Købmandens Haandbog

237 Vare-Leksikon Ul dens Renhed; Plantedele kan have indfil- tret sig i Ulden — »Burrer« —, og de maa da for ikke at forringe Uldens Anvendelig- hed fjærnes, hvilket sker ved den saakaldte Karbonisering (man gennemvæder Ulden med fortyndet Svovlsyre, der angriber ivæ- rende vegetabilske Stoffer saaledes, at de smuldrer hen og derved kan fjærnes). Man skelner ligeledes mellem vasket og uvasket Uld, og indenfor den vaskede Uld skelnes mellem kropvasket Uld eller fabrikvasket Uld; denne sidste Rensning paabydes ofte af Veterinærhensyn ved den internationale Samhandel. Ved denne Uldvask fjærnes en stor Del af det Fedtstof, som Faarenes Uld er saa rig paa; af denne »Uldsved« frem- stilles Lanolin. Ikke al Uld fjærnes ved Klipning; en meget betydelig Mængde Uld fjærnes først i Garverierne fra Skindene (Skinduld, Garveruld), hvilket som oftest sker ved Kalkning, idet Kalkvandet løsner Haarrødderne, der derfor delvis følger med den afhaarede Uld. — Et Uldhaar viser sig i Mikroskop som karakteristisk ved sin skældannede Overflade; i visse Uldhaar findes ligelede? en »Marv«. Ulden skelnes som Regel fra vegetabilske Spindestoffer ved Brænding; antænder man et Uldhaar, slukkes det hurtig og efterlader en haard, sort Knop samt afgiver en ubehagelig sve- den Lugt. — Naar de længere og glattere Haar skal forarbejdes til Kamgarn, gennem- gaar de en Kæmning, ved hvilken man op- naar, at Uldhaarene dels lægger sig ved Siden af hinanden dels befries for iblandede korte Haar. Produktet kaldes »kæmmet« Uld; Affaldet benævnes »Kämmlinge« og be- nyttes som anden kort Uld. — Under Be- nævnelsen »Kunstuld« gaar en Vare, der imidlertid ingenlunde er noget Kunstpro- dukt eller Surrogat men simpelthen Uld, der efter at have været anvendt som Vævestof atter er bragt tilbage til Raastoffet »Uld«. Eftersom denne Uld hidrører fra stærkt valkede Stoffer eller ej, vil den ifølge Sa- gens Natur være mere eller mindre sønder- reven og kort; strikkede, hæklede eller lig- nende Stoffer giver selvfølgelig en bedre Vare. Den bedre Kunstuld kaldes i Hande- len Shoddy, den tarveligere Mungo. Fremstilles Kunstulden af halvuldne Stoffer, vil den selvfølgelig indeholde talrige vege- tabilske Bestanddele (Bomuld, Linned), og den benævnes da ogsaa gærne Ekstrakt. Som foran nævnt kan de vegetabilske Iblandinger fjærnes ved Karbonisering. — Danmark ind- og udfører ikke ubetydelige Kvanta Uld [Uld, al Slags: Løbe-Nr. 287, toldfri]. Uldfedt er et Fedtstof, der findes i den raa Faare- uld. Ved Udvaskning af denne faas en brunlig, ildelugtende Fedtsubstans, den egentlige Uldsved. Denne kan derefter ren- ses, hvorved faas den rene salvelignende lysegule Lanolin. Den i Handelen gaaen- de kosmetiske Vare af dette Navn er en Blanding af Lanolin og Vand; da dette Fedt- stof har den Egenskab at kunne absorberes af Huden og iøvrigt ikke kan blive harsk ved Henstand, er det et fortræffeligt Hud- beskyttelsesmiddel (almindeligt: Løbe-Nr. 28, toldfrit]. Uldgarn. Som nævnt under »Uld« svarer der til de forskellige Arter Uld forskellige Arter Uld- varer og dermed ogsaa Arter Uldgarn. Til Kartegarn anvender man den korte, krusede Uld, til Kamgarn den lange og glatte Uld. Efter forskellig Tilberedning, herunder Indfedtning med Elain, Bomolie eller lignende (»Uldindfedtningsolie«), tildan- nes Ulden til Garn ved Spinding, idet Ulden, der som Regel først er samlet i tykke Strænge, snoes om sin egen Akse til et mere eller min- dre haardt spundet Garn (Kædegarn er saale- des stærkere snoet end Islætgarn). Garnet kan dernæst være enkelt snoet eller tvundet (to-traadet, tre-traadet, osv.). Uldgarn num- mereres efter forskellige Systemer, idet Num- ret t. Eks. angiver, hvor mange Meter Garn af den paagældende Art der ialt vejer 1 Gram. Uldgarn fremstilles i stor Udstrækning af en Blanding af Uld og andet Spindestof, t. Eks. Bomuld. Der gaar saaledes i Handelen »uldne« Varer, fremstillede af Garn med et Indhold af ned til 2 pCt. Uld. Procentind- holdet af Uld kan udfindes paa forskellig Maade, saaledes ved at behandle en Prøve med en Lud, der opløser de animalske Be-