Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Pe smaa Glaskugler, der indvendig er overtruk- ne med en saakaldt Perleessens og derefter som oftest udfyldt med Voks [alle Slags, uindfattede og indfattede: Løbe-Nr. 51, 1 kg 70 Øre]. Perseabark er Garvebark af et i Chile voksende Træ; den anvendes ved Garvningen af det kendte rødlige Valdivialæder [Løbe-Nr. 52, toldfri]. Persio er et rødviolet Pulver, der anvendes som rød Farve og bestaar af visse Lavarter, der er behandlede ligesom Orseille men ikke saaledes som denne fremkommer som en Dejg, idet denne er indtørret og derefter for- malet [Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Petroleum Hvad der almindelig kaldes Petroleum er et Destillat af Stenolie eller den saakaldte Raapetroleum. Denne findes i Hulheder i Jordens Indre, hvorfra den hentes frem ved Boringer. De vigtigste Findesteder er Nord- amerika (Pennsylvanien, New York, Ohio, Texas, Canada m. fl. Steder), Meksiko, Kau- kasus(Baku), Galicien, Birma, Borneo. Den- ne Raaolies Oprindelse er man ikke klar over; efter en Anskuelse er den Resterne af en forsvunden Vegetation af Søplanter, efter en anden Gisning er den et Omdan- nelsesprodukt af store Opsamlinger af Sø- dyr, altsaa nærmest en forhenværende Tran. Karakteristisk er da ogsaa, at Stenolien gærne kommer frem blandet med Saltvand og ledsaget af luftformige Kulbrinter. Raaolien, der er strømmet ud fra Borehullerne, under- kastes da efter en Klaring, hvorved Vandind- holdet skiller sig fra, en Destillation. Ved denne udskilles paa Grund af Ophedningen, der foregaar i store Kedler, Dampe, der op- samles særskilt indenfor visse Ophednings- grænser. Hvad der er overdestilleret under 150 Grader kan saaledes opsamles for sig som saakaldte lette Olier, medens det, der gaar over mellem 150 og 300 Grader, gærne kaldes Petroleum. Resten kaldes da Masut eller Petroleumsaffald. Det, der bliver til- bage i Retorten, er »Petroleumsbeg«. De lette Olier eller Raabenzinen skilles derefter Vare-Leksikon 198 igen i forskellige Fraktioner: Petroleums- æter, Petroleumsnafta, Gasolin, der koger ved 40—70 Grader, Benzin, der koger ved 70—120 Grader, Ligroin og Pudseolie, der koger ved 120—150 Grader, osv. Disse Grænser er dog ingenlunde faste, idet de i Raaolien værende Stoffer er af højst forskel- lig Beskaffenhed efter de forskellige Finde- steder, Den saaledes udvundne Petroleum maa imidlertid renses, før den er egnet til Brug, og dette sker ved en Behandling med Svovlsyre og senere Natronlud. Den ren- sede Petroleum er da klar og fri for det raa Destillats svovlede eller løgagtige Lugt og mørke Farve. Masuten anvendes dels di- rekte som Brændsel dels til Oparbejdning til Smøreolier, Parafin m. m.. Man benævner den rensede Petroleum Water white, Stan- dard white og lign. [Raapetroleum og Belys- ningspetroleum: Løbe-Nr. 198 toldfri; Pe- troleumsaffald (Masut), naar det i et 1 cm Reagensglas er uigennemskinneligt mod Flam- men af et Lys: med angivet og befundet Flammepunkt over 90 Grader men under 200 Grader C.: Løbe-Nr. 199, toldfrit, ellers: Løbe-Nr. 200, 1 kg 1 Øre]. Piassava kalder man de lange, faste, mere eller mindre elastiske Taver af forskellige Palmers Bladskeder; naar disse Skeder har siddet paa Stammerne en Tid efter at selve Bla- dene er faldne af, optrævles de efterhaanden til saadanne sejlgarnstykke Traade, der da anvendes som Materiale til Gadekoste, visse stive Børster etc. Da deres Tykkelse kan aftage en Del paa samme Stræng, afkortes de hyppigt i ensartede Længder [raa, ogsaa afkortede: Løbe-Nr. 259, toldfri]. Pibeler er en meget ren Ler af lys uren Farve, der dog ved Brænding bliver ganske hvid. Den anvendes til Fabrikation af de saakaldte Kridtpiber, fremdeles som Valkejord, som Poleremiddel m. m. [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Pickers kalder man de af kalket og afhaaret raa Hud i sammenpressede Lag dannede Slag- remme til Vævestole [Løbe-Nr. 238, 1 kg 70 Øre].