Købmandens Haandbog

Ja Vare-Leksikon 152 lig i Sydfrankrig. En anden Art Jasmin er den i vore Haver almindelig dyrkede Jas- min, hvis hvide Blomster har en bedøvende vanilleagtig Lugt [Told som Parfumerier]. Jarrah er Benævnelsen for en Art Eukalyptus- træ. Jod er et Metalloide af samme Gruppe som Fluor, Klor og Brom. Det forekommer næppe frit i Naturen, derimod som Jod- metaller i Havvand, hvorfra det gaar over i Havplanter som Tang og Alger og i Hav- dyr (i Torskelevertran), og endvidere findes det i Chilisalpeter. Jod udvindes derfor ved kemisk Behandling af Tangaske (Kelp, Va- rek) og af Moderluden fra Chilisalpeter. Jod er giftigt og kendes bedst opløst i Alkohol som en brun Vædske, saakaldt Jodtink- tur; det fordamper let og opbevares derfor paa tæt lukkede Glas. Det anvendes i Me- dicinen og i Industrien, Jodforbindelser. En Række Forbindelser af Jod og Metal kaldes Jodider, og som saadanne kan næv- nes Jodjærn, Jodkviksølv, Jodzink. Af an- dre Jodforbindelser kan nævnes Jodsvovl, Jodkalium, Jodnatrium. De fleste af disse Forbindelser anvendes i Medicinen [Jod- svovl: Løbe-Nr, 3, toldfrit; andre Jodfor- bindelser som Regel Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre], Johannesbrød er de tørrede Bælge af Johannesbrød- træet; de er temmelig lange og brede, no- get krummede, udvendig blanke og læder- brune, og har en indre brun sødlig Marv med spredte blanke og haarde Kærner. Paa Grund af det ved Tørringen dannede bety- delige Sukkerindhold er Johannesbrød (Ca- rober) et yndet Slikkeri for Børn; iøvrigt anvendes de ogsaa som Kreaturfoder [Løbe- Nr. 49, 1 kg 1 Øre]. Jordbeg er en ofte anvendt Betegnelse for A s- f a 11. Jordbær. Jordbærplantens Frugter er saavel i frisk Tilstand som syltede en yndet Spise paa Grund af deres Aroma; man anvender Saf- ten ved Tilberedning af Frugtvine og -likø- rer. Der findes talrige Arter: Skovjordbær, Havejordbær, Immerbær osv. [friske: Løbe- Nr. 49, 1 kg 1 Øre]. Jordfarver. En Del Farver forekommer færdige i Na- turen, idet de kun kræver en Finmaling eller Slemning for at være anvendelige til Farvning; undertiden underkastes de en Brænding, der ændrer deres Kulør. Lige- ledes pyntes de ofte ved Behandling med kemiske Farver som Kromgult eller med Tjærefarvestoffer, Aniliner. Hvad der op- fattes som Jordfarver er noget varierende, særlig for hvide og sorte Farvers Vedkom- mende (vandrevet Kridt og Tungspat, Gra- fit og Brunsten); af egentlige Jordfarver kan nævnes Bolus, Engelskrødt, Casselerbrunt, Satinober, Terra di Siena, rød og gul Okker, Umbra [Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre]. Jordnød er Frugten af en ærteblomstret Plante, der dyrkes i Syden, særlig i Afrika. Benæv- nelsen hidrører fra, at Frugten borer sig ned i Jorden og dér modnes til en aflang let krummet Kapsel, der sædvanlig indeholder to Frø og har en graagul Overflade med fremtrædende Netværk. Jordnødderne an- vendes dels til Spise, de kendte »ristede p e a nuts«, dels til Oliepresning: J ord- nød o 1 i e eller Arachideolie, der bl. a. anvendes til Fremstilling af Marga- rine; Presseresterne er de saakaldte Jord- nødkager [Jordnødder til Oliepresning: Løbe-Nr. 48, toldfri; ellers: Løbe-Nr. 43, 1 kg 5 Øre; Jordnødolie: Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre; Jordnødkager: Løbe-Nr. 40, toldfri]. Jordskok er en solsikkelignende Plante, hvis Knolde ligner Kartofler og anvendes som disse [Løbe-Nr. 95, toldfri]. Jordvoks anvendes som Betegnelse for O z o k e- r i t, en paraffinagtig Masse, der findes som