Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
147 Vare-Leksikon Hv de massive Spidser for sig, de saakaldte Hornspidser; de anvendes til forskellige Drejerarbejder. Horn besidder den Egen- skab, at det i opvarmet Tilstand bliver blødt og kan bibringes Former, som det be- holder efter Afkølingen; det kan endog svej- ses sammen ved Sammentrykning i opvarmet Stand. Herved bliver man i Stand til af de spaltede Horn at fremstille store Plader og deslige til Brug for Kammagere. Horn kan ligeledes farves, hvorved man bliver i Stand til at give det simple Horn Udseende som Skildpadde. løvrigt fremstilles Imita- tioner af Skildpadde nu mest af Celluloid. Da Hove og Klove bestaar af samme kemiske Substans som Horn, kan de an- vendes ganske som virkelige Horn [raa Horn, Hove og Klove: Løbe-Nr. 7, toldfri; raat tildannede Plader, Tavler og andre Stykker til videre Forarbejdning: Løbe-Nr. 7, toldfri]. Huder og Skind er Betegnelser for samme Vare, dog regnes »Huder« gærne for Beteg- nelse for Huden af større Dyr, medens »Skind« anvendes om mindre Dyrs Hud. An- dre sigter ved »Huder« til Raaæmnet til Læder, mens »Skind« tager Sigte paa Raa- æmnet til Pelsværk, Da Huder let gaar i Forraadnelse, hvis de ikke underkastes en Behandling, bliver de sædvanlig straks enten saltede eller tørrede; i visse Tilfælde tør- salter man Skind ved først at indgnide Kød- siden med Salt og Salpeter og derefter tørre Skindet langsomt. Den videre Be- handling bestaar i Beredning, Garvning. De vigtigste i Handelen gaaende »Huder« er Oksehuder, Kalveskind, Hestehuder, Svine- huder, Faareskind, Gedeskind; men ogsaa Huder som Krokodilleskind og Slangehud er Handelsvarer [raa, saltede eller tørrede: Løbe-Nr. 230, toldfri]. Humle er Frugtstanden (»Humlekopperne« eller »Hundehovederne«) af den almindelige Humleplante, en fleraarig slyngende Urt med ru Stængler og store haandlappede Blade. Den koglelignende Humlekop er besat med smaa gule Kirtelhaar og høstes om Efter- aaret, naar den har antaget en grøngul Farve og udbreder en stærk Lugt. Humlen anvendes i Ølfabrikationen ved at bibringe Øllet den bitre, krydrede Smag og ved at forøge dets Holdbarhed; det er det i Kirtel- haarene indeholdte Stof Lupulin samt Hum- lens Indhold af Garvestof, Harpiks og æte- riske Olier, der har denne Virkning. Der findes talrige Arter. Humlen indføres her- til i store Mængder dels i store pressede Baller dels i Jærncylindre; fra Bøhmen og Bayern udføres særlig gode Humlesorter [Løbe-Nr. 72, 1 kg 30 Øre]. Hummer. Den almindelige evropæiske Hummer er en Art Flodkrebs, sortgrøn med enkelte blaa Pletter; da dens Kød er meget velsma- gende i kogt Tilstand, efterstræbes den me- get. Fiskeriet drives ogsaa ved vore Ky- ster. Foruden i frisk Tilstand forhandles Hummer ogsaa i henkogt Stand (Klo- og Halekød) [under hermetisk Lukke: Løbe-Nr, 240, 1 kg 40 Øre; levende: Løbe-Nr. 28, toldfri]. Husblas. Ægte Husblas er den tørrede indre Hud af Størens Svømmeblære; den kommer som Plader eller Klumper af ret tilfældig Form. Den er omtrent farveløs og gennemskinne- lig, uden Lugt eller Smag. Fugtes den, iri- serer den i alle Regnbuens Farver. Den forholder sig iøvrigt som Lim og anven- des dels i Husholdningen dels til teknisk Brug (til Porcelænskit, til engelsk Heftepla- ster, til Klaring af 01, osv.). Hvad der i Handelen sædvanligvis betegnes som Hus- blas, er Gelatine i tynde klare, rektangu- lære Plader med Aftryk af de Næt, hvorpaa de er tørrede [Løbe-Nr. 106, 1 kg 10 Øre], Hvalrav, I Kaskelottens Hoved og hen langs dens Ryg findes, nogle Hulheder med en Olie i, i hvilken findes opløst et fast Fedtstof: Sper- macet eller Hvalrav. Naar Olien tappes ud, afsætter Hvalravet sig som en brunlig Masse, der ved Rensning bliver til farveløse, gennemskinnelige, perlemorsglinsende kry- stallinske Stykker, der er meget svagt fed- 10*