Købmandens Haandbog

177 Vare-Leksikon Ma fremstilles ved Blanding af fint pulveriseret brændt Magnesia med en stærk Opløsning af Klormagnium; den størkner til en meget haard Masse [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Magnesit er et Mineral, der bestaar af kulsur Mag- nesia og anvendes til ildfaste Sten, i Papir- fabrikationen, til Fremstilling af Magnesia- saite m. m. [Løbe-Nr. 80, toldfrit]. Magnetjærnsten er en sort Malm, der findes i stor Mængde i de svenske Malmbjærge og i Uralbjærgene. Det meste svenske Jærn udvindes af denne Malm, der er en af de bedste Jærnmalme, der findes [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Magnium er et Metal, der forekommer i Naturen som kulsurt Salt, dels alene (Magnesit) dels i Forbindelse med kulsur Kalk (Dolomit), og som kiselsurt Salt (Talk, Merskum), end- videre som svovlsurt Salt (som Kieserit eller som Bestanddel af Kainit) og endelig som Klorid i Carnallit. Det fremstilles ved Elek- trolyse af dette Mineral og gaar i Handelen som Blokke, Baand, Traad eller Pulver; det er et sølvhvidt, glinsende Metal. Antænder man Magniumpulver eller et Magniumbaand, brænder det med blændende hvidt Lys; her- fra dets Anvendelse i Fotografien, der dog ogsaa skyldes den kemiske Virkning af selve Magniumlysets Straaler [raat Metal: Løbe- Nr. 171, toldfrit]. Magniumforbindelser. De vigtigste er Sulfatet og Karbonatet, altsaa svovlsur Magnesia, der i naturlig fore- kommende Skikkelse findes som Kieserit (et af de saakaldte Stassfurtersalte) og i talrige Mineralvande, og kulsur Magnesia, der i na- turlig Tilstand forekommer som Magnesit; begge disse Salte fremstilles dog ogsaa ad kemisk Vej, saaledes præpareret »Bitter- salt« og kunstig kulsur Magnesia. Af andre Magniumforbindelser skal nævnes Magnium- klorid (Klormagnium), der kan fremstilles ved at opløse kulsur Magnesia i Saltsyre eller ved Opløsning af Carnallit i dets Bestand- dele: Klorkalium, Klormagnium og Vand [na- turlig svovlsur eller kulsur Magnesia: Løbe- Nr. 80, toldfri; samme, kunstig fremstillede: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; Klormagnium: Løbe- Nr. 3, toldfrit]. Mahognitræ kaldes en Række forskellige Træsorter, der enten er den virkelige Mahogni eller ligner den i saa høj Grad, at det er vanske- ligt at afgøre, hvilken Sort Træ man har for sig. Det anvendes overvejende til Møb- ler, det indre af Jærnbanevogne og Kahyt- ter, undertiden til udvendig Klædning i Lyst- fartøjer. »Spansk« Mahogni (fra de tidligere spanske Besiddelser) regnes for det bedste til Snedkerbrug; det kommer i store firkan- tet tilhuggede Blokke, der gærne er ind- delt i to eller tre Afsatser, og er et halv- haardt, tæt og stærkt Træ med ret store Porer, der gærne er fyldt med et hvidt Stof. Farven er oftest lys rød men bliver efter- haanden mørkere og mørkere. Medens Cuba- mahognien er tæt og derfor kan antage en smuk Polering, er Hondurasmahognien en lettere og mere aaben Træsort, hvorfor den er vanskeligere at polere; den har ligeledes ogsaa gærne mørke Porer (tomme). Beslæg- tet med Mahogni er Cubacederen, der er et langt blødere og løsere Træ af ejendomme- lig Lugt (Cigarkasseceder), og den afrikanske Mahogni, der er en billigere Træsort men ogsaa en tarveligere Vare [Told som fin udenlandsk Træsort]. Majolika kaldes forskellige Varer saasom Vaser, Fade, Fliser med rig Dekoration i Farver eller med en stærk metalglinsende Glasur over en oftest gullig Lermasse af Fajance- karakter. Berømte var i sin Tid de italien- ske Majolikaer. Udtrykket anvendes ogsaa i vore Dage, t. Eks. om visse stærkt glaserede Vaser, Ovnkakler og deslige [Ornamenter til Bygningsbrug, Kakkelovne, Kaminer og des- lige samt Fliser, Ornamenter og lignende Forsiringer til saadanne: Løbe-Nr. 86, 1 kg 4 Øre; andre Arbejder: forgyldte eller for- sølvede: Løbe-Nr. 87, 1 kg 32 Øre, andre: Løbe-Nr. 88, 1 kg 12% Øre]. 12