Købmandens Haandbog

133 Vare-Leksikon Fo hul Naal med talrige Huller paa Siderne. Røgningen foretages som Regel ved Op- hængning af Flæsket i Rum, hvortil der føres Røgen fra Savsmuld af Bøgetræ, Enebær- kviste og deslige [under hermetisk Lukke: Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre; fersk, saltet, røget: Løbe-Nr. 28, toldfrit]. Fløjl er et paa specielle Væve fremstillet Væv med opstaaende Nopper, der enten er uop- skaarne eller opskaarne som Haar. For- uden Kæde og Islæt haves tillige en tredje Traad (enten saak. Polkæde eller Polislæt), der væves saaledes, at den danner disse Nopper, idet den løftes i Vejret og holdes oppe af særlige Naale, der senere udtræk- kes. Man væver undertiden Fløjlet paa den Maade, at Polkæden føres frem og tilbage mellem to parallele Grundvæv; ved at over- skære Poltraadene paa Midten, faas saale- des paa en Gang to Stykker fløjlsvævet Stof. Efter Luvens Længde skelner man gærne mellem almindeligt Fløjl med kort Luv, Plysch med lang Luv og Felpel med særlig lang Luv, der børstes til den ene Side og lægger sig fladt (Silkehattenes Fløjl). Fløjl væves ogsaa mønstret, t. Eks. ved del- vis Opskæring af Nopperne eller ved kun delvis at forsyne Grundvævet med Nopper. Mønstringen kan selvfølgelig ogsaa skyldes forskellig Farvning af det anvendte Garn eller simpelthen Presning af det færdige Plysch, En Art Fløjl er det saakaldte Frot- terhaandklædestof, der har Nopper til begge Sider; det henregnes dog i Almindelighed ikke til det, der i daglig Tale kaldes Fløjl [af Bomuld: Løbe-Nr. 146, 1 kg 1 Kr.; af Silke: helt af Silke: Løbe-Nr. 161, 1 kg 8 Kr., ellers: Løbe-Nr. 163, 1 kg 5 Kr. 30 Øre; af Uld: Alenvarer, hvis Metermaal er angivet i Klareringsangivelsen, og hvoraf 1 Kv. Meter vejer 750 g eller derover: Løbe- Nr. 158, 1 kg 80 Øre; hvoraf 1 Kv. Meter vejer 250 til 750 g: Løbe-Nr. 159, 1 kg 1 Kr. 20 Øre; ellers: Løbe-Nr. 160, 1 kg 1 Kr. 30 Øre], Foderstoffer. Til Husdyrenes Næringsmidler hører selv- følgelig Græs, Roer, Korn, Halm, Hakkelse og deslige, men sædvanlig forstaar man ved de i Handelen gaaende Foderstoffer indu- strielle Affaldsstoffer som Klid, Oliekager, Melassefoder [kun anvendelige som saa- danne: Løbe-Nr. 40, toldfri]. Fodtøj. Som Regel tænker man herved kun paa Læderfodtøj, men som bekendt har man og- saa Fodbeklædninger af andet Stof, saale- des Træsko (helt af Træ), Kapsko (med Træbund og Læderoverdel), Træskostøvler (Vandstøvler med Træbund), endvidere Filt- sko, Sivsko osv. Ved Læderfodtøj taler man om Bunden og Skaftet; Bunden bestaar af Saal og Hæl, hvortil anvendes saakaldt »Un- derlæder«. Skaftet eller Overtøjet bestaar af Overlæderet, eventuelt tillige det egent- lige Skaft (i Støvler); Læderet, der anvendes hertil, kaldes gærne »Overlæder«, Fod- tøjet samles paa forskellig Maade, stedse dog saaledes, at Overdelen samles for sig (med Knapper, Snøreringe, Foer, Fjedre osv.). Derefter fremstilles Fodtøjet som gennemsyet eller pløkket eller vendt eller randsyet, alt under Anvendelse af en Læst. Ved gennemsyet Arbejde anbringes den saa- kaldte Bindsaal paa Læsten, dernæst spæn- des Skaftet over Læsten og med sin Rand ned om Bindsaalen, endelig lægges Saalen ovenpaa og de tre Dele stiftes sammen med en Del Jærnstifter; Læsten udtages, og Støv- len sammensys med lodrette Sting gennem de tre Lag. Ved pløkket Arbejde er Frem- gangsmaaden den samme, blot pløkkes La- gene sammen med smaa Træstifter. I begge Fald vil de omtalte Jærnstifter forblive i Støvlen. Ved vendt Arbejde lægges Saa- len paa Læsten, Skaftet spændes over Læ- sten med Vrangen udad, disse to Dele sys sammen med skraa Sting, Læsten udtages, Støvlen krænges, og en Bindsaal fastlimes inde i den. Denne Metode er selvfølgelig kun anvendelig ved let eller tarveligere Fod- tøj. Ved randsyet Arbejde lægges Bindsaa- len paa Læsten, Skaftet spændes over og stiftes sammen med Bindsaalen, dernæst lægges en Læderrem langs Kanten og sys med skraa Sting fast saaledes, at Overlæde- rets Kant holdes fast mellem Bindsaal og Læderrem. De anvendte Jærnstifter udta-