Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ni
Grad skelner man mellem Skydebom-
uld og Kollodiumbomuld; begge
ligner endnu den oprindelige Bomuld men
har ganske andre Egenskaber: man kan
uden Fare antænde Skydebomulden, der i
et Nu blusser op men uden Eksplosion, der-
imod vil en Knaldkviksølvhætte ved sin
Eksplosion medføre Skydebomuldens. Op-
løser man Skydebomuld med Acetone eller
Eddikeæter, gelatinerer den til »røgfrit
Krudt«. Opløser man Kollodiumbomuld i
Æter og Alkohol, faas »Kollodium«, en tyk,
hvid Vædske, der som bekendt ved For-
dampning af Opløsningsmidlet efterlader en
klar vandtæt Hinde og anvendes til Saarbe-
handling og i Fotografien; iøvrigt fremstilles
af Kollodiumbomulden ligeledes »Celluloid«
og »Kunstsilke« [Løbe-Nr. 97, 1 kg 20 Øre].
Nitroglycerin.
Paa lignende Maade som Nitrobenzol og
Nitrocellulose opstaar ogsaa Nitroglycerin
ved en Behandling med en Blanding af stærk
Salpetersyre og stærk Svovlsyre og derpaa
med Vand. Behandles Glycerin saaledes,
opstaar Nitroglycerin som en farveløs, olie-
agtig Vædske, der ved pludselig Opvarm-
ning eller ved Stød eller Slag eksploderer
med stor Kraft. »Dynamit« er en Blanding
af Infusoriejord og Nitroglycerin; »Spræng-
gelatine« er en Blanding af Nitrocellulose
og Nitroglycerin [Løbe-Nr, 97, 1 kg 20 Øre],
Noder.
Herved forstaas gærne Aftryk paa Papir
af de Nodetegn, hvoraf man benytter sig
til Gengivelse af Musik, De kan fremstilles
ved Litografi eller t. Eks. ved Hjælp af
stukne »Nodeplader« [Noder, ogsaa indbund-
ne, med eller uden Tekst: Løbe-Nr. 205, told-
fri].
Nudler
benyttes gærne om de efter deres Sam-
mensætning med »Makaroni« beslægtede
traadformede eller som smaa Stjerner eller
Ringe udpressede eller formede Hvedemels-
fabrikater, der oprindelig fremstilledes i
Italien og anvendes særlig som Fyld i Sup-
per [Løbe-Nr. 95, toldfri].
Vare-Leksikon
188
Nutria
kaldes de brune, med korte og bløde Uld-
haar og spredte Stikkelhaar besatte Skind
af den sydamerikanske Bæverrotte [ube-
redte: Løbe-Nr. 230, toldfri; beredte som
Skind for Buntmagere: Løbe-Nr. 232, 1 kg
50 Øre].
Nux
er den latinske Benævnelse for Nød.
Nysølv
kaldes forskellige Legeringer, der dog
som Regel bestaar af Kobber, Zink og Nik-
kel i varierende Forhold, de optræder ogsaa
under forskellige Navne saasom Argentan,
Alpacca, Kinasølv. Nysølv anvendes bl. a.
til Nipssager, idet Legeringen er stærkt sølv-
lignende; fremdeles til Service, i saa Fald
oftest tillige forsølvet [Plader m. fl, simple
Arbejder: Løbe-Nr. 195, 1 kg 10 Øre; andre
Arbejder deraf: Løbe-Nr, 196, 1 kg 70 Øre;
se iøvrigt Tarifen],
Nælde.
Den ogsaa her kendte store Hede-Nældes
Stængler afgav i tidligere Tid Materiale til
vævede Stoffer, idet man af Stænglernes
Basttaver fremstillede et Garn, hvoraf man
vævede »Netteldug«. Dette Navn anvend-
tes ogsaa senere paa lignende Varer af
Bomuld og Hør. Imidlertid er der atter i
en nyere Tid fremkommet et Stof, der er
vævet af Nældetaver, nemlig Varer af Spin-
destoffet Ramie, hidrørende fra en øst-
asiatisk Nældeart, det saakaldte Kinagræs^
— der forøvrigt aldeles ikke ligner, hvad
man ellers forstaar ved Græs [uheglet eller
heglet: Løbe-Nr. 259, toldfrit].
Nødder.
Ved en Nød forstaar man gærne en Frugt,,
der bestaar af en ydre haard, træagtig Skal
og en indre Kærne. Men Betegnelsen an-
vendes ogsaa paa andre Frugter; saaledes
taler man om Jordnødder (»Pea nuts«), der
som bekendt ikke er en Nød men en to-
frugtet Bælg. I daglig Tale forstaar man
ved »Nødder« Hasselnødder. Af andre egent-
lige Nødder skal nævnes Valnødder, Para-