Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Su
Vare-Leksikon
224
keret har gærne en egen aromatisk Lugt
og Smag. — Sukkerroens Saft udvindes ved,
at Roen efter Vaskning skæres i Snitter og
bringes i varmt Vand, hvorved Sukkersaften
»diffunderer« ud gennem Cellevæggene.
Denne Saft renses ved Tilsætning af brændt
Kalk, idet denne da danner uopløselige For-
bindelser med de forurenende Stoffer og en
opløselig Forbindelse med Sukkeret. Den
brændte Kalk faas ved Brænding af Kalk-
sten, idet der samtidig udvikles Kulsyre.
Denne Syre ledes nu til sidstnævnte Sukker-
opløsning, hvorved udfældes kulsur Kalk.
Sukkeret befries for denne — og de ved
den klæbende Urenheder — ved Filtrering
i Filterpresser; man har da den saakaldte
Tyndsaft. Denne bleges med Svovlsyrling og
inddampes derpaa til saakaldt Tyksaft, der
igen inddampes i Vakuum til saakaldt Fyld-
masse, en tyk, grødet, delvis krystalliseret
Masse, der efter Afkøling centrifugeres,
hvorved den flydende Bestanddel slynges fra.
Det saalecTes udvundne Produkt kaldes Raa-
sukker, første Produkt. Den fraslyngede
Sirup indkoges paany til Krystallisation,
hvorved faas »andet Produkt«, derefter
»tredje Produkt«, eventuelt »fjerde Produkt«.
En yderligere Indlægning betaler sig ikke,
og Resten kaldes da Melasse, en ret ilde-
lugtende sirupbrun tyk Vædske, der ikke er
anvendelig til Spise men benyttes til Frem-
stilling af Melassefoder, tidligere ogsaa til
Fremstilling af Spiritus. Raasukkeret maa
underkastes en Raffinering, idet det har en
ubehagelig Lugt og Smag, mindende om Me-
lassens. Denne Rensning foregaar i Sukker-
raffinaderierne; dog kan man i selve Fabri-
kerne ved at lede Damp til Centrifugerne
og ved at tilsætte lidt Kolonialsirup frem-
stille et rent, hvidt og velsmagende Sukker.
I Raffinaderierne opløses Raasukkeret til en
Sirup, der behandles med Kalk og andet
Stof, der forbinder sig med Urenhederne;
derefter følger en Skumning og en Filtrering
gennem Benkul. Den saaledes — eller paa
beslægtet Maade — rensede Saft indkoges
i Vakuum, ofte under Tilsætning af Blaa-
nelse — og opvarmes endelig saaledes, at
Krystallerne opløses, hvorefter Vædsken
hældes paa Topsukkerforme, hvorved faas
Topsukker, der da enten forhandles hele
eller i mere eller mindre knust eller forma-
let Tilstand (hel Melis, stødt Melis). Fra
Formene tappes den sidste flydende Rest
som Sirup. Ved langsom Udkrystallisation
i Kobberkar med udspændte Snore faas det
storkrystallinske Kandis. Et andet Produkt
er det saakaldte Krystalsukker, udkrystalli-
seret Sukker i løse Krystaller, saaledes som
de er fremkomne ved Indkogningen i Va-
kuum. Det mørke Sukker kaldes gærne Fa-
rin (»skotsk Farin«). — Ophedes Sukker til
160 Gr. C., smælter det til en glasagtig
Masse, der kaldes Bygsukker (sucre d'orge);
efter nogen Tid antager det igen krystallinsk
Form. Ophedes Sukker til ca. 200 Gr. C.,
omdannes det til en brun, bittert smagende
Masse, der ikke igen kan blive krystallinsk
og som benævnes Karamel. Behandler
man Sukker med fortyndet Svovlsyre, faas
Invertsukker. Et Sukkers Indhold af det ke-
miske Stof Rørsukker kan bestemmes ved
Hjælp af Polarisationsapporatet, et Apparat,
der er bygget paa det Faktum, at Lysstraa-
ler, der efter at have passeret et Prisme af
Dobbeltspat gaar videre igennem en Sukker-
opløsning, drejes til Siden — og jo mere
desto stærkere Opløsningen er [Kandis samt
Sukker i hele eller sønderdelte Toppe, Pla-
der, Kager eller deslige, pulveriseret Suk-
ker, der polariserer over 98 pCt., og Kara-
mel: Løbe-Nr. 243, 1 kg 10 Øre; pulveriseret
Sukker, der polariserer over 86 pCt. men
ikke over 98 pCt.: Løbe-Nr. 244, 1 kg 6%
Øre (til Raffinaderibrug kan pulveriseret
Sukker, Løbe-Nr. 244, indgaa til en Told
af 5,9 Øre pr, kg, naar det ikke polariserer
over 96 pCt.); andet pulveriseret Sukker,
der polariserer 86 pCt. og derunder, almin-
delig hvid Sirup samt opløst og andet fly-
dende Sukker, herunder indbefattet Rørsaft,
hvoraf Sukkeret ikke er udskilt: Løbe-Nr.
245, 1 kg 4 Øre; Mallas (Melasse) samt al
anden almindelig Sirup end hvid: Løbe-Nr.
246, 1 kg 2 Øre; Drue- eller Stivelsesukker
og Drue- eller Stivelsesirup: Løbe-Nr. 243,
1 kg 10 Øre].
Sukkerkulør
er en vandig Opløsning af Karamel. Den
benyttes til Farvning af 01, Spirituosa, Sauce
samt til Fremstilling af uægte Soya [Løbe-
Nr. 243, 1 kg 10 Øre].