Købmandens Haandbog

Kø Kødekstrakt fremstilles ved Kogning af skært Kød med lige saa meget Vand, Afpresning og Indkog- ning, hvorefter Ekstrakten gaar i Handelen enten som en tyktflydende Vædske eller som en salveagtig Masse [under hermetisk Lukke: Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre; ellers: Løbe-Nr, 242, toldfri]. Kønrøg er en sort Farve, der bestaar af findelt Kul, der afsætter sig, naar kulstofrige organiske Vare-Leksikon 170 Stoffer forbrændes ved en ufuldstændig For- brænding, hvorved udvikles en tyk Røg, der afsætter Sod. Den kan ligeledes fremstilles ved at opfange Soden af en almindelig so- dende Flamme (Lampesod). Det meste af, hvad der gaar i Handelen som Kønrøg — »Kimrøk« — er imidlertid kun fint pulverise- ret Trækul eller Anthracitkul [virkelig Køn- røg: Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre; pulveriseret Trækul: Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre; pulve- riseret Anthracitkul: Løbe - Nr, 102, told- frit]. Lak er en Betegnelse, der anvendes paa flere indbyrdes forskelligartede Varer. Man taler om Lak i Betydning af Gummilak, der er Raa- materialet til Schellak og bestaar af den har- piksagtige Udsvedning af forskellige Træer i Ostindien, naar disses Grene stikkes af den saakaldte Lakskjoldlus. Man taler om Lak i Betydning af Lakfernis .(Spirituslak, Olie- lak) og i Betydning af Lakfarver (Karminlak, Kraplak). Endelig har man Lak i Betydning af Forseglingslak, Segllak. Denne Vare bestaar af sammensmæltede Blandinger, navnlig af Schellak og Terpentin, til Tider ogsaa Kolofonium, Voks og lignende, hertil sættes mineralske Bestanddele som Kridt, Tungspat, Zinkhvidt, Magnesia, og Farvestof saasom Cinnober, Bensort, Berlinerblaat, Kromgult. Terpentinen og Vokset tilsigter at blødgøre Harpiksen, de mineralske Bestand- dele at gøre Lakken mindre flydende, naar den smælter. Finere Lak parfumeres under- tiden med Benzoeharpiks eller Perubalsam. Medens Segllak foreligger som Stænger, fremtræder Flaskelak og deslige simple Ar- ter Lak gærne i Pladeform [Lak til at for- segle med: Løbe-Nr. 68, 1 kg 20 Øre]. Lakfarver er nærmest Betegnelse for Blandinger af organiske (animalske og vegetabilske) Far- vestoffer med enten en eller anden Metalilte eller med Stivelse. De anvendes særlig i Farverierne, dog ogsaa t. Eks. i Farvelader, de kendte smaa Tærninger. Som Eksempler kan nævnes Karminlak, hidrørende fra Co- L. chenilleskjoldlusen, Kraplak, hidrørende fra Krapplanten, og Lakker, der er fremstillede af Udtræk af Rødtræ, Gultræ etc. De frem- træder enten i Dejgform eller tørrede til Pulver eller sammenhængende Stykker [i Dejgform: Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre; røde og gule Lakfarver: Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Lakfernisser. Ved Lakfernisser forstaar man gærne Fer- nisser, der bestaar af Opløsninger af en eller anden Harpiks eller lignende (Asfalt, Rav), og man sondrer da gærne mellem Olielak- ker, Terpentinlakker og Spirituslakker, alt efter Arten af det anvendte Opløsningsmid- del [Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre]. Lakmus eller L a k m o s er et af forskellige Lav- arter udtrukket Farvestof, der i neutral Til- stand er violet men ved Blanding med Alka- lier bliver blaat. Ved Tilsætning af Syre skifter Farven over til rød, men ved at mætte Syren med Alkali kan den blaa Farve atter fremkaldes. Denne Egenskab har be- virket Farvens Anvendelse til det saakaldte Lakmuspapir, der anvendes i Kemien som Reagenspapir og bestaar af Strimler af Papir, der er gennemtrukket med Lakmus [den blaa Lakmusfarve: Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre; Lakmuspapir: Løbe-Nr, 211, 1 kg 8 Øre, hæftet i smaa Blokke: Løbe-Nr. 215, 1 kg 60 Øre]. Lakris. Ved Lakris forstaar man i daglig Tale La-