Købmandens Haandbog

Ka Vare-Leksikon 160 i Slægt med den almindelige Hestekastanie, hvis Frugter gærne kaldes vilde Kastanier. Træet minder en Del om Egen, men dets Blade er lange, savtakkede og glinsende. Hylstrene er bedækkede med lange, spidse Pigge; Kærnerne er stærkt melede og spises i ristet eller kogt Tilstand. De indføres fra Sydevropa, idet de kun sjældent naar at modnes her i Landet, hvor Træet navnlig anvendes som Prydplante i Anlæg [ægte: Løbe-Nr. 47, 1 kg 35 Øre; vilde: Løbe-Nr. 50, toldfri]. Kateku er en Ekstrakt af det garvestofholdige Ved af en ostindisk Akacie, Den kommer her- til i Blokke af brunsort Farve, med muslet Brud, blanke Brudflader, bitter Smag, og anvendes foruden til Garvning ogsaa til Brunfarvning, Imprægnering af Fiskenæt o. a. (Løbe-Nr. 34, toldfri]. Kautsjuk udvindes af Mælkesaften af en Mængde tropiske Træer; ved at gøre Indsnit i Stam- merne faar man Mælkesaften til at flyde ud, og af denne Saft uddrages Kautsjuk- bestanddelen paa forskellig Vis. Ved Hen- stand kan den saaledes samle sig som et Flødelag ovenpaa Vædsken, Eller man un- derkaster den en Røgning (Paragummi) eller en Centrifugering eller simpelthen en Ind- tørring. Den gaar i Handelen i store Klum- per, »Flasker«, runde Skiver eller Nøgler, oftest brunrøde, lysere indvendig. I renset Tilstand er Kautsjuk ganske lys, gennem- skinnelig i tynde Lag, overordentlig elastisk — dog ikke i Kulde — og af en ejendom- melig Lugt; den opløses af Benzol, Svovl- kulstof og Kloroform. Kautsjuk kan optage Svovl i sig: naar man ælter den med Svovl ved ca, 60 Gr, C. eller dypper den i et Bad af opløst Svovl ved ca. 150 Gr. C., optager den 10—15 pCt. Svovl og kaldes da vulka- niseret Kautsjuk, der har den Egenskab og- saa at være elastisk i stærk Kulde. La- der man den optage endnu mere Svovl (40—50 pCt.) ved Ophedning til 150 Gr. C., faas Ebonit, der er meget haardt. Den ikke vulkaniserede Kautsjuk anvendes til Viske- læder, Fremstilling af vandtætte Tøjer m. m., den vulkaniserede til Propper, Slanger, Hjul- ringe, Valser etc., Ebonit til Kamme, elek- trisk Isolering, Akkumulatorceller, osv. De fleste Kautsjukgenstande indeholder foruden Gummien adskilligt Fyldestof saasom Kridt, Tungspat og deslige, eller saakaldt Faktis. Brugte Kautsjukgenstande kan afvulkanise- res, saaledes at Gummien igen kan anven- des [raa Kautsjuk: Løbe-Nr. 66, toldfri. Ar- bejder deraf: Fodtøj samt Cykle- og andre Hjulringedæk og Slanger i Forbindelse med Manufakturstof: Løbe-Nr. 64, 1 kg 50 Øre; Baand, Plader og Skiver med eller uden Huller, Remme, Ringe, Rør, Snore, Valser, Gulvmaatter, Hestesko, Propper, Saaler og deslige simple Arbejder: i Forbindelse med Manufakturstof eller med andet toldpligtigt Stof og ikke andetsteds tariferet: Løbe-Nr. 65, 1 kg 16 Øre, ellers: Løbe-Nr. 66, toldfrit; andet Arbejde af Kautsjuk: Løbe-Nr. 51, 1 kg 70 Øre]. Kaviar er Rogn af forskellige Slags Stør. I frisk Tilstand er den lys; saltet og nedlagt i her- metisk lukkede Blikdaaser er den mørkere, grønligsort. Den indføres særlig fra Rusland [under hermetisk Lukke og angivet som Fiskekonserves: Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 Øre; ellers: Løbe-Nr. 26, 1 kg 40 Øre]. Kermeskorn eller uægte Kochenille er tørrede Kermes- skjoldlus; ved Knusning giver de et rødt Farvepulver (Karmin) [Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Kieserit er et Mineral, der findes i store Mængder ved Stassfurt og enkelte andre Steder; det bestaar overvejende af svovlsur Magnesia og anvendes til Fremstilling af Magnesiasaite saasom Bittersalt [Løbe-Nr. 80, toldfrit]. Kinabark er Barken af et oprindelig i de sydameri- kanske Andesbjærge voksende, nu ogsaa i Indien dyrket Træ; det karakteristiske ved den er dens feberstillende Virkning. Denne beror paa Barkens Indhold af Alkaloider, særlig Kinin. Man anvender saavel et De-