Købmandens Haandbog

Læ Vare-Leksikon 176 er temmelig blødt med smal lys Splint og rødlig Kærne, elastisk og holdbart og der- for meget anvendt til Vandbygningsarbejder, Master, Telegrafpæle, Sveller og lignende. Den almindelige Lærk har bløde Naale, der sidder i Smaabundter og fældes om Efter- aaret [Told som almindeligt Naaletræ], Lærred anvendes navnlig som Betegnelse for ret- vævet Stof af Hør-, Hampe- eller Blaar- garn (ogsaa Jute). Den Væveart, hvor Islæt- traaden skiftevis gaar over én og under én Kædetraad kaldes ogsaa Lærredsvæv. Man skelner efter Garnets Beskaffenhed mellem Hørlærred, Hampelærred, Jutelærred og Halvlærred (enten Islæt eller Kæde af Bom- uld); fremdeles mellem raat Lærred og bleget Lærred (halvbleget, fuldbleget). Lærredets Værdi er ofte afhængig af Antallet af an- vendte Traade, Tætheden; til Bestemmelse heraf anvender man en saakaldt Traadtæl- ler, en Lup, der t. Eks. spænder over 1 Kv.- cm, [Told se Tarifen]. Løg. Af Løgplanter benyttes en Del som Pryd- planter (Blomsterløg, Svibler), andre som Næringsplanter, og af disse er der igen nogle, der anvendes som Gemyse, idet de- res overjordiske Dele spises (Porre, Purløg), medens andre Arter dyrkes for selve Løgets Skyld, idet dette enten anvendes som Føde- middel (almindeligt i Syden) eller som en Art Kryderi som Følge af dets Indhold af skarpt Lugte- og Smagsstof. Af saadanne Løg kan nævnes Rødløg, Skarlotteløg, Hvid- løg, Perleløg. Spiseløg indføres i store Mæng- der. Løg forhandles saavel i raa Tilstand som nedlagt i Eddike (Pickles). Endelig kan bemærkes, at visse Løgarter har medicinsk Anvendelse, saaledes Strandløg, hvis tørrede og skaarne Blade anvendes i Udtræk med Eddike som Strandløgeddike og Strandløg- honning (»Oxymel«) [Blomsterløg og Spise- løg: Løbe-Nr. 259, toldfri; Spiseløg, nedlagte i Eddike: Løbe-Nr. 43, 1 kg 5 Øre; Løg for Apoteker: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i skaa- ren eller malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Løvetand er kendt som den kurveblomstrede Ukrudtsplante »Fandens Mælkebøtte«. Ro- den indsamles om Efteraaret, tørres og ri- stes, hvorved dens Indhold af Stivelse og Sukker omdannes delvis til Karamel, hvis brankede og bitre Smag og store Farveevne har medført Løvetandsrøddernes Anvendel- se som Kaffesurrogat (»Kaffetilsætning«) [tørrede Løvetandsrødder: Løbe-Nr. 12, 1 kg 4 Øre; brændte: som Kaffesurrogater]. Maarskind. Af egentlige Maarskind haves de to Arter: Skovmaarens og Stenmaarens; begge Arter anvendes som Pelsværk og er ret kostbare Skind, idet de har et meget fint og tæt Haardække. Skovmaarens Skind er mørkere, oftest brunligt, med gulgraa Uldhaar under, Stenmaarens er mere rødlig eller blaagraa, ligeledes med lysere Uldhaar [uberedte: Lø- be-Nr. 230, toldfri; beredte Skind for Bunt- magere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre]. Maatter til Pakning er sædvanlig de kendte Bast- maatter, der fremstilles i store Mængder af Landbefolkningen i de Egne af Rusland, hvor 4e vidtstrakte Lindeskove findes. Maatter- ne forfærdiges af lange, ret brede Strimler af Lindebasten og anvendes foruden til Indpak- ning særlig ved Stuvning af Varer i Lasten al Skibe [Løbe-Nr. 126, toldfri], »Magnesia« kaldes i daglig Tale saavel Magniumilte som kulsur Magnesia; korrekt maa dette Ord alene bruges om Magniumilte, der faas ved Glødning af kulsur eller svovlsur Magnesia (»brændt Magnesia«). Det anvendes i Medi- cinen og til Digler, idet det først smælter ved 3000 Gr. C. Det forekommer oftest som et hvidt Pulver [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Magnesiacement eller Soreis Cement er en Art Cement, der