Købmandens Haandbog

131 Vare-Leksikon Fi er Filens Overflade forsynet med et langt større Antal fine Tænder, fremkomne ved Hugning med en Mejsel paa en saadan Maade, at der fremkommer to Systemer parallele Fordybninger, der krydser hinan- den. De forarbejdes af fint Staal, der bag- efter hærdes. Af Hensyn til den mange- artede Anvendelse fremstilles de i talrige Former: trekantede, firkantede, spidse, run- de, halvrunde osv. [Løbe-Nr. 190, 1 kg 10 Øre]. Filt. Ved Filtfabrikationen fremstiller man et sammenhængende Stof uden at spinde Ul- den eller Haarene til et Garn og væve Stof- fet af dette. Dette opnaas ved en sære Behandling, der benytter sig af den Egens ved Uld, at Uldhaarene under Varme 6l Tryk har Tilbøjelighed til at sammenfiltres indbyrdes; dette skyldes for en Del den Omstændighed, at Uldens Overflade ikke pr glat men ligesom skælbeklædt. Ligeledes er det bekendt, at Haar krøller sig, naar det udsættes for Damp (»Krølhaar«). Den va»- skede, volfede og til vatlignende Plader kartede Uld lægges — i Stedet for at snös^ til Garn — i flere Lag til en »Pels«, deb derpaa behandles i en Filtmaskine (under Indvirkning af Vanddamp) og i en Valke- maskine (med Tilsætning af Sæbevand). Pel- sen er da sammenæltet til Filt; dette kan da viderebehandles ved Runing og Overskæ- ring og faa et om overskaaret uldent Klæde mindende Ydre. En meget løst filtet Vare anvendes til Isolation af Dampkedler og lig- nende; et med Asfalt, Tjære el. lign, im- prægneret Filt anvendes til Skibsforhud- ning eller Tagbeklædning. Filt anvendes ligeledes som lyddæmpende Underlag ved Maskinanlæg. En betydelig Anvendelse har Filt til Hatte, Tæpper, Saaler, Filtposer m. v. Saakaldt vævet Filt er ikke Filt [gen- nemtræng! med Tjærestoffer, f. Eks. til Skibsf orhudning og Tagbeklædning, samt løst sammenpresset Filt til Isolering og lig- nende: Løbe-Nr. 111, toldfrit; andet Filt af Uld og andre animalske Haar: ufarvet samt Gulvtæppefilt: Løbe-Nr, 154, 1 kg 50 Øre; farvet: som andre uldne Varer, se Ta-_ rifen]. kel“ vdr€P Finerer kaldes tynde Plader af Træ, der er bestemte til Yderbeklædning paa Genstande af sim- plere Træsort. Som Regel udsaves de ikke, men spaltes af Træblokke med en Spalte- kniv eller Finerhøvl. Der er ikke nogen be- stemt Grænse mellem, hvad der anses for tynde Bræder, og hvad der betragtes som Finer; oftest sættes Grænsen ved 1 mm. Raamaterialet er oftest fine udenlandske Træsorter som Mahogni, Nøddetræ, Fugle- øjetræ og deslige, men ogsaa Træsorter som Eg og deslige benyttes [Finerer af og under 3 mm's Tykkelse: af simple Træsorter: Løbe- Nr. 271, 1 kg 0,6 Øre, af andre Løbe-Nr, 285, 1 kg 10 Øre]. Træsorter: tørret, sal- eller som aavel i fersk Tilstand som get, nedlagt i Kryderier nserves en meget stor Handelsarti- gsaa Fiskens Rogn er en Handels- ersk: Løbe-Nr. 28, toldfri; tørret, sal- get: Sardiner (Sardeller) og Laks (Ør- øbe-Nr. 27, 1 kg 20 Øre, andre Arter Løbe-Nr. 28, toldfri; krydret eller paa lignende Maade behandlet: Ansjoser, Bris- inger eller anden Fisk: Løbe-Nr. 27, 1 kg 20 Øre; al Slags Fisk under hermetisk Lukke: Løbe-Nr, 241, 1 kg 24 Øre, for saa vidt Varen af Importøren angives som Fiske- konserves, ellers: Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre; Rogn (ikke hermetisk): Kaviar: Løbe-Nr. 26, 1 kg 40 Øre, anden Rogn: Løbe-Nr. 28, told- fri]. Fiskeben kaldes Barderne af Bardehvalen; det er hornagtige lange tynde Plader, der yder- mere er lagdelte og let spaltelige til endnu tyndere Plader. Det anvendes dels som raat tilskaarne til Piskeskafter og deslige dels som smalle Strimler til Indlæg i Blan- chetter, Korsetfjedre etc. Det er et ret kost- bart Materiale og erstattes ofte af billigere Stoffer [raat tildannede Plader, Tavler og andre Stykker til videre Forarbejdning; blot skaarne Hvalbarder; Fiskebenstrævler: alt Løbe-Nr. 7, toldfrit; andre Arbejder deraf: -nu ThU’ 1 kg 70 Øre]. 9.