Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Su Vare-Leksikon 224 keret har gærne en egen aromatisk Lugt og Smag. — Sukkerroens Saft udvindes ved, at Roen efter Vaskning skæres i Snitter og bringes i varmt Vand, hvorved Sukkersaften »diffunderer« ud gennem Cellevæggene. Denne Saft renses ved Tilsætning af brændt Kalk, idet denne da danner uopløselige For- bindelser med de forurenende Stoffer og en opløselig Forbindelse med Sukkeret. Den brændte Kalk faas ved Brænding af Kalk- sten, idet der samtidig udvikles Kulsyre. Denne Syre ledes nu til sidstnævnte Sukker- opløsning, hvorved udfældes kulsur Kalk. Sukkeret befries for denne — og de ved den klæbende Urenheder — ved Filtrering i Filterpresser; man har da den saakaldte Tyndsaft. Denne bleges med Svovlsyrling og inddampes derpaa til saakaldt Tyksaft, der igen inddampes i Vakuum til saakaldt Fyld- masse, en tyk, grødet, delvis krystalliseret Masse, der efter Afkøling centrifugeres, hvorved den flydende Bestanddel slynges fra. Det saalecTes udvundne Produkt kaldes Raa- sukker, første Produkt. Den fraslyngede Sirup indkoges paany til Krystallisation, hvorved faas »andet Produkt«, derefter »tredje Produkt«, eventuelt »fjerde Produkt«. En yderligere Indlægning betaler sig ikke, og Resten kaldes da Melasse, en ret ilde- lugtende sirupbrun tyk Vædske, der ikke er anvendelig til Spise men benyttes til Frem- stilling af Melassefoder, tidligere ogsaa til Fremstilling af Spiritus. Raasukkeret maa underkastes en Raffinering, idet det har en ubehagelig Lugt og Smag, mindende om Me- lassens. Denne Rensning foregaar i Sukker- raffinaderierne; dog kan man i selve Fabri- kerne ved at lede Damp til Centrifugerne og ved at tilsætte lidt Kolonialsirup frem- stille et rent, hvidt og velsmagende Sukker. I Raffinaderierne opløses Raasukkeret til en Sirup, der behandles med Kalk og andet Stof, der forbinder sig med Urenhederne; derefter følger en Skumning og en Filtrering gennem Benkul. Den saaledes — eller paa beslægtet Maade — rensede Saft indkoges i Vakuum, ofte under Tilsætning af Blaa- nelse — og opvarmes endelig saaledes, at Krystallerne opløses, hvorefter Vædsken hældes paa Topsukkerforme, hvorved faas Topsukker, der da enten forhandles hele eller i mere eller mindre knust eller forma- let Tilstand (hel Melis, stødt Melis). Fra Formene tappes den sidste flydende Rest som Sirup. Ved langsom Udkrystallisation i Kobberkar med udspændte Snore faas det storkrystallinske Kandis. Et andet Produkt er det saakaldte Krystalsukker, udkrystalli- seret Sukker i løse Krystaller, saaledes som de er fremkomne ved Indkogningen i Va- kuum. Det mørke Sukker kaldes gærne Fa- rin (»skotsk Farin«). — Ophedes Sukker til 160 Gr. C., smælter det til en glasagtig Masse, der kaldes Bygsukker (sucre d'orge); efter nogen Tid antager det igen krystallinsk Form. Ophedes Sukker til ca. 200 Gr. C., omdannes det til en brun, bittert smagende Masse, der ikke igen kan blive krystallinsk og som benævnes Karamel. Behandler man Sukker med fortyndet Svovlsyre, faas Invertsukker. Et Sukkers Indhold af det ke- miske Stof Rørsukker kan bestemmes ved Hjælp af Polarisationsapporatet, et Apparat, der er bygget paa det Faktum, at Lysstraa- ler, der efter at have passeret et Prisme af Dobbeltspat gaar videre igennem en Sukker- opløsning, drejes til Siden — og jo mere desto stærkere Opløsningen er [Kandis samt Sukker i hele eller sønderdelte Toppe, Pla- der, Kager eller deslige, pulveriseret Suk- ker, der polariserer over 98 pCt., og Kara- mel: Løbe-Nr. 243, 1 kg 10 Øre; pulveriseret Sukker, der polariserer over 86 pCt. men ikke over 98 pCt.: Løbe-Nr. 244, 1 kg 6% Øre (til Raffinaderibrug kan pulveriseret Sukker, Løbe-Nr. 244, indgaa til en Told af 5,9 Øre pr, kg, naar det ikke polariserer over 96 pCt.); andet pulveriseret Sukker, der polariserer 86 pCt. og derunder, almin- delig hvid Sirup samt opløst og andet fly- dende Sukker, herunder indbefattet Rørsaft, hvoraf Sukkeret ikke er udskilt: Løbe-Nr. 245, 1 kg 4 Øre; Mallas (Melasse) samt al anden almindelig Sirup end hvid: Løbe-Nr. 246, 1 kg 2 Øre; Drue- eller Stivelsesukker og Drue- eller Stivelsesirup: Løbe-Nr. 243, 1 kg 10 Øre]. Sukkerkulør er en vandig Opløsning af Karamel. Den benyttes til Farvning af 01, Spirituosa, Sauce samt til Fremstilling af uægte Soya [Løbe- Nr. 243, 1 kg 10 Øre].