Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
159 Vare-Leksikon Ka Art Kaktus, der dyrkes med Indhøstningen af Kochenille for Øje; de indsamlede meget smaa Dyr — der gaar omtrent 150,000 tør- rede Dyr paa et Kilogram — dræbes ved Ophedning og tørres derpaa. Ved Pulveri- sering og Kogning med Vand udtrækkes det røde Farvestof, der anvendes ved Farvning af Uld og Silke (skarlagenrødt). Handels- varen Karmin fremstilles ved at tilsætte Kochenilleudtrækket Alun, Salpeter el, lign., hvorved Farvestoffet udskiller sig som et rødt Pulver; det anvendes t, Eks. i Sminke [Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Karnaubavoks er en Art Plantevoks, hidrørende fra den brasilianske Karnaubapalme, paa hvis Blade Vokset udskiller sig som et helt Lag, der enten fjærnes ved Afbankning, Afskrabning eller ved Dypning i varmt Vand. Det renses senere ved en Omsmæltning og kommer da i Plader af en grønliggul Farve, uden Lugt og Smag, haarde og sprøde. Det anvendes til Fremstilling af Blanksværte, Skomager- voks etc. [Løbe-Nr, 297, toldfrit]. Karri er et Kryderi, der ikke hidrører fra en enkelt Plante men bestaar af en Blanding af talrige pulveriserede Kryderistoffer saa- som Peber, Muskatblomme, Nelliker, Karde- momme, Ingefær, Gurkemeje [Løbe-Nr. 99, 1 kg 30 Øre], Karteboller er tørrede Blomsterstande af en Art Tid- sel, og Betegnelsen hidrører fra, at de be- nyttes til Opkradsning, Runing af Filt eller Klæde. De bedste er de valseformede fran- ske Karteboller. De stive Avner ender i en lille Hage eller Krog, der har medført den nævnte Anvendelse, De forsendes gærne sammenbundtede og pakkede i meget store Fade af tyndt Træ [Løbe-Nr. 259, toldfri]. KartoHelmel anvendes som oftest med Urette som Be- tegnelse for Kartoffelstivelse, idet man sæd- vanlig ved »Mel« ellers forstaar et forma- let Stof. Kartoffelplantens Rodknolde — der iøvrigt ikke er Rødder men Stængeldele — indeholder Stivelse i tyndvæggede Celler; ved Hjælp af en særegen Rivemaskine søn- derdeles Kartoflerne saa fint, at disse Celler iturives, hvorefter Stivelsekornene kan ud- vaskes med Vand gennem en Sigtemekanis- me. Derefter foretages en Rensning, bl. a.- ved Centrifugering, og den derved frem- komne vandholdige »grønne Stivelse« anven- des da enten til Fremstilling af Dekstrin og Stivelsesukker eller til Tørring til Kar- toffelstivelse, Formales den tørrede Stivelse, faas »Kartoffelmel«. Dette Mel anvendes til Bagning, som Stivelse ved Vask, til Frem- stilling af »uægte Sago«, m. v. — Af K a r- t o f 1 e r findes utallige Sorter, af hvilke nogle er særlig anvendelige til Stivelsefabri- kation, andre til Husholdningsbrug, atter an- dre til Fodring, til Brændevinsbrænding etc. Af almindelig kendte Arter skal nævnes: askebladede, Æggeblomme, Magnum bonum [Kartofler, ogsaa skaarne i Skiver og tør- rede: Løbe-Nr. 95, toldfri; Kartoffelmel: Løbe-Nr. 95, toldfrit; Kartoffelsago: Løbe- Nr. 224, 1 kg 2 Øre]. Kasein eller Ostestof er et Æggehvidestof, der kan fremstilles af centrifugeret Mælk ved Tilsætning af Vand og lidt Eddikesyre, hvor- ved Kaseinet bundfældes. Efter Rensning og Indtørring faas det som et hvidt Pulver, der er uopløseligt i Vand men opløseligt t. Eks. i Ammoniakvand (som Bejdse i Tøjtrykke- rier) og Kalkvand (Kaseinkalk, til Farver- og Malerbrug) [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Kasselerbrunt er en Art Brunkul, der anvendes som brunt Farvestof efter at være finmalet og slemmet [Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre]. Kasselergult er en kemisk Farve af citrongul Kulør; den er blyholdig [Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Kastanieekstrakt er en Ekstrakt af det garvestofholdige Ved af ægte Kastanie eller Kastanieegen; den ligner ganske Egetræekstrakt og anvendes til Garvning [Løbe-Nr. 52, toldfri]. Kastanier. Ægte Kastanier er Frugterne af det saa- kaldte ægte Kastanietræ, der iøvrigt ikke er