Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon 161 kokt af Barken som et spirituøst Udtræk af <1en og endelig selve det udtrukne Alka- loide i Form af et saltsurt eller svovlsurt Salt. Som styrkende Middel anvendes K i- navin, der er Vin med Tilsætning af lidt Kinaekstrakt [Kinabark: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i malet eller skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden; Kinin: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; Kinavin: Told som Vin]. Kirsebær er Frugterne af forskellige Arter af Kirse- bærtræet; man skelner gærne mellem søde Kirsebær og sure (Sylte-) Kirsebær. De sid- ste anvendes mest til Syltning med Sukker eller til Fremstilling af tørrede Kirsebær, Kirsebærsaft, Man fremstiller denne Saft saavel ved Afpresning og Tilsætning al saa megen Alkohol som fornødent til at hin- dre Gæring som ved Afpresning af Saften og Kogning med Sukker. Af Saften kan igen fremstilles den saakaldte Kirsebærli- kør (»Cherry cordial«) [friske Kirsebær: Løbe-Nr. 49, 1 kg 1 Øre, tørrede: Løbe-Nr. 42, 1 kg 4 Øre, syltede med Sukker: Løbe- Nr. 41, 1 kg 24 Øre. Kirsebærsaft: Told som Frugtsaft. Kirsebærlikør: paa aim. Flasker: Løbe-Nr. 20, 1 Liter 1 Kr. 10 Øre, ellers: Løbe-Nr, 22, 1 Liter 92,7 Øre]. Kirsebærgummi er en Art Gummi, der faas saavel af Kirsebærtræet som af Blomme-, Abrikos- og Mandeltræer ved Udsvedning paa Grenene som klare gullige Draaber. Den anvendes ■som Gummi arabicum [opløst: Løbe-Nr. 67, 1 kg 10 Øre, ellers: Løbe-Nr. 69, toldfri]. Kiselguhr eller Diatoméjord er en Jordart, der er dannet af Skallerne af Kiselalger. Den frem- træder gærne som løst, mellignende Pulver og anvendes som Isoleringsmateriale; en Del anvendes ved Fremstillingen af Dynamit som Tilsætning til Nitroglycerinen [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Kit kalder man forskellige Blandinger, der i frisk Tilstand er bløde men efter kort Tids Forløb bliver faste og haarde, hvilket har Kl medført deres Anvendelse til Udfyldning af Hulheder eller Sammenklæbning af to Over- flader. Efter Kittets flydende Bestanddele taler man om Oliekit, Harpikskit, Glycerin- kit, Kautsjukkit osv. Benævnelsen Kit an- vendes iøvrigt ofte i Flæng med Benævnelser som Lim, Cement og deslige. Klid. De ved Formalingen af Korn til Gryn og Mel fraskilte Frøskaller kaldes Klid; da de indeholder værdifulde Næringsstoffer for Husdyrene, anvendes de i stor Mængde som Foderstof, særlig for Hvedeklids Vedkom- mende. Bygklid kaldes ogsaa Svinemel, lige- som Risklid kaldes Risfodermel [Løbe-Nr. 40, toldfrit]. Klinker kaldes de særlig haardt brændte Mursten. De er opvarmede til en saadan Temperatur, at der er indtraadt en begyndende Sammen- smæltning; herved har Murstenen mistet sin Porøsitet, hvorved den er bleven særlig tjenlig til Vandbygningsarbejder. Samtidig gør dens Haardhed den tjenlig til Fortovs- belægning [Løbe-Nr. 85, toldfri]. Klipfisk er Torsk (Stortorsk), der efter at have henligget nogen Tid nedsaltet — efter at Hovedet og Indvoldene forinden er fjærnet — spredes til Tørring paa de flade Klipper. Denne Tørring staar paa i et Par Maaneder. Naar Fisken er delvis tør, lægges den i store Dynger, der presses med store Sten. Den tørrede Fisk er hvidgul og ret gennemskin- nelig, naar den holdes op mod Solen. Den kan selvfølgelig komme i Handelen i talrige Kvaliteter [Løbe-Nr. 28, toldfri]. Klor er en gulgrøn Luftart, et Metalloide af samme Gruppe som Brom, Fluor og Jod. Den kommer i Handelen i flydende Tilstand paa Staalcylindre, idet den under Tryk og ved lav Temperatur fordraabes til en gul Vædske [flydende: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Klorets Brintforbindelse kaldes Klorbrinte, og denne Luftart opløst i Vand er den saa- kaldte Saltsyre. Kloret har en Iltforbin- 11