Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
Vare-Leksikon
Fe
Olie eller Fernis revne eller dermed til-
beredte Malervarer samt paa anden Maade
fremstillede Dejgfarver undtagen Orlean,
Orseille og Persio: Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre;
Indigo, saavel naturlig som kunstig, samt
Ekstrakter heraf eller af Farvetræ: Løbe-
Nr. 36, 1 kg 8 Øre; andre blaa og grønne
Farver, alle Jordfarver, Kønrøg: Løbe-Nr.
37, 1 kg 3 Øre; alle andre Farvevarer: Løbe-
Nr. 38, 1 kg 1 Øre].
Fedt.
I almindelig daglig Tale forstaar man
herved kun Svinefedt, Gaasefedt og deslige
til Menneskeføda tjenligt afsmæltet Fedt.
Ved »Fedtstoffer« forstaar man et langt
videre rækkende Begreb, der omfatter en
Række faste eller flydende Fedtstoffer (fede
Olier). Af dyriske faste Fedtstoffer kan
nævnes Talg (Tælle) og Svinefedt, af fly-
dende Tran og Marvolie; af vegetabilske
faste Fedtstoffer kan nævnes Kokosfedt,
Palmeolie og Kakaosmør, af flydende
Hampeolie, Linolie, Olivenolie og Rapsolie.
De dyriske Fedtstoffer udvindes som Regel
ved Udsmæltning, de vegetabilske enten
ved Udpresning eller Udtrækning med Ben-
zin eller Svovlkulstof. Fedtstofferne anven-
des som bekendt saavel til Belysning som
til Sæber, Smørelse, men navnlig som Næ-
ringsmiddel. Spisefedt forekommer da en-
ten som rent dyrisk »Fedt« eller som
»Plantefedt« (Palmin etc.) eller endelig som
Blandinger af begge Stoffer (»Blandet Fedt«).
Til Fedtstofferne henregnes undertiden de
kærnede Stoffer Smør og Margarine, lige-
ledes de talgagtige Fedtstoffer Oleo, Oleo-
margarine, Talg og desl. [dyrisk »Fedt«:
Løbe-Nr. 28, toldfrit; Plantefedt: Løbe-Nr.
203, 1 kg 5 Øre, dog til Spise anvendeligt,
indført i Detailpakning med ikke over 1 kg
i hver: Løbe-Nr. 242, toldfri; blandet Fedt:
Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre].
Fennikel
er Frugterne af en Art Skærmplante,
stærkt mindende om Anis baade i Form og
i Lugt; Varen anvendes dels i Medicinen
dels som Kryderitilsætning til Likører, Kon-
ditorsager og deslige. Den indføres fra
Vest- og Mellemevropa, Samme Anvendelse
har den af Frugterne destillerede Fen-
nikelolie, en nærmest farveløs æterisk
Olie, der ved ca. 5 Grader C. skilles i en
flydende Del og et krystallinsk Bundfald
[Fennikel(frø): Løbe-Nr. 100, 1 kg 12 Øre, i
malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden;
Fennikelolie: Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre].
Fenol
er ren Karbolsyre og udvindes ved Rens-
ning af den raa Karbolsyre som farveløse
Krystaller, der er let opløselige i Vand (2
pCt. Karbolvand). Den anvendes til Des-
infektion og er som bekendt stærk giftig
[Løbe-Nr, 6, 1 kg 10 Øre].
Fernambuk.
Røde Farvestoffer faas af Farvelav (Or-
seille), af Frø (Orlean), af Rødder (Krap),
af Blomster (Saflor) og af Ved, saak. Rød-
træ. Det vigtigste Rødtræ er Fernambuk-
træet, ogsaa kaldet Brasilietræ, Det kom-
mer gærne i Handelen enten i Stykker eller
raspet. Ved Udludning med Vand og Ind-
dampning faas en tør eller flydende Rød-
træ ekstrakt [Træ: Løbe-Nr. 34, told-
frit; Ekstrakt: Løbe-Nr. 36, 1 kg 8 Øre].
Fernis
er Fællesbetegnelse for flere forskellige
Arter Vædsker, der har det fælles, at de,
naar de udsættes for Luftens Paavirkning
ved at paaføres en Genstand i tynde Lag,
tørrer ind og danner et fast og som oftest
blankt Overtræk over denne Genstand, I
det store og hele er Varen enten en be-
handlet tørrende Olie (kogt Linolie) eller
en Opløsning af Harpikser (i Sprit eller Ter-
pentinolie). Undertiden henregnes ogsaa en
Vare som Zaponlak, der er Celluloid opløst
i Amylacetat, Acetone el. lign. (»Metallak«),
til Fernisserne. Af saakaldte fede Fernisser
har man »kogt Linolie« (eller anden fed
Olie); Omdannelsen af Olien til Fernis
fremskyndes ved Tilsætning af Sølverglød,
Brunsten og deslige, idet disse afgiver Ilt
til Olien, og for at gøre Fernissen hurtigere
tørrende tilsættes ofte Manganresinat. En
anden Art fed Fernis er de saakaldte fede
Lakfernisser, der bestaar af Kopal, Dam-
marharpiks, Rav eller lignende Harpiks op-
løst i Linolie og Terpentinolie; en saadan
Lakfernis vil oftest kræve Ovntørring (»Ovn-
lakering«). Dette gælder ogsaa Terpentin -
9