Købmandens Haandbog

207 Vare-Leksikon Sa udbreder en kraftig og ejendommelig Duft, der oprindelig hidrørte fra Garvning med Pilebark men nu gærne skyldes Birketjære- olie. Den for Ruslæder almindelige riflede Narv frembringes ved Presning med riflede Valser [farvet Skind: Løbe-Nr. 231, 1 kg 60 Øre]. Rybs er en agerkaallignende Plante, der er nær beslægtet og ogsaa dyrkes i Flæng med Raps. Man skelner mellem Sommerrybs og Vinterrybs. Rybs og Raps anvendes begge til Fremstilling af Rapsolie [Frøene: Løbe-Nr. 50, toldfri]. Ryper, Den i Nordevropa meget udbredte Hønse- fugl Rypen er ikke nogen ringe Handels- vare i Egenskab af Fuglevildt. Om Somme- ren er den almindelige Dalrype graabrun, om Vinteren hvid, dog med sorte Styrefjer; Fjeldrypen skifter endog Dragt endnu hyp- pigere [dødt Fuglevildt: Løbe-Nr. 24, 1 kg 20 Øre]. Ræveskind. Som Skind til Buntmagerbrug anvendes Bælgene af talrige Rævearter, saaledes af den hos os almindelige røde Ræv (rød med hvid Bug og Halespids og næsten sorte Ben), Polarræven (graa, brun eller blaalig — »Blaa- ræv« — om Sommeren, hvid om Vinteren), Sølvræven (med sølvgraa Ryg og Sider) [Skind for Buntmagere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre]. Rødkridt er et af Ler, der er gennemtrængt med Jærnilte, bestaaende Mineral. Det har rød- brun Farve men giver blodrød Streg; det anvendes til Fremstilling af Skrive- og Tegnekridt enten udsavet i aflange firkan- tede Stykker eller pulveriseret og støbt til røde »Blyanter« [raat: Løbe-Nr. 80, toldfrit].. Rødtræ kaldes forskellige Træsorter, der anven- des til Rødfarvning, saaledes Fernambuk- træ, vestindisk Rødtræ. Undertiden forsen- des ikke selve Veddet, i Stykker eller ras- pet, men en Ekstrakt deraf: R ø d t r æ - ekstrakt, denne igen enten i faste Styk- ker eller som en tykflydende Vædske [Rød- træ, helt eller raspet: Løbe-Nr. 34, toldfrit; Rødtræekstrakt: Løbe-Nr. 36, 1 kg 8 Øre]. Røgelse er gærne en Blanding af Harpikser, under- tiden med Tilsætning af æteriske Olier eller vellugtende Stoffer af anden Oprindelse (saasom Violrod, Rosenblade, Lavendler). De til Røgelse anvendte Harpikser er mest Gummi olibanum (Virak), Benzoeharpiks, Storaks og andre Balsamer. Undertiden for- mes Røgelsen som »Røgmænd« eller over- føres paa Papir [alle Slags: Løbe-Nr. 221, 1 kg 70 Øre]. Rørsukker kalder man hyppigt i Handelen Sukker af Sukkerrør som Modsætning til Sukker af Sukkerroen. Kemisk set er disse to Arter Sukker ganske den samme Vare, og Kemi- keren benytter derfor Ordet Rørsukker som omfattende begge de nævnte Sukkerarter, i Modsætning til Invertsukker, Mælkesukker og desl. S. Saalelæder. Læder til Saaler, saakaldt Underlæder, skal være fast og stift; da Afhaaring af Hu- derne med Kalkmælk gør Læderet løsere og blødere, afhaarer man de til Underlæder be- stemte sværere Huder ved saakaldt Smut- ning (en delvis Forraadnelse) eller ved Be- handling med Svovlnatrium (der opløser Haa- rene). De lettere Sorter Underlagder, saa- kaldt Bindsaalelæder, er gærne behandlet ved Kalkning, derfor blødere og anvendes til Bindsaaler (den indre Saal i Fodtøjet) og Saaler i lettere Fodtøj. Fra det saakaldte Remmelæder adskiller Saalelæder sig ved det forskellige Fedtindhold; dette er større hos Remmelæderet. Ogsaa det saakaldte Platlæder er blødere end Saalelæder, der- næst tillige omhyggeligere behandlet paa