Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
Vare-Leksikon
Ra
nende, fremstiller man Pølser, idet Massen forhandles saavel ferske som stærkt saltede
fyldes paa omhyggelig rensede Tarme. De eller røgede [Løbe-Nr. 242, toldfri].
Quassia
er omtalt under »K v a s s i a«.
Quebracho.
Garvesyre hentes navnlig fra Bark af for-
skellige Planter men dog ogsaa fra Blade
og Ved. Blandt Vedsorter til Garvning maa
først og fremmest nævnes Quebrachotræ,
der hidrører fra forskellige sydamerikanske
Planter. Almindeligvis er det et haardt, rød-
ligt Ved, der gærne indføres som raat til-
hugne Blokke eller raspet til Spaaner. Dels
paa Grund af den stærkt røde Farve, Que-
brachogarvningen giver Læderet, dels paa
Grund af visse Mangler ved dette Stofs
garvende Indvirkning paa Huderne benytter
man det mest sammen med andre Garvemid-
ler, saasom almindelig Egebark eller Myro-
balaner, Valonea og deslige. Af Quebracho-
træ fremstilles en Garveekstrakt, Q u e b r a-
choekstrakt, der gaar i Handelen dels
i tør Tilstand som en mørkerød sprød
Masse dels i opløst Tilstand [Quebracho-
træ, saavel hel som raspet, og Quebracho-
ekstrakt: Løbe-Nr. 52, toldfrit].
Quercitronbark.
Af de Plantedele, der benyttes til Gul-
farvning, hører Quercitronbark til de vigtig-
ste; den faas af en nordamerikansk Eg og
frembydes gærne i mere eller mindre pulve-
riseret Tilstand. Det er kun den indre, gul-
brune Bark, der anvendes [Løbe-Nr. 34,
toldfri].
Quillaja
er omtalt under »K v i 11 a j a«.
R.
Raajærn
eller Rujærn er det i Jærnværkerne ved
Smæltning af Jærnmalmen i Højovne ud-
vundne Jærn; fra Ovnen løber det ud i af-
lange Forme, hvor det størkner som nær-
mest halvrunde Barrer. Det kaldes ogsaa
Pigjærn [Løbe-Nr. 171, toldfrit].
Raapetroleum
kaldes den Raaolie, der strømmer ud af
Jorden i de kendte Oliedistrikter i Nord-
amerika, ved Baku i Kaukasus, i Galicien,
paa Borneo og flere Steder, og af hvilken
Petroleum og flere andre Olier udvindes ved
Destillation [Løbe-Nr. 198, toldfri].
Rabarberrod.
Af Rabarberplanten benyttes flere Arter
som Næringsplanter (Rabarberstilke), andre
som Lægeplanter (Rabarberrod). Varen
kommer særlig fra Mongoliet og Thibet over
kinesiske Havne. Den bestaar af runde eller
flade Stykker af Rodstokken, Lugten er aro-
matisk, Smagen lidt bitter og sammensner-
pende, den medicinske Virkning maveregu-
lerende. Den anvendes i skaaren eller pul-
veriseret Tilstand eller til Fremstilling af
»Rabarberdraaber« [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre,
i skaaren eller malet Tilstand 10 pCt. Tillæg
til Tolden].
Radix
er den latinske Benævnelse for »Rod«;
Rodstokke benævnes ogsaa gærne R h i -
z o m a.
Ramie
er et i den senere Tid meget anvendt
Spindestof, hidrørende fra en Plante af
Nældefamilien. Varen kaldes ogsaa Kina-
græs; men Planten har som nævnt intet med
Græs at gøre. Fra dens Rodstok — det er
en fleraarig Urt — skyder op adskillige me-
terhøje Stængler, af hvis Bast Spindemate-
rialet fremstilles. Taverne er overordentlig
sejge, lange og glansfulde; de kan bleges
fuldkommen hvide og silkeagtige. Ramie
anvendes særlig til Trikotagestoffer til Un-
derbeklædning [raa Trævler og saak. coto-
niseret Ramie: Løbe-Nr. 259, toldfri].