Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
217 Vare-Leksikon So sukker og ligeledes 3—5 pCt. Fedtstof (det saakaldte Smørfedt); endelig findes i den en Del Salte. Ved Skumning efter Henstand eller ved Centrifugering fraskilles Fedtkug- lerne som »Fløde«; denne syriies dernæst og kærnes, ved hvilken Behandling Fedt- stoffet samler sig i Klumper, medens Resten er den saakaldte Kærnemælk. Det frasiede Smør æltes, hvorved Resten af Kærnemælken fjernes, medens samtidig en passende Salt- ning og Farvning foretages, og Smørret er nu færdigt til Pakning. Smørret forhandles dels i Fade (gærne ca. 50 kg i hvert) dels — til oversøiske Pladser navnlig — i herme- tisk lukkede Blikdaaser [under hermetisk Lukke: Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre, ellers: Løbe-Nr. 239, toldfrit]. Smørfarve er en Opløsning af Orlean i Rapsolie, Lin- olie, Majsolie eller lignende; den anvendes til Farvning af Smør og Margarine [Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre]. Snustobak fremstilles gærne ved Formaling af saucede Tobaksblade og -stilke, og da enten som mørke, stærkt saucede og gærede, grovkor- nede eller svagt trævlede Partikler eller som et fint, lysere Mel [Løbe-Nr. 257, 1 kg 80 Øre]. Soda eller kulsurt Natron, Natriumkarbonat, er et af Kulsyre og Natrium dannet Salt, Det forekommer i Naturen i forskellige Mineral- vande (alkaliske Vande som Emservand, Vi- chyvand) og i visse Søer. Det fremstilles paa flere Maader, saaledes ved Forbrænding af stærkt saltholdige Strandplanter, men i det store ved en af følgende Fremgangs- maader: Leblanc's Metode, der bestaar i, at man opheder Kogsalt med stærk Svovlsyre, hvorved dannes Klorbrinte (Biprodukt: Salt- syre) og svovlsurt Natron, der igen ved Op- hedning med Kul danner Svovlnatrium, hvil- ket ved Ophedning med kulsur Kalk (Kridt) giver Svovlkalcium og kulsurt Natron; det sidstnævnte Stof udskilles derpaa ved en Udludning med Vand og derpaa følgende Inddampning som »krystalliseret Soda«. Ved Glødning faar man den saakaldte »kalci- nerede Soda«, vandfri Soda. Solvay's Me- tode gaar ud fra en stærk Kogsaltopløsning (Klornatrium), der først tilføres Ammoniak og derefter — under Tryk — Kulsyre (fra en Kalkovn), hvorved der dannes Salmiak (Klorammonium) og tvekulsurt Natron, der udskiller sig af Opløsningen som et krystal- linsk Pulver, Ved Glødning spaltes dette i Kulsyre og kalcineret Soda. Den frigjorte Kulsyre kan selvfølgelig anvendes igen i samme Fabrikation, og den dannede Sal- miak benyttes til ny Fremstilling af Ammo- niak ved Destillation med den brændte Kalk, der faas i Kalkovnen ved Fremstillingen af den ovennævnte Kulsyre. Fremdeles Kryo- litmetoden, der bestaar i Glødning af en Blanding af pulveriseret Kryolit og Kalk- sten, hvorved der af Kryolitens Natrium og Aluminium og Kalkstenens Ilt dannes Ler- jordnatron, som igen ved Tilledning af den ved Brændingen dannede Kulsyre spaltes i kulsurt Natron og Lerjordhydrat. Endelig vil man antagelig mere og mere gaa over til at fremstille Soda ad saakaldt elektrolytisk Vej, det vil sige ved at lede en elektrisk Strøm igennem en stærk Opløsning af Kog- salt, hvorved dette spaltes i Klor og Na- trium; ved at lede Kulsyre til Natriumopløs- ningen faas da Soda, — Der anvendes store Mængder Soda i Industrien; kalcineret Soda anvendes særlig i Sæbe- og Glasfabrika- tionen, Krystalsoda særlig til Vask. Det i Husholdningen benyttede »Natron« er tve- kulsurt Natron, et hvidt krystallinsk Pulver, der t, Eks. faas ved at lede Kulsyre til en stærk Sodaopløsning [Løbe-Nr. 3, toldfri]. Sodfarver. Herved forstaas ægte Kønrøg, Lampesort og deslige af Sod bestaaende Farver [Løbe- Nr. 37, 1 kg 3 Øre]. Solsikke er en enaarig Plante, med meget høj og rank Stængel og mægtig store Blomsterkurve med gule Randblomster og brunlige Skive- blomster, kendt fra vore Haver som Pryd- plante, men andetsteds, t. Eks, i Ungarn og Rusland dyrket som Olieplante. Dens flad- trykte aflange Frugter indeholder under den