Købmandens Haandbog

135 Vare-Leksikon Fæ bærsaft. De fremstilles af de saftrige Frug- ter ved Frapresning, oftest ved Kogning med Sukker, Holdbarheden forøges dels ved denne Sukkertilsætning dels ved Tilsæt- ning af Spiritus, Salicylsyre eller lignende. Da Konserveringsmidlerne kan være sund- hedsfarlige, er der en særlig Lovgivning paa dette Omraade. Den meste Frugtsaft an- vendes i Husholdningen, dog benyttes selv- følgelig en betydelig Mængde til Fremstil- ling af Likører, Lemonader etc. [flydende Frugtsaft uden Tilsætning af Spiritus eller Sukker eller med ikke større Tilsætning deraf end fornødent til Bevaringen: fortol- des som Vin; med større Tilsætning af Spi- ritus: fortoldes som Spirituosa; med større Tilsætning af Sukker (t. Eks. Frugtgelée): Løbe-Nr. 41, 1 kg 24 Øre]. Frugtvin. Naar den udpressede Saft af visse saftige Frugter (andre end Vindruer) henstilles til Gæring, foregaar der en Omdannelse af Saf- ten til Vin, idet dens Sukkerindhold om- dannes til Kulsyre og Alkohol. Gæringen fremkaldes ligesom ved Druevin af en Gær- svamp, som findes paa selve Frugten, dog anvendes nu ogsaa rendyrket Gær. Ved at benytte forskellige Arter Vingær kan man tilføre Frugtvinen speciel Buket som disse Vinsorter; man fremstiller saaledes nu Imi- tationer af snart sagt alle Vinsorter alene ved Benyttelse af Frugt [Told som Vin]. Fuglereder, De saakaldte spiselige Fuglereder eller spiselige Svalereder er den i Indien levende Salangans Reder, som Svalen fremstiller af sit Spyt, læggende Lag paa Lag, indtil den faar dannet en Rede, der ganske har Form som en almindelig Svalerede [Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre]. Fugleøjetræ kaldes Veddet af den nordamerikanske Sukkerahorn; de for dette Træ karakteri- stiske Tegninger skyldes Overskæringen af Knasterne [Told som fin udenlandsk Træ- sort]. Fyr. Af Naaletræarter her i Landet er Gran, Fyr og Lærk de vigtigste. Fyrren omfatter igen en Række forskellige Træsorter, af hvilke skal nævnes Skovfyr, Bjærgfyr, Wey- mouthsfyr. Dertil kommer de fremmede Ar- ter: Pitchpine, Carolina Pine og Oregon Pine. Den almindelige Skovfyr har grove Naale, der sidder parvis i Knipper; Veddet er hvidligt, blødt, med tydelig afgrænsede Aarringe, stærkt harpiksholdigt og med skraat liggende og ret bløde Knaster (mod- sat Granens). Det har en overordentlig stor Anvendelighed og benyttes saavel til Hus- bygning, Brobygning og Skibsbygning (Træet taaler vekslende Fugtighedsforholdjsom til Snedkerbrug og desl. Bjærgfyrren ligner Skovfyrren men er paa Grund af sin Ten- dens til at antage Buskform mindre anven- delig som Gavntræ; derimod benyttes den som Materiale til Fremstilling af Trækul og Trætjære samt som Brændsel. Ogsaa Wey- mouthsfyrren, der har bløde Naale, der sid- der fem og fem i Knippe, har en tilsvarende Benyttelse. Pitchpine har et meget haardt og sejgt Ved, der er særlig egnet til Belæg- ning af Gulve, Trapper og lignende Anven- delse, hvor dets Slidbestandighed kommer til Nytte. Veddet er rødligt og har stærk Lugt af Terpentin; det indføres fra Amerika. Oregon Pine eller Douglasfyr er ligeledes et meget anvendt Gavntræ, knastefrit og blødt, uden den stærke Lugt af Terpentin [Told som almindeligt Naaletræ]. Fæhaar anvendes som Betegnelse for Haar af Køer og Kalve; de anvendes meget til Frem- stilling af grovere Filt og til Vævning af Gulvtæpper [Løbe-Nr. 71, toldfri]. Fænghætter kaldes smaa Hætter af Bronce med en Tændsats i Bunden; ved et Slag eksplode- rer denne Sats og fremkalder derved t. Eks. Antændelse af en Krudtladning [Løbe-Nr. 97, 1 kg 20 Øre].