Købmandens Haandbog

Fo ges, og Saalen sys nu fast til Læderrem- men (»Randen«). Paa denne Maade frem- stilles nu det meste og bedste Fodtøj [Fod- tøj med Overtøj, hvori forefindes Silke: Løbe-Nr. 164, 1 kg 3 Kr.; Fodtøj, hvori Over- tøjets Hovedstof er en Uldvare: Løbe-Nr. 157, 1 kg 2 Kr.; andet Fodtøj, naar det er i Forbindelse med Lædersaal: Løbe-Nr. 236, 1 kg 60 Øre plus 7% pCt. af Værdien. Siv- sko, grove: Løbe-Nr. 128, 1 kg 4 Øre. Træ- sko, helt af Træ: Løbe-Nr. 271, 1 kg 0,6 Øre]. Folia er den latinske Benævnelse for Blade. Folie er Betegnelse for ret tynde Plader af Bly eller Tin, det saakaldte Blyfolie og Tinfolie (Staniol), Af Blyfolie kan nævnes det saa- kaldte Tekassebly. En bestemt Grænse mel- lem Folie og Bladmetal eller mellem Folie og Plader og Blik gives ikke [Løbe-Nr. 195, 1 kg 10 Øre]. Forblændsten eller Facadesten er nærmest Mursten, hvis ved Indmuring i en Husfacade tilsynekom- mende Flade er særlig omhyggelig fremstil- let [Løbe-Nr. 85, toldfri]. Formalin er en vandig Opløsning af Formaldehyd, en Luftart; det er et kraftigt Desinfektions- middel, idet det dræber alle Bakterier. For- maldehyd fremstilles af Metylalkohol (Træ- spiritus) [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Formsten er Mursten af en anden Form eller andre Dimensioner end de almindelige [Løbe-Nr. 85, toldfri]. Fosfor er et Metalloide, der forekommer natur- lig som fosforsure Salte, t. Eks. som Kal- ciumfosfat i Mineralierne Apatit og Fosf orit. Det findes ligeledes i forskellige Jærn- malme, hvorfor t. Eks. Thomasslakke har Anvendelse som Gødningsstof. Fosfor hører nemlig til Planternes nødvendige Nærings- Vare-Leksikon 134 midler. Det indeholdes ligeledes i Dyrenes Knogler og Ekskrementer, ogsaa i fossile Guanoer (Koproliter). Fosforet fremstilles af hvidbrændte Ben ved Kogning med Svovl- syre, den derved dannede sure fosforsure Kalk glødes og ophedes i Lerretorter til Hvidglødhede med Sand og Kulpulver, hvor- ved dannes kiselsur Kalk, Kulilte og fri Fosfor. Dette er et hvidgult Stof, der for- mes i Stænger og er meget giftigt. Naar det derimod uden Luftens Adgang ophedes, faas et amorft rødbrunt Pulver — rød Fos- for —, der ikke er giftigt; det anvendes blandet med Svovlantimon til Strygefla- derne paa Tændstikæskerne [saavel almin- deligt som rødt Fosfor: Løbe-Nr. 3, told- frit]. Fosforsyre. Opvarmer man Fosfor med fortyndet Sal- petersyre i en Retort, faas tilsidst Fosfor- syre alene tilbage. Som nævnt danner den forskellige Salte, der bl. a. findes i Natu- ren; Fosforsyrens Salte kaldes Fosfater. Af disse skal nævnes fosforsur Kalk og sur fosforsur Kalk (Superfosfat) [Fosforsyre: Løbe-Nr, 3, toldfri; fosforsur Kalk: Løbe-Nr. 3, toldfri; Superfosfat, Thomasfosfat: Løbe- Nr. 1, toldfrit]. Frangulabark er Barken af Tørstetræet, et buskagtigt Træ med smaa bærlignende Frugter, der først er røde, senere sorte; Træet findes hyppigt i Mosekrat her i Landet og er vel det eneste her, hvis Bark har medicinsk Anvendelse. Barken er graabrun og anven- des ligesom Barken af den med Tørstetræet beslægtede nordamerikanske Vrietorn (Cas- cara sagrada Bark) som Afføringsmiddel. Bemærkelsesværdigt er, at Barken først kan benyttes efter et Aars Lagring, idet den for- inden fremkalder Opkastning [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i malet eller skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Fructus er den latinske Benævnelse paa Frugter. Frugtsaft. En ikke lille Handelsartikel er Frugtsaf- ter, saasom Ribssaft, Hindbærsaft og Kirse-