Købmandens Haandbog

223 Vare-Leksikon Su Strofantusfrø er Frøene af en afrikansk klatrende Busk, hvis Blomsters Kronblade er mærkelige ved, at de er forlængede i lange Traade, og hvis Frø er lige saa ejendommelige, idet de i deres Spids har en indtil 10 cm lang traadformet Stilk, der ender i en Dusk af lange silkehvide Haar. Disse Frø indeholder et giftigt Stof og benyttes i Medicinen (i Form af et spirituøst Udtræk af de knuste og affedtede Frø) som Middel ved Hjærte- sygdomme [Løbe-Nr, 6, 1 kg 10 Øre; i malet eller skaaren Tilstand 10 pCt, Tillæg til Tol- den]. Strontium er et Metal af samme Grttojfte (som Kal- cium og Baryum; det findes i'Natures som Sulfat eller Karbonat i q |^re1- stin og Strontianit. Praktisk Pl t; Jningliiii — kun enkelte Forbindelser deraf, saaledes Strontiumilte (Strontian), der anvendes til Afsukring af Melasse, og Strontiumnitrat, der anvendes i Fyrværkeriet til rødt Lys [de nævnte Forbindelser: Løbe-Nr. 6 1 kg 10 Øre]. Stryknin er et af de giftigste Alkaloider; det fin- des i de saakaldte Rævekager eller Bræk- nødder samt i Ignatiusbønner. Det anvendes i yderst svage Doser i Medicinen som nerve- styrkende Middel, fremdeles som Gift for Rotter, Mus, Ræve [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Strækmetal er en Slags Gitterværk, der fremstilles af Jærnplader ved, at man med en særlig Maskine klipper en Række Snit i dem og derefter strækker Pladen ud skraat imod dens oprindelige Plan. Pladen faar derved omtrent Udseende som de kendte Juletræs- næt af Papir. Strækmetal anvendes særlig i Monierarbejder [Løbe-Nr. 177, 1 kg 1% Øre]. Sublimat kalder man undertiden den kemiske For- bindelse Klorkviksølv (Kviksølvklorid), idet denne éærne fremstilles ved Sublimation (Destillation, hvor Dampene ved Afkøling gaar over i fast og ikke i flydende Tilstand) af Kogsalt og svovlsurt Kviksølvilte. Det er overordentlig giftigt og benyttes som an- tiseptisk Middel (Sublimatvand), ved Saar- behandling (Sublimatvat), til Desinfektion m. m. Da det indgaar uopløselig Forbin- delse med Æggehvide, kan denne følgelig benyttes som Modgift [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Sukat eller Succade er kandiserede Orangeskal- ler. Egentlig er det kun de umodne Skaller af Adamsæblet (en Art Citron), der — efter at ligget nogen Tid i Saltvand med defpaø, følgende Kogning med Sukker — benævitcfs^s^taledes; dog benyttes ogsaa an- dre Art^fr 4)yangeskaller [Løbe-Nr, 41, 1 kg Sukker. Hvad der i daglig Tale kaldes Sukker, er hvad Kemikeren kalder »Rørsukker« mod- sat andre Sukkerarter som Glykose, Frugt- sukker, Mælkesukker, Maltose etc. Paa den anden Side omfatter Kemikerens »Rørsuk- ker« saavel det Sukker, der kaldes Rør- sukker, fordi det faas af Sukkerrør, som det Sukker, der kaldes Roe sukker efter dets Oprindelse fra Sukkerroen. Rørsukke- ret findes ikke alene i Sukkerrør og Sukker- roer men ogsaa i andre Planter som Sukker- hirse, Sukkerahorn, visse Palmer, i søde Frugter, i Blomsternes Nektargemmer (og derfra i Honning); i sure Frugter er det om- dannet af Syren til Invertsukker. De største Mængder Sukker faas af Sukkerrør og Roer. Sukkerrørets lange Stængler er ikke hule men fyldte med en Marv, der indeholder Sukkersaften; denne udvindes derfor ved Udpresning mellem rillede Valser og bliver efter Rensning med kogende Vand og Kalk samt Indkogning hensat til Krystallisation. Den flydende Del siver fra eller centrifuge- res fra og er den saakaldte Mallas eller »Kolonialsirup«; den er direkte anvendelig til Spise men benyttes i stort Omfang til Fremstilling af Rom. I større Fabriker an- vendes en lignende Fremgangsmaade som i Roesukkerfabrikerne, hvorved Sukkeret ud- vindes ved gentagen Behandling af den ikke krystalliserede flydende Rest. Kolonialsuk-