Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vare-Leksikon
219
amalgam, der hæftede sig fast paa Bagsiden.
Nu fremstilles Spejle som oftest ved Ud-
fældning af Sølv paa Glaspladen, idet man
t. Eks. udhælder paa den en Opløsning af
Helvedessten (salpetersurt Sølvilte), hvortil
er sat Salmiakspiritus, idet Sølvet heri der-
efter udfældes paa Glasset ved Tilsætning
af Vinsyre og Opvarmning. Belægningen be-
skyttes med et Overtræk af Oliefarve [folie-
ret Glas, slebet eller uslebet, Vægten af
Rammer indbefattet: Løbe-Nr. 53, 1 kg 70
Øre].
Spermacet
eller Hvalrav er et fast Fedtstof, der fin-
des i forskellige Hulheder i Pothvalens Ho-
ved og Ryg som Bestanddel af en i disse
værende Olie, og som udskiller sig, naar
Vædsken tappes ud. Den faste Del er da
Hvalrav, den flydende Del den saakaldte
Spermacetolie [Spermacet: Løbe-Nr.
251, 1 kg 4 Øre; Spermacetolie: Løbe-Nr.
203, 1 kg 5 Øre].
Spidskommen
er ligesom almindelig Kommen Frugterne
af en Skærmplanteart. Medens den almin-
delige Kommen bl. a. er vildt voksende her
i Landet, hører Spidskommen hjemme i Syd-
evropa; den er betydelig længere end Kom-
men, ligeledes lysere end denne. Den an-
vendes mest i Medicinen [Løbe-Nr. 6, 1 kg
10 Øre; i malet eller skaaren Tilstand 10
pCt. Tillæg til Tolden].
Spillekort
trykkes i hele Ark paa Karton og deles
derefter i enkelte Kort. Kun saadanne Kort
kaldes Spillekort, som anvendes til de sæd-
vanlige Kortspil (Whistkort, Lhombrekort,
med henholdsvis 52 og 40 Blade), Ganske
smaa Kort, Legetøjs-Spillekort, undtages og-
saa gærne [almindelige: Løbe-Nr. 217, 1 kg
40 Øre (foruden 25 Øre pr. Spil i Stempel-
afgift); Legetøjs-Spillekort: Løbe-Nr. 214, 1
kg 30 Øre (naar de er under 4% cm høje
og under 3 cm brede)].
Spiritus.
Den »absolute Alkohol« er vandfri; Alko-
hol med Vandindhold kaldes gærne Spiritus,
Sp
den stærkeste Spiritus, der gaar i Handelen,
indeholder ca. 4 pCt. Vand, og saadan 96
pCt.s Spiritus kaldes gærne Sprit. I Ste-
det for »Alkohol« benyttes ogsaa Udtrykket
Vinaand. Hvor Talen er om »Spiritus«, tæn-
kes stedse paa Ætylalkohol. Metylalkohol
er vel i kemisk Henseende en Alkohol, og
den kaldes ligeledes Træspiritus, men det er
en ganske anden Vare, idet den udvindes
ved tør Destillation af Træ og ikke lader
sig anvende til Drikkevarer, tværtimod be-
nyttes den til Denaturering af Spiritus, Ætyl-
alkohol faas ved Gæring af sukkerholdige
Stoffer, idet der dannes en alkoholholdig
Vædske, af hvilken Alkoholen uddrages ved
Destillation. Den anvendes til spirituøse
Drikkevarer, til Fremstilling af Eddike, Fer-
nisser, Æter, Kloroform, som Opløsningsmid-
del for talrige Stoffer, til Ekstrakter, Par-
fumer m. V. — Ved »Spirituosa« for-
staar man gærne alle Slags spirituøse Drik-
kevarer saasom Brændevin, Kognak, Rom,
Whisky, Arrak, Akvavit, Genever, Likører,
Bittere, ogsaa naar de forekommer i Styrke-
grader, der gør dem uskikkede til direkte
Nydelse som Drikkevarer [paa Glasballo-
ner, Flasker og Krukker af 2 Liters Rum-
indhold eller derunder: Løbe-Nr. 20, 1 Liter
1 Kr. 10 Øre; paa andre Beholdere: alminde-
lig Brændevin, Akvavit samt raa eller renset
Sprit af 50 pCt. Styrke efter Tralles Alko-
holometer og derunder: Løbe-Nr, 21, 1 Liter
45 Øre; Rom, Kognak, Whisky, Arrak,
Genever og andre Slags Spiritus af 50 pCt.
Styrke efter Tralles Alkoholometer og der-
under: Løbs-Nr. 22, 1 Liter 51 % Øre. Spi-
ritus af højere Styrke end 50 pCt. omsæt-
tes efter det fundne Maal og den fundne
Procentstyrke til Spiritus af 50 pCt. Styrke.
Findes de i Løbe-Nr. 21 og 22 omhandlede
Varer tilsatte med Sukker eller andet, hvor-
ved Styrken angives urigtigt paa Alkoholo-
metret (f. Eks. Likør, Punschekstrakt og des-
lige), fortoldes de som Spiritus af 90 pCt.
Styrke. Vinlignende Vædsker med mere end
26 pCt. Alkohol fortoldes som Spiritus. De-
natureret Sprit fortoldes som udenatureret].
Sprængstoffer
kalder man Stoffer, der ved et Slag, Tryk,
Varme ell. lign, pludselig sønderdeles under