Købmandens Haandbog

Fe Vare-Leksikon 130 lakkerne, Terpentinoliefernisserne, der faas ved at opløse Harpikserne i Terpentinolie. Endelig har man Spirituslakkerne, der er Opløsninger af Schellak, Kopal, Dammar, Elemi, Kolofonium og deslige i Alkohol; hertil hører Politur, der er bleget Schel- lak opløst i Sprit. Den saakaldte Guldfernis er en med Gummigut farvet Opløsning af Schellak i Sprit, ofte tilsat lidt Terpentin for at blive mindre haard. Farvede Fernis- ser er gærne tilsat en ringe Mængde Tjære- faivestof eller Saftfarver eller Drageblod (røde), Gummigut (gule) el. lign, [alle Fer- nisser og Politur: Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre]. F erricyankalium er et kemisk Præparat, der ogsaa kaldes rødt Cyanjærnkalium, ligesom et lignende Præparat, Ferrocyankalium, kaldes gult Cyanjærnkalium; begge kaldes ogsaa Blodludsalt, En ejendommelig Anvendelse har det førstnævnte Stof, nemlig til Ko- piering af Arbejdstegninger, de saakaldte Blaakopier. Man lægger den paa Kalker- lærredet udførte Tegning over et Ark Pa- pir, der er gennemfugtet med en Opløsning af Ferricyankalium og et andet kemisk Præ- parat, og udsætter det for Dagslyset; der- ved sker der en Paavirkning af de Steder, der ikke dækkes af Tegningen, og naar Pa- piret derefter udvaskes i Vand, vil Tegnin- gen fremtræde som hvide Streger paa en blaa Grund. Der er nemlig dannet den blaa Farve, der hedder Berlinerblaat. Varen an- vendes da bl. a. ogsaa til Fremstilling af denne Farve [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Ferskener er de næsten kuglerunde, udvendig fløjls- haarede, saftige Frugter af Ferskentræet. Stenen er meget tykskallet og furet; den omslutter de saakaldte Ferskenkær- ner, der er noget mindre end Mandler men iøvrigt ligesom Abrikoskærner minder om disse i Lugt og Smag. De anvendes til Fremstilling af Ferskenolie, Ferskenlikør, eller som Surrogat for Mandler. En glathu- det Varietet af Ferskenen er Nektarinen. Ferskener spises saavel friske som tørrede eller syltede. Friske indføres de en Del fra Sydevropa, tørrede eller syltede (hermetisk) indføres de i ikke ringe Mængde fra Kali- fornien [i Luksuspakning, friske eller tør- rede; Løbe-Nr. 47, 1 kg 35 Øre; ellers: tør- rede: Løbe-Nr. 42, 1 kg 4 Øre, friske: Løbe- Nr. 47, 1 kg 35 Øre; under hermetisk Lukke: Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre; syltede i Sødmen Løbe-Nr. 41, 1 kg 24 Øre]. Figen er Frugterne af Figentræet Hver enkelt Figen er en hel Blomsterstand og ikke en enkelt Frugt; de enkelte Frugter er de smaa Stenfrugter, der sidder inde i Figenen. I frisk Tilstand er denne grøn og nærmest pæreformet; den forekommer her til Lands kun meget sparsomt i frisk Tilstand som en speciel Delikatessefrugt. Den store Mængde kommer i tørret Tilstand, saaledes Smyrnafigen, der kommer enten i Smaakas- ser eller i større Kister, i Reglen nedlagt fladtrykte, de finere Sorter dog formede som Tærninger. Fra Grækenland kommer Figen trukne paa en Sivsnor som runde Ski- ver (»Kransfigen«); spanske Figen og afri- kanske \Figen indføres i Kurve. Af tørrede p ved Ristning og Formaling frem- t Kaffesurrogat, saakaldt Figen- ' Undertiden fremstilles der af Fi- kakaldte Figenbrød eller Figen- ost, sammenpressede ituskaarne Figen med Iblanding af Mandler og forskelligt Kryderi [Figen: friske eller tørrede i Luksuspakning: Løbe-Nr, 47, 1 kg 35 Øre; ellers: friske: Løbe-Nr. 49, 1 kg 1 Øre, tørrede: Løbe-Nr- 42, 1 kg 4 Øre, Figenkaffe: som Kaffesurro- gater, Figenbrød: Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 0.]. Fiksativ er en Lakfernis, der benyttes til at fæstne Haandtegninger til Papiret, t. Eks. be- staaende af Mastiks opløst i Æter eller San- darak opløst i Sprit [Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre]. Fiksersalt eller Fiksernatron kaldes det kemiske Præparat, der anvendes i Fotografien til »Fiksering«, nemlig svovlundersyrligt Na- tron [Løbe-Nr. 5, 1 kg 2 Øre; Opløsning heraf: Løbe-Nr. 3, toldfri]. File. Medens Tænderne paa en Rasp er tre- kantede og anbragt med større Mellemrum,. Figen k stilles-n kaf£g.