Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Ni Grad skelner man mellem Skydebom- uld og Kollodiumbomuld; begge ligner endnu den oprindelige Bomuld men har ganske andre Egenskaber: man kan uden Fare antænde Skydebomulden, der i et Nu blusser op men uden Eksplosion, der- imod vil en Knaldkviksølvhætte ved sin Eksplosion medføre Skydebomuldens. Op- løser man Skydebomuld med Acetone eller Eddikeæter, gelatinerer den til »røgfrit Krudt«. Opløser man Kollodiumbomuld i Æter og Alkohol, faas »Kollodium«, en tyk, hvid Vædske, der som bekendt ved For- dampning af Opløsningsmidlet efterlader en klar vandtæt Hinde og anvendes til Saarbe- handling og i Fotografien; iøvrigt fremstilles af Kollodiumbomulden ligeledes »Celluloid« og »Kunstsilke« [Løbe-Nr. 97, 1 kg 20 Øre]. Nitroglycerin. Paa lignende Maade som Nitrobenzol og Nitrocellulose opstaar ogsaa Nitroglycerin ved en Behandling med en Blanding af stærk Salpetersyre og stærk Svovlsyre og derpaa med Vand. Behandles Glycerin saaledes, opstaar Nitroglycerin som en farveløs, olie- agtig Vædske, der ved pludselig Opvarm- ning eller ved Stød eller Slag eksploderer med stor Kraft. »Dynamit« er en Blanding af Infusoriejord og Nitroglycerin; »Spræng- gelatine« er en Blanding af Nitrocellulose og Nitroglycerin [Løbe-Nr, 97, 1 kg 20 Øre], Noder. Herved forstaas gærne Aftryk paa Papir af de Nodetegn, hvoraf man benytter sig til Gengivelse af Musik, De kan fremstilles ved Litografi eller t. Eks. ved Hjælp af stukne »Nodeplader« [Noder, ogsaa indbund- ne, med eller uden Tekst: Løbe-Nr. 205, told- fri]. Nudler benyttes gærne om de efter deres Sam- mensætning med »Makaroni« beslægtede traadformede eller som smaa Stjerner eller Ringe udpressede eller formede Hvedemels- fabrikater, der oprindelig fremstilledes i Italien og anvendes særlig som Fyld i Sup- per [Løbe-Nr. 95, toldfri]. Vare-Leksikon 188 Nutria kaldes de brune, med korte og bløde Uld- haar og spredte Stikkelhaar besatte Skind af den sydamerikanske Bæverrotte [ube- redte: Løbe-Nr. 230, toldfri; beredte som Skind for Buntmagere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre]. Nux er den latinske Benævnelse for Nød. Nysølv kaldes forskellige Legeringer, der dog som Regel bestaar af Kobber, Zink og Nik- kel i varierende Forhold, de optræder ogsaa under forskellige Navne saasom Argentan, Alpacca, Kinasølv. Nysølv anvendes bl. a. til Nipssager, idet Legeringen er stærkt sølv- lignende; fremdeles til Service, i saa Fald oftest tillige forsølvet [Plader m. fl, simple Arbejder: Løbe-Nr. 195, 1 kg 10 Øre; andre Arbejder deraf: Løbe-Nr, 196, 1 kg 70 Øre; se iøvrigt Tarifen], Nælde. Den ogsaa her kendte store Hede-Nældes Stængler afgav i tidligere Tid Materiale til vævede Stoffer, idet man af Stænglernes Basttaver fremstillede et Garn, hvoraf man vævede »Netteldug«. Dette Navn anvend- tes ogsaa senere paa lignende Varer af Bomuld og Hør. Imidlertid er der atter i en nyere Tid fremkommet et Stof, der er vævet af Nældetaver, nemlig Varer af Spin- destoffet Ramie, hidrørende fra en øst- asiatisk Nældeart, det saakaldte Kinagræs^ — der forøvrigt aldeles ikke ligner, hvad man ellers forstaar ved Græs [uheglet eller heglet: Løbe-Nr. 259, toldfrit]. Nødder. Ved en Nød forstaar man gærne en Frugt,, der bestaar af en ydre haard, træagtig Skal og en indre Kærne. Men Betegnelsen an- vendes ogsaa paa andre Frugter; saaledes taler man om Jordnødder (»Pea nuts«), der som bekendt ikke er en Nød men en to- frugtet Bælg. I daglig Tale forstaar man ved »Nødder« Hasselnødder. Af andre egent- lige Nødder skal nævnes Valnødder, Para-