Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon 153 hele Jordlag i Egne, hvor der er Petroleums- kilder. Af den raa Vare fremstilles Cere- s i n, der i høj Grad ligner Bivoks [Løbe- Nr. 251, 1 kg 4 Øre]. Jute. Basttrævlerne af flere til Lindefamilien hørende Arter af en tropisk enaarig hampe- lignende Plante udgør et i Nutiden meget anvendt Spindestof, dog af ret grov Be- skaffenhed. Trævlerne er lange og lyse. Den ubehagelige Lugt Jutevarer har hidrø- rer ikke fra selve Planten men fra den Indfedtning, de har været underkastet før Spindingen, idet hertil som Regel anvendes enten Tran eller Petroleum. Den største Anvendelse har Jute til Paklærreder (»Gun- nisække«, »Hessians«), men ikke ubetydelige Kvanta anvendes til Gulvtæpper, Gulvlø- bere, Portiérestoffer, Møbelstoffer og lign. Juteaffald (og gamle Jutesække) anvendes meget til Papirfabrikation [Løbe-Nr. 259, toldfrit; Jutegarn, ufarvet: Løbe-Nr. 120, 1 kg 4 Øre; raat ubleget Jutelærred: Løbe-Nr. 136, 1 kg 5 Øre; Linoleum paa Jute: Løbe-Nr. 112, 1 kg 9 Øre; se iøvrigt Tarifen]. Jærn er et af de Metaller, der har været af størst Betydning for det moderne Samfund. Det rene Metal Jærn er dog ikke af teknisk Betydning; det Jærn, der anvendes i Indu- strien, er blandet med andet Stof og da i første Række med Kul. Dette skyldes, at man særlig udvinder Jærnet af de iltholdige Malme, og at Metallet skilles fra Iltene ved Glødning med Kul, Næsten alt R a a j æ m indeholder over 2% pCt, Kulstof, og i denne Form anvendes Jærnet til Støbning; det fremstillede Arbejde siges da at være af Støbejærn. Raajærnet og Støbejærnet egner sig til Støbning, men de kan ikke formforandres ved Smedning: de kan hver- ken hamres, valses, presses eller trækkes i anden Form. Dog lader visse Arter Støbe- jærn sig efter Støbningen behandle paa en særegen Maade, hvorefter de er omdannede til smedeligt Jærn, saakaldt hammer- bart Støbegods. Dette sker ved en Afkulning; et mindre Kulindhold er nem- Jæ lig Betingelsen, for at Jærn kan være smede- ligt. Man fremstiller derfor af Raajærn det saakaldte smedelige Jærn ved at re- ducere Kulindholdet til under 1% pCt, Af dette findes talrige Variationer: fremstilles det i flydende Tilstand, kaldes det Staal, fremstilles det i Dejgform, kaldes det gærne Svejsejærn, iøvrigt er der Overgangs- former mellem alle disse, og Benævnelserne er endog varierende indenfor samme Lands Sprogbrug. Medens Støbejærnsgenstande ifølge Sagens Natur forekommer i allehaande Former til bestemt Brug, fremstilles det smedelige Jærn oftest i bestemte Typer til Anvendelse i forskelligt Øjemed: Stang- jærn, Plader, Traad. Disse sidste Genstande forekommer dernæst i talrige Variationer: Rundjærn, Fladjærn, Profiljærn, Baandjærn, Skinner, Panserplader og nedad til Blik, plane Plader, Bølgeblik, Bukkelplader, rund Traad og Profiltraad, osv. [Told se Tarifen]. Jærnalun benævnes forskellige Forbindelser af svovlsurt Jærntveilte og Kaliumsulfat eller Ammoniumsulfat, henholdsvis J æ r n k a 1 i- alun og Jærnammoniakalun, der anvendes i Farverier [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Jærnkit eller R u s t k i t bestaar som Regel af Jærnfilspaaner, der blandes med Eddike, fortyndet Svovlsyre, eventuelt tillige med Ler, og som hurtig ruster sammen til en kompakt Masse, der anvendes til at for- binde Jærndele indbyrdes eller med Sten [Løbe-Nr, 37, 1 kg 3 Øre]. Jærnmønje er Betegnelse saavel for saadan Jærnilte, der hidrører fra Formaling og Brænding af Jærnmalm (Jærnglimmer), som for kun- stig fremstillede røde jærnilteholdige Farver af forskellig Oprindelse (Engelskrødt, rød Bolus, rød Okker osv.) [Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre]. Jærntræ er Benævnelse for en Mængde forskellige tropiske Træsorter, der har det fælles at være meget haarde (»iron wood«).