Købmandens Haandbog

st Vare-Leksikon 222 nes Frøhvide og Bælgplanternes Kimblade, i Frugterne, saaledes i Bananer og Brød- frugter, i Knoldene (Kartofler), i Rodstok- kene (Maniokrod), i Marven (Sagopalmen) etc. Den udvindes særlig af Hvede, Ris, Kar- tofler, Majs, Arrowroot, vestindisk Salep, Tapioka; af disse Stoffer er for Evropas Ved- kommende de fire første de vigtigste. Frem- stillingen af Handelsvaren Stivelse foregaar ved en Findeling af Raastoffet, en Udvask- ning med Vand og en Tørring af de udslem- mede Stivelsekorn, dog gaar der ofte forud en Gæring (saaledes ved Hvedestivelsen) el- ler en Udblødning i svag Natronlud (saaledes ved Risstivelsen) eller i Vand med en ringe Tilsætning af Svovlsyrling (saaledes ved Majs- stivelsen). Stivelse kommer i Handelen som et hvidt Pulver eller i Form af uregelmæs- sige Stykker (idet Massen under Tørringen springer itu) eller endelig i Form af tynde Stænger (idet den halvstivnede Masse tryk- kes gennem en Slags Si). Stivelse opløses ikke i koldt Vand, men ved Opvarmning med Vand danner den Klister, idet Stivelsekor- nene brister. Koger man Stivelse med for- tyndet Svovlsyre, og fjærnes denne igen ved Tilsætning af kulsur Kalk (Kridt) — hvorved der dannes svovlsur Kalk, som kan frafil- treres —, faar man ved Inddampning Drue- sukker. Af Stivelse fremstilles Dekstrin ved Ophedning til 150—250 Grader C. eller ved Behandling med fortyndet Salpetersyre og Opvarmning til en betydelig lavere Varme- grad. Stivelse anvendes i stor Mængde som Næringsmiddel, til Stivning af Vasketøj, ved Fremstilling af Appretur, Klister, Pudder, Dekstrin, Glykose etc. [Hvede-, Kartoffel- og Majsstivelse: Løbe-Nr. 95, toldfri; Ris- stivelse: Løbe-Nr. 223, 1 kg 2 Øre; Sago- stivelse, pulveriseret Arrowroot: Løbe-Nr.^ 224, 1 kg 2 Øre]. Stivelsesirup og Stivelsesukker er en Sirup- eller Sukkerart, der fremstilles ved Behandiifig af almindelig Stivelse (t. Eks. ikke tørret Kartoffelstivelse) med en Syre (t. Eks. Svovl- syre) under Opvarmning og ved et Par At- mosfærers Tryk, idet der da indtræder en Forsukring af Stivelsen. Stivelsesirupfrem- stillingen ledes blot saaledes, at der dannes en Del Dekstrin i Varen, idet Udkrystallisa- tion er udelukket. Begge Arter anvendes til Konditorvarer, Likører, ved Tilvirknin- gen af 01, Vin, Kulør etc, [Løbe-Nr. 243, 1 kg 10 Øre]. Stjerneanis er de tørrede Frugter af en Magnolieart, der findes i Tonkin og det sydlige Kina. Frugtbladene indeholder en æterisk Olie af anisagtig Lugt og sød Smag. Stjerneanis an- vendes til Krydring af Likører og lignende (»Anisette«) [Løbe-Nr. 100, 1 kg 12 Øre, i malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Storaks er en Balsam, der udvindes af Barken af Liquidambartræet (fra Lilleasien). Den kom- mer i Handelen paa Fade tilsat lidt Vand og udgør en dejgagtig graa Masse med spredte mørke Partikler og Blærer og af en ejen- dommelig vanilleagtig Lugt. Ved Opvarm- ning lugter den af Kanel (den saakaldte Ka- nelsyre udvindes af Storaks). Den anvendes i Parfumeriet og i Medicinen og benævnes ligeledes Styraks [naturlig: Løbe-Nr.69, told- fri]. Stramoniumblade er de tørrede Blade af Pigæbleplanten, en enaarig Urt, der hører til Natskyggefami- lien. De indeholder et giftigt Stof og anven- des i Medicinen, bl. a. i Form af Cigaretter (Asthmacigaretter) eller Cigarer. Plantens Navn hidrører fra dens runde piggede Frugt. Da den har en smuk, stor, hvid, tragtformet Blomst og store, groft tandede og bugtede grønne Blade, ses den som Prydplante i vore Haver [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; i skaaren eller malet Tilstand 10 pCt. Tillæg Strandløg er Løgepe' Kyst^^oksj af in ved Middelhavslandenes »nde Urt. De gaar i Handelen og friske som i Form af itu- skaarne tørrede Løgskæl og anvendes i Me- dicinen (de friske Løg dog særlig som Rotte- gift), bl. a. i Form af »Strandløgeddike« eller »Strandløghonning« [Løbe-Nr, 6, 1 kg 10 Øre; i malet eller skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden].