Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon 220 Tinfolie er fremstillet ved Udvals- støbte Tinplader; Tykkelsen er fra og nedad. Det anvendes til Spejl- Stenkul og særlig Anthracitkul er meget gamle Dannelser i Naturen, opstaaede oprindelig Spæk er det mellem Huden og Kødet af visse Sødyr (Hvaler, Sæler) liggende Lag af Fedt, hvoraf Tran fremstilles [Løbe-Nr. 28, told- frit]. Spøl er den ved Alkoholdestillationen tilbage- blivende Rest af den afgærede Mæsk; den anvendes som Foderstof [Løbe-Nr. 1, told- fri]. Stanioi eller ning af 0,2 mm belægning, til Indpakning af Te, Ost, Choko- lade, Vanille m. mM til Fremstilling af Tuber og Kapsler [Løbe-Nr. 195, 1 kg 10 Øre]. Sp Udvikling af store Rumfang Luftarter; de benyttes dels i Skydevaaben dels til Spræng- ninger. Af saadanne kan nævnes Knaldsølv, Knaldkviksølv, Nitroglycerin, Dynamit, Krudt, Ammoncahycit, m. m. fl. [Løbe-Nr. 97, 1 kg 20 Øre]. Spydglans er et Mineral, der bestaar af Antimon og Svovl. Antimon udvindes af Spydglans, der ved Smæltning let befries for de »Gangar- ter«, hvormed den er isprængt, hvorefter den enten smæltes med Jærn, hvorved dette forener sig med Svovlet til Svovljærn, me- dens Antimon frigøres, eller ristes, hvorved Svovlet gaar bort som Svovlsyrling, medens Antimonet iltes, hvorefter Antimonilten »re- duceres« med Kul til Antimon [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Staal. Jærn med over 2% pCt. Kulstof kaldes som Regel Støbejærn, Jærn med under 1% pCt. Kulstof smedeligt Jærn. Visse Sorter Støbejærn lader sig dog efter Støbningen ved en Afkulningsproces omdanne til sme- deligt Jærn og kaldes da hammerbart Støbe- gods. Den største Del af det smedelige Jærn er, hvad man kalder Staal, en mindre Part er det saakaldte Svejsejærn. Alt smedeligt Jærn, der er fremstillet i flydende Tilstand, er Staal, men desforuden har man det saa- kaldte Svejsestaal, der — ligesom Svejse- jærnet — er fremstillet i dejgagtig Tilstand (ved en Afkulningsproces) af Raajærns Blok- ke eller simpelthen er fremstillet ved Afkul- ning af Svejsejærn, løvrigt er de forskellige Benævnelsers Omraade ingenlunde fastslaaet [Told se Tarifen], Stearin kalder man en Blanding af Stearinsyre og Palmitinsyre, der anvendes til Fremstilling af Lys. Den fremstilles af faste Fedtstoffer som Talg, Palmeolie og lignende enten ved cien saakaldte Autoklavforsæbning (Ophed- ning til ca. 170—180 Grader C. i lukkede Kob- berbeholdere med Vand og lidt Kalk eller Magnesia, hvorved Fedtstofferne spaltes i fri Fedtsyrer og Glycerin derefter Destilla- tion med overhedet Vanddamp, hvorved Palmitin-, Stearin- og Oliesyre destillerer over for dernæst efter at være stivnede at underkastes en hydraulisk Presning, der ud- skiller Oleinet fra Stearinet) eller ved den saakaldte Svovlsyreforsæbning (Behandling af Fedtstofferne i smæltet Tilstand med 3 pCt. koncentreret Svovlsyre, Kogning med Vand samt Destillation og Presning som ovenfor) eller ved en Kombination af begge Metoder (Forsæbning i Autoklav, Udskillel- se af Glycerinet og derpaa Svovlsyrebehand- ling, Kogning, Destillation og Presning). Som Biprodukt faas altsaa saavel Glycerin som Olein. Stearin anvendes navnlig til Frem- stilling af Lys [Stearin: Løbe-Nr. 251, 1 kg 4 Øre; Stearinlys: Løbe-Nr, 252, 1 kg 12 Øre; Figurer, Basreliefer og andre lignende Arbej- der af Stearin eller Stearinmasse: Løbe-Nr. 51, 1 kg 70 Øre], Stearinolie er en Benævnelse paa den raa Oliesyre, der udskilles ved Presningen af »Stearin«. Den anvendes dels til Pudsning af Metalgen- stande dels som Uldindfedtningsolie dels endelig ogsaa i Sæbefabrikationen. Den er gærne noget brunlig og af en ejendommelig Lugt [Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre],