Fordyrelse af Varepriserne, ligesom Grossisten tager sin Fortjeneste ved at forhøje sine Indkøbspriser paa tilsvarende Vis. Den indbyrdes Konkurrence mellem Detaillisterne vil imidlertid som Regel holde Varernes Fordvrelse nede paa et Niveau, der kun levner de Handlende en beskeden Fortjeneste. Det er af Vigtighed at forstaa og fastholde, at denne Varernes Fordyrelse fra et al- ment Samfunds-Synspunkt baade er nødvendig og retfærdig. De økonomiske Værdier produceres for at tilfredsstille Samfundsmedlemmernes Fornødenheder og Attraa, og dette Produktionens Formaal er altsaa først naaet (fyldestgjort), naar den færdige Vare (Pro- duktet) er naaet frem til Forbrugeren. Jo nærmere Produktet rykker til sit Maal, desto værdifuldere bliver det. Saa længe Varen er Raauld, har den ikke saa høj en Værdi, som naar den bliver Garn, og naar den derefter bliver lavet til Klæde, faar den endnu større Værdi: den bliver saaledes mere og mere værdifuld, jo nærmere den rykker frem mod det Tidspunkt, da den endelig havner i Forbrugerens Hænder: dermed naar den endelig sit Formaal og da samtidig ogsaa sin Værdistignings Højdepunkt. At en Vare er dyrere i Detail- end i Engros-Handelen eller dyrere i denne end hos Fabrikanten eller Landbrugeren, beror saaledes ikke paa, at der har trængt sig et uberettiget Mellemled ind, som tiltvinger sig uretfærdig Vinding, men derpaa at den saakaldte Mellemhandler udfører et »produktivt«, d. v. s. værdiskabende Arbejde ved at bringe Varen der- hen, hvor den udfordres for at kunne tilfredsstille Behovet. Særlig er det Detailhandelens Opgave at tillempe Varernes Kvantitet efter Publikums Behov og fordele B*