Købmandens Haandbog

He Vare-Leksikon 146 redte Skind for Buntmagere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre], Hessians kaldes Paklærred af raa Jute [Løbe-Nr. 136, 1 kg 5 Øre]. Heste, saavel de ganske unge Føl som Plage og fuldvoksne Heste, er i stor Maalestok Gen- stand for Omsætning, De findes i talrige Racer, der egner sig specielt for visse Arter Brug, nogle særlig til Ridebrug, andre som Trækdyr, nogle af disse til lettere Kørsel, andre til sværere Kørsel, Man har saakaldte Fuldblodsheste, Traverheste, arabiske He- ste, Hannoveranere, belgiske Heste, engel- ske Bryggerheste, osv. [Løbe-Nr. 28, told- fri]. Hestehaar. Haarene fra Hestens Manke og Hale an- vendes i stor Mængde til Polstring som Krøl- haar; fremdeles til Vævning af Tøjer (saa- som Haardug til Sigter), til Omfletning af Pibeslanger, til Violinbuer, til Duske paa Kepier, osv. Som Surrogater anvendes i visse Tilfælde de saakaldte vegetabilske Krølhaar eller Bomuldsgarn, der er over- trukket med Kunstsilkemasse [virkelige He- stehaar, raa eller præparerede, herunder Krølhaar: Løbe-Nr. 71, toldfri]. Hestesko fremstilles gærne af bløde Jærnsorter. De har paa Undersiden, der enten er flad (»glatte Sko«) eller bøjet om ved Skoens bageste Ender (»Hagesko«), en Ridse med Huller til Sømmene, de saakaldte Heste- skosøm. Til Brug om Vinteren i glat Føre anvendes særlig udformede Søm, de saakaldte Brodder. Saavel Skoene som Sømmene fremstilles nu ganske overvejende maskinmæssig [Hestesko: Løbe-Nr. 182, 1 kg 3 Øre; Hesteskosøm og Brodder: Løbe-Nr. 182, 1 kg 3 Øre]. Hjortetaksalt er et farveløst, stærkt lugtende kemisk Præparat, der nærmest bestaar af kulsur Ammoniak og anvendes i Medicinen samt som Hævningsmiddel i Bagerier. Navnet hid- rører fra Varens tidligere Fremstillings- maade, idet man udvandt dette Stof ved tør Destillation af Hjortetakker, Knogler og Horn. Nu fremstilles Varen ved Destilla- tion i Jærnretorter af en Blanding af Sal- miak og kulsur Kalk, hvorved den kulsure Ammoniak gaar over, mens Klorkalcium bli- ver tilbage [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Hoffmannsdraaber kaldes en Blanding af 1 Del Æter og 3 Dele 95 pCt. Alkohol; de anvendes i Medi- cinen [Løbe-Nr. 300, 1 kg 1 Kr.]. Honning. Af Blomsternes Støvkorn og den sukker- holdige Saft, som afsondres i visse Planters (t. Eks. Lindens, Hedelyngens, Kløverens} saakaldte Honninggemmer (»Nektarier«), danner Bierne den Honning, som de gylper op og magasinerer i Cellerne af deres Bolig (Bikagerne). Denne Honning udvindes af Kagerne ved enten at lade den flyde ud eller slynge den ud ved en Art Centrifuge- ring. I frisk Tilstand er den klar og min- dende om en gullig Sirup; ved Henstand bli- ver den uklar, idet en Del af dens Indhold, Druesukkeret, udkrystalliserer, mens dens øvrige Bestanddel, Frugtsukkeret, holder sig flydende. Aromaen kan være forskellig efter Arten af de Blomster, Bierne har levet af; man taler derfor om Lindehonning, Lynghon- ning, osv. Honning forfalskes i meget stort Omfang ved Tilsætning af Sukker; der frem- stilles ligeledes kunstig Honning, der overhovedet intet har med Honning at gøre men bestaar af de samme kemiske Forbin- delser. For saa vidt man tilsætter den kun- stige Honning lidt ægte Honning, indeholder den ogsaa de Røbestoffer, hvorpaa Kemike- ren ellers vilde kunde kende den ægte Hon- ning, t. Eks. Myresyre, lidt Voks, Gummi og deslige [ægte og kunstig: Løbe-Nr. 243, 1 kg 10 Øre]. Horn. Handelsvaren Horn er de ydre Skeder om de paa Drøvtyggernes Pande udvoksende Bentappe. Disse Skeder er massive i Spid- sen, hule forneden. Undertiden forhandles.