Købmandens Haandbog

175 Vare-Leksikon Læ Plante. Dennes aflange Frugter henlægges til Gæring, hvorved alt undtagen det om- talte Væv raadner bort, hvorefter dette ud- vaskes og tørres. Det har den Ejendomme- lighed igen at blive blødt og bøjeligt, naar det lægges i Vand, og det anvendes derfor som Vaskesvamp, særlig som Frottérstof; det har dog ogsaa anden Anvendelse, saale- des til Sommerhatte, til Indlægssaaler, til Tæppefejning m. v, [uforarbejdet: Løbe-Nr. 259, toldfrit; Arbejder deraf: Løbe-Nr. 51, 1 kg 70 Øre], Lupiner er en Art Bælgplanter med hjuldannede Blade og gule eller blaa Blomster; de dyr- kes ikke for de iøvrigt meget næringsrige Frøs Skyld men til Anvendelse som Grøn- gødning. Bælgplanternes Betydning ligger paa dette Punkt i, at de gennem Knoldene paa deres Rødder har den mærkelige Egen- skab at kunne opsamle Kvælstof direkte fra Luften; ved at nedpløjes tilføjer de altsaa Jorden dennes vigtige Næringsstof, Kvælstof. Da Lupinen let vokser paa sandede Jorder, er dens Anvendelse dermed givet. Lupin- frøene indeholder et for Husdyrene skade- ligt Bitterstof, det samme gælder omend i ringere Grad selve Planten [Lupinfrø: Løbe- Nr. 50, toldfri]. Lys Til Belysning anvendes forskellige brænd- bare, let smæltelige Stoffer som Talg, Stea- rin, Parafin og Voks, idet man af dem for- færdiger lange cylindriske Legemer omkring en Akse af snoet eller flettet Manufaktur- stof (Bomuldsgarn), der tjener som Væge; naar denne antændes, indsuger og forbræn- der den med lysende Flamme netop de Smaamængder af det brændbare Stof, der udkræves. Efter det anvendte Stof benæv- ner man Lysene Tællelys, Stearinlys, Voks- lys, Spermacetlys, osv., men hyppigt bestaar Lysene af Blandinger af disse Stoffer. De fremstilles enten ved at dyppe Vægen gen- tagne Gange i det smæltede Stof (Spedelys, Voksstabler) eller ved at støbe dem i Forme omkring Vægen. Der tilsættes dem ofte Far- ve, ligesom de undertiden afdrejes i Spiral- snoninger [Lys af Talg og andre Fedtarter: Løbe-Nr. 252, 1 kg 12 Øre, af Voks: Løbe- Nr, 298, 1 kg 12 Øre; saakaldte Trappelys (»Friktionslys«): Løbe-Nr. 97, 1 kg 20 Øre]. Læder. Da friske Huder er tilbøjelige til at raadne, naar de er fugtige, og til at blive stive, naar de tørres, bereder man dem paa en saadan Maade, at de i begge Tilfælde er bøjelige og modstandsdygtige mod Forraadnelse, Dette sker ved Garvningen, der er en Behandling med vegetabilske Stoffer (Rødgarvning) eller med mineralske (Hvidgarvning, Kromgarv- ning) eller dyriske Stoffer (Fedtgarvning). Garvemidlerne er da enten Plantedele med Garvestofindhold, særlig Bark, (Logarvning) eller Ekstrakter deraf (Ekstraktgarvning) el- ler mineralske Stoffer som Alun, Kogsalt, Kromsalte eller dyriske Stoffer som Tran (Semsgarvning). De udblødte Huders første Behandling bestaar i en Afhaaring, der sker enten ved »Kalkning« (Huden lægges i Kalk- mælk) eller ved »Smutning« (Huden ophæn- ges til begyndende Forraadnelse) eller ved Behandling med kemiske Stoffer som Svovl- natrium eller Svovlkalium. Derefter afskra- bes Haarene og Overhuden, hvorved Narven kommer til Syne. Derpaa følger den egent- lige Garvning. »Saalelæder« er som Regel rødgarvet Læder, haardt og tørt med ringe Fedtindhold. »Remmelæder« har et større Fedtindhold og er derfor blødere og bøjeli- gere. »Platlæder« er som Regel lidt tyndere, omhyggeligere behandlet saavel paa Narv- side som Kødside og med endnu større Fedt- indhold end Remmelæderet; det anvendes til Seletøj og deslige Sadelmagerarbejde. »Va- skeskind« er semsgarvet Læder (Faareskind, garvet ved Valkning og Gæring med Tran) [Læder: farvet, lakeret, bronceret: Løbe-Nr. 231, 1 kg 60 Øre; Pergament: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre; Saalelæder: i hele eller halve Huder samt Affaldslæder fra saadanne Hu- der (d. V. s. Ben, Bug eller Hals indført sær- skilt): Løbe-Nr, 233, 1 kg 30 Øre, ellers: Løbe-Nr. 234, 1 kg 40 Øre; andre Slags Læ- der: Løbe-Nr. 234, 1 kg 40 Øre. Skind for Buntmagere: Løbe-Nr, 232, 1 kg 50 Øre]. Lærketræ er Veddet af Lærk, en Naaletræart; det