Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
203 Vare-Leksikon Ra nende, fremstiller man Pølser, idet Massen forhandles saavel ferske som stærkt saltede fyldes paa omhyggelig rensede Tarme. De eller røgede [Løbe-Nr. 242, toldfri]. Quassia er omtalt under »K v a s s i a«. Quebracho. Garvesyre hentes navnlig fra Bark af for- skellige Planter men dog ogsaa fra Blade og Ved. Blandt Vedsorter til Garvning maa først og fremmest nævnes Quebrachotræ, der hidrører fra forskellige sydamerikanske Planter. Almindeligvis er det et haardt, rød- ligt Ved, der gærne indføres som raat til- hugne Blokke eller raspet til Spaaner. Dels paa Grund af den stærkt røde Farve, Que- brachogarvningen giver Læderet, dels paa Grund af visse Mangler ved dette Stofs garvende Indvirkning paa Huderne benytter man det mest sammen med andre Garvemid- ler, saasom almindelig Egebark eller Myro- balaner, Valonea og deslige. Af Quebracho- træ fremstilles en Garveekstrakt, Q u e b r a- choekstrakt, der gaar i Handelen dels i tør Tilstand som en mørkerød sprød Masse dels i opløst Tilstand [Quebracho- træ, saavel hel som raspet, og Quebracho- ekstrakt: Løbe-Nr. 52, toldfrit]. Quercitronbark. Af de Plantedele, der benyttes til Gul- farvning, hører Quercitronbark til de vigtig- ste; den faas af en nordamerikansk Eg og frembydes gærne i mere eller mindre pulve- riseret Tilstand. Det er kun den indre, gul- brune Bark, der anvendes [Løbe-Nr. 34, toldfri]. Quillaja er omtalt under »K v i 11 a j a«. R. Raajærn eller Rujærn er det i Jærnværkerne ved Smæltning af Jærnmalmen i Højovne ud- vundne Jærn; fra Ovnen løber det ud i af- lange Forme, hvor det størkner som nær- mest halvrunde Barrer. Det kaldes ogsaa Pigjærn [Løbe-Nr. 171, toldfrit]. Raapetroleum kaldes den Raaolie, der strømmer ud af Jorden i de kendte Oliedistrikter i Nord- amerika, ved Baku i Kaukasus, i Galicien, paa Borneo og flere Steder, og af hvilken Petroleum og flere andre Olier udvindes ved Destillation [Løbe-Nr. 198, toldfri]. Rabarberrod. Af Rabarberplanten benyttes flere Arter som Næringsplanter (Rabarberstilke), andre som Lægeplanter (Rabarberrod). Varen kommer særlig fra Mongoliet og Thibet over kinesiske Havne. Den bestaar af runde eller flade Stykker af Rodstokken, Lugten er aro- matisk, Smagen lidt bitter og sammensner- pende, den medicinske Virkning maveregu- lerende. Den anvendes i skaaren eller pul- veriseret Tilstand eller til Fremstilling af »Rabarberdraaber« [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i skaaren eller malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Radix er den latinske Benævnelse for »Rod«; Rodstokke benævnes ogsaa gærne R h i - z o m a. Ramie er et i den senere Tid meget anvendt Spindestof, hidrørende fra en Plante af Nældefamilien. Varen kaldes ogsaa Kina- græs; men Planten har som nævnt intet med Græs at gøre. Fra dens Rodstok — det er en fleraarig Urt — skyder op adskillige me- terhøje Stængler, af hvis Bast Spindemate- rialet fremstilles. Taverne er overordentlig sejge, lange og glansfulde; de kan bleges fuldkommen hvide og silkeagtige. Ramie anvendes særlig til Trikotagestoffer til Un- derbeklædning [raa Trævler og saak. coto- niseret Ramie: Løbe-Nr. 259, toldfri].