Købmandens Haandbog

Pa Vare-Leksikon 194 ved Kongofloden voksende Palmes store Frugtstande bestaar af en Mængde orange- røde Smaafrugter af Form og Størrelse som en lille Blomme og ligesom denne bestaaen- de af et blødt Frugtkød og en haard Sten, der igen indeholder en hvid, blød Kærne. Denne er meget fedtrig og anvendes til Fremstilling af Palmekærneolie, me- dens man af Frugtkødet paa selve Stedet ud- presser den saakaldte Palmeolie, der i stor Mængde anvendes til Fremstilling af Lys og Sæbe, Palmekærneolien anvendes ligesom Kokosfedt, som det i høj Grad ligner, til Margarinefabrikation og som Spisefedt (P a 1- m i n). Resterne fra Olieslagningen er de som Foderstof anvendte Palmekager og P aim ekærn em el [Palmenødder til Olie- slagning: Løbe-Nr. 48, toldfri; Palmeolie og Palmekærneolie: Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre; til Spise anvendelig Palmin, naar den har Konsistens som almindeligt Fedt og indføres til Detailsalg i Pakninger med ikke over 1 kg i hver: Løbe-Nr. 242, toldfri; Palmekager og Palmekagemel: Løbe-Nr. 40, toldfri]. Palmevoks er en Benævnelse, der hyppig anvendes om Karnaubavoks, der indvindes af et Voksover- træk paa en brasiliansk Viftepalmes Blade, men omfatter nærmest Vokspalmens harpiks- blandede Voks, der afsætter sig som et Lag paa denne Fjerpalmes Stamme [Løbe-Nr. 297, toldfrit]. Palmitin. Ved Ophedning af Tælle eller Palmeolie med noget Vand og et Par Procent Kalk i Autoklaver under ti Atmosfærers Tryk spalter man disse Stoffer i deres Bestand- dele Glycerin, Palmitinsyre, Stearinsyre og Olein. Efter en Rensningsproces faar man ved Presning Oleinen som en flydende Olie, Palmitin- og Stearinsyren som en fast hvid Masse »Stearin«. Palmitinen for sig er ikke nogen Handelsvare [Løbe-Nr, 251, 1 kg 4 Øre]. Panamahatte er flettede ud i ét af Bladtrævlerne af et palmelignende, mellemamerikansk Træ. De er overordentlig elastiske og holdbare; de flettes i fugtig Tilstand, presses i Form og forsendes lagt fladt sammen, hvorfor de stedse har en Fold tværs over hidrørende fra Pakningen. Da Fabrikationen kræver et betydeligt Arbejde, er de bedre Sorter Panamahatte meget kostbare [Løbe-Nr. 130,. 1 kg 80 Øre]. Pap og Papir. Papir kan opfattes som en Art tyndt Filt af overvejende vegetabilske Stoffer, fremstil- let af stærkt sønderdelte Plantetaver, der er bragt til at lejre sig mellem hverandre som en vaad Masse, der derefter er presset tør. Oprindelig anvendtes Bomuldsfibre,. Hør- og Hampefibre, Papirmorbærtræets Bast og deslige; nu anvendes saadanne Stoffer paa Grund af deres Kostbarhed saa godt som alene i Form af Klude, Tovværk og lignende. Hovedmængden af Raastof er nu imidlertid den saakaldte Træmasse, der igen er enten mekanisk fremstillet Træmasse eller kemisk fremstillet Cellulose. Den mekaniske Masse faas ved Slibning af afbarkede Stammer af Asp eller Gran mod en roterende Sandsten under rigelig Tilførsel af Vand; det fremkom- ne Produkt presses til Pladeform. Denne Masse er imidlertid saa korttavet og skør,, at den kun er egnet til Blanding med anden Masse. Et langt finere Raastof faas sonx den saakaldte Sulfitcellulose ved Kogning af tynde Skiver af Naaletræ med Kalciumbi- sulfit. Naar der til Papiret skal anvendes Klude, renses og koges disse med Soda, Kalk og lignende, hvorefter de finmales i den saa- kaldte »Hollænder«, Til Papir anvendes fremdeles en Del Fyldstoffer, særlig Kaolin^ Tungspat, Kridt eller Gibs. Disse tilsigter dels at gøre Papiret sværere, dels at give det et hvidere Udseende end muligt alene ved Blegning, fremdeles at gøre det uigen- nemsigtigt, naar de anvendte Fibre er særlig klare, og endelig at gøre Papirets Overflade glat. Meget ofte maa Papiret endelig »limes«, hvorved Fibrene forbindes fastere end ellers muligt; man anvender ganske overvejende vegetabilsk Lim, en Opløsning af Harpiks i varm Sodalud (»Harpikssæbe«) med Tilsæt- ning af Alun eller svovlsur Lerjord. Limen udfylder alle Porer i Papiret og gør derfor dette egnet til Skrivning og Trykning. Af