Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
So Vare-Leksikon 218 sort- og gulstribede Skal et meget olierigt Frø, hvoraf presses Solsikkeolie, me- dens Presseresterne er de kendte S o 1 s i k- k e k a g e r, der anvendes som Kreaturfoder [Olien: Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre; Kagerne: Løbe-Nr, 40, toldfri]. Soya er en mørkebrun, krydret og noget salt Vædske, der benyttes som Tilsætning til Saucer og Suppe i Husholdningen og som Bestanddel al de engelske »Saucer«. Den fremstilles paa forskellig Maade. Den ægte Soya faas af Soyabønnen, en enaarig Plante, der særlig dyrkes i Østen; i dens Bælge sidder nogle faa, oftest gullige eller brunlige Frø af Størrelse og Udseende som en lille Ært. Disse Frø benyttes i Østen som Næringsmiddel, idet de enten ristes el- ler koges. Af Frøene udpresses S o y a- o 1 i e; Presseresterne er de kendte S o ya- ka gerader anvendes som Foderstof. Selve »Soyaen« fremstilles ved, at Soyabønner ko- ges og blandes med dampet Ris og ristet Korn (Byg, Hvede) for derefter at undergaa en Gæring, først en kortvarig uden nogen anden Tilsætning, derefter en aarelang Gæ- ring med Tilsætning af Saltvand. Af den gærede Masse udpresses da den ægte Soya, der efter en Indkogning forsendes til Evropa paa Glasflasker eller Fade. — I Handelen gaar en »uægte« Soya, der bestaar t. Eks. af Kødsuppe, Kulør, Udtræk af Gulerødder og Champignons eller deslige [ægte og uægte Soya: Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre; Soyabønner: Løbe-Nr. 95, toldfri; Soyaolie: Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre, Soyakager: Løbe- Nr. 40, toldfri]. Spanske Fluer eller Kantharider er tørrede Biller, der anvendes i Medicinen. Det er en Art Olie- bille, der er ret udbredt i Sydevropa. De rystes tidlig cm Morgenen ned fra de Træer og Buske, hvorpaa de lever, dræbes, efter at være opsamlede, med Æter og tørres, t. Eks. over brændt Kalk eller i Ovne. De er ret langstrakte, næsten cylindriske, smukt me- talglinsen.de paa de smaragdgrønne Dækvin- ger. De indeholder et blæretrækkende Stof cg benyttes som Spanskllue-Plaster eller lig- nende [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Spansk Humle er ingen Humle men »vild« Merian, i tør- ret Tilstand en i Medicinen anvendt Urt [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i skaaren eller malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Spansk Peber eller Paprika er de røde eller rødgule op- pustede Frugtskaller af en Art Natskygge; den er altsaa beslægtet med Kartoflen og ligesom denne en enaarig Plante. Den dyr- kes særlig i Ungarn og det sydlige Evropa. Man forstaar gærne ved »spansk Peber« den hele Frugt, ved »Paprika« den formalede [Løbe-Nr. 100, 1 kg 12 Øre; i malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden], Spanskrør er de lange og tynde Stængler af forskel- lige slyngende Palmer, t. Eks. Rotangpalmen; de kendetegner sig ved. det lange Mellemrum mellem Bladene, der efterlader de kendte ringformede Ar. Spanskrørene — der iøv- rigt i og for sig ikke er Rør, da de ikke er hule — er lette, sejge, men tillige meget haarde og holdbare. De kommer i store Bundter fra Steder som Sumatra, Borneo, Malakka, De tykke Rør benyttes særlig til Stokke, undertiden efter at være brunede med Røg, de tyndere Rør anvendes i flækket Tilstand til Kurvemagerarbejde; den ydre glatte Del anvendes bl, a. til Stolesæder, medens Spanskrørstrævler t, Eks. anvendes til Gulvmaatter, Karskrupper og lignende [ogsaa blegede eller farvede: uafbarkede og uflækkede: Løbe-Nr. 260, toldfri, afbarkede eller flækkede: Løbe-Nr, 271, 1 kg 0,6 Øre; simple Gulvmaatter af Spanskrørstrævler: Løbe-Nr. 128, 1 kg 4 Øre; andre Arbejder, se Tarifen under »Tømmer og Træ«]. Spejle, Man har saavel Metalspejle som Glas- spejle; ved Metalspejlene kastes Lyset tilbage fra den blankpolerede Overside, ved Glas- spejlene kastes det tilbage af en paa Glas- sets Bagside anbragt spejlende Belægning. Denne fremstilledes tidligere ved, at man lagde Glaspladen ovenpaa et Lag Tinfolie, der var dækket med et Lag Kviksølv; disse sidste Stoffer indgik da en Forbindelse, Tin-