Købmandens Haandbog

Ty me Størrelse har man igen Variationer som »fed«, »halvfed«, »bred« osv. De saakaldte danske eller gotiske Bogstaver kaldes Frak- tur, de lodrette latinske kaldes Antikva, de skraa latinske Kursiv [Løbe-Nr. 174, 1 kg 10 Øre]. Tyttebær er de modne røde Bær af en Art Bølle, ganske lave Buske med læderagtige, over- vintrende grønne Blade. Den findes udbredt paa Lyngheder og i tørre Fyrreskove; de modnes først hen i September Maaned og benyttes til Syltning [friske: Løbe-Nr. 49, 1 kg 1 Øre; syltede i Sødme: Løbe-Nr. 41, 1 kg 24 Øre]. Tændstikker. De sædvanlige Sikkerheds-Tændstikker, der kun kan tændes ved Hjælp af særegne Strygeflader, fremstilles af Trætraade, der igen faas ved, at Blokke (af Asp navnlig) udskæres i tykke Finerer, der igen spaltes i lange Strimler; disse Traade dyppes i den ene Ende i smæltet Parafin, derefter i Tændsatsen. Endelig pakkes de i Æsker — alt paa Maskine; disse Æsker har saa en særlig præpareret Strygeflade. Saavel Sat- ser som Strygeflader sammensættes paa for- skellig Maade. Tændstikkerne imprægneres ofte for derved at blive glødefri, efter at Flammen er slukket. Foruden Trætændstik- ker fremstilles ogsaa Vokstændstikker og Paptændstikker [Løbe - Nr. 96, 1 kg 25 Øre]. Vare-Leksikon 236 Tørstetræbark. Det eneste nordiske Træ, hvis Bark har specielt medicinsk Anvendelse, er Tørste- træet; dettes Bark kaldes Frangulabark og har afførende Virkning [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; i skaaren eller malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Tørv kaldes det af Tørvejord fremstillede Brændselsmateriale. Den simpleste Form er de saakaldte Skæretørv, der simpelthen gra- ves op af Mosen i passende Størrelse og henlægges til Tørring i Luften. Bedre og mere ensartede er de æltede Tørv; disse formes da enten ved, at den æltede Masse udbredes paa Jorden og udstikkes i passen- de Størrelse (Klodstørv), eller de formes i Trærammer (Formtørv). Tørveindustrien har i de senere Aar udviklet sig i stedse mere rationel Form. Af den mere trævlede, ufor- muldede Tørvemasse fremstiller man ved Tørring Pakningsmaterialet Tørvestrø- else [Tørv, Tørvestrøelse, Tørvepulver og lignende tørveagtige Substanser, ogsaa for- met i Plader og deslige: Løbe-Nr. 286, told- fri]. Tør vekul er Tørv, forkullede i Retorter. De er dog for kostbare til at faa en større Anvendelse som Brændselsmateriale. Ligesom Trækul kan ogsaa Tørvekul i pulveriseret Tilstand anvendes sotn Farvestof [pulveriseret: Løbe- Nr. 38, 1 kg 1 Øre; ellers: Løbe-Nr. 101,. toldfri]. u. Uld benyttes særlig som Betegnelse for Faa- rets Haarbeklædning (Faareuld, Lammeuld), dog ogsaa for Haar af lignende Beskaffen- hed hos andre Dyr, saasom Geder (Angora- uld, Mohairuld, Cachemireuld) og visse La- maer (Alpakauld). Som det vigtige Beklæd- ningsmiddel Ulden er, er den ret naturlig bleven en Verdensartikel. Efter Dyrets Race, det Klima, hvorunder det har levet, den Jordbund, hvorpaa det har søgt sin Føde, den Pleje, det har nydt, fremtræder Ulden med forskellige Egenskaber, der in- fluerer paa dens Anvendelse. Blandt disse Egenskaber lægges særlig Mærke til Uldens Finhedsgrad, Haardhed eller Blødhed, Krus- ning, Glans, Elasticitet og Ensartethed (jævn Tykkelse). Ogsaa Uldhaarenes Længde spil- ler en vigtig Rolle; man sondrer her mellem kort Uld eller Karteuld og lang (Ild eller Kamuld, idet disse to Arter svarer til to særlige Anvendelser, nemlig til klædeagtige Stoffer resp. til Kamgarnsstoffer og lignende glatte Varer. Fremdeles sondrer man efter Klipningstiden (Sommeruld, Vinteruld). Af Betydning er ogsaa Uldens Vandindhold og