Købmandens Haandbog

Ul Vare-Leksikon 238 standdele men lader de vegetabilske upaa- virkede. — Navnlig som Materiale til Triko- tage og til Brodering forhandles Uldgarn i farvet Tilstand. Uld kan forekomme natur- farvet i saadanne Kulører, der vanskelig lader sig skelne fra kunstig frembragte. [Uldgarn: farvet eller i Forbindelse med Lan og deslige, Løbe-Nr. 117, 1 kg 30 Øre; ellers, Løbe-Nr. 119, 1 kg 16 Øre; Uldgarn, der fremtræder som farvet, fortoldes kun som ufarvet, naar Importøren angiver Gar- net som ufarvet og Angivelsen tages for gyldig]. Uldstøv er det navnlig ved «Overskæringen« af Klæde fremkomne Affald, korte Uldender, der er afskaarne for at give Luven en ens- artet Længde. Det anvendes særlig til de saakaldte Fløjlstapeter. [Løbe-Nr. 287, told- frit]. Uldvarer. Efter det anvendte Garns Beskaffenhed sondrer man gærne mellem Kartegarns- stoffer (Klæde- og Buckskinstoffer) og Kamgarnsstoffer. Ved de første af disse tilsigter man en laadden og blød Over- flade, og for at frembringe denne, underka- ster man Varen en hel Række dertil sigten- de Processer. Saaledes anvender man først en »Valkning«, hvorved de enkelte Uld- trævler filtrer sig med hinanden, dækker Væven og danner Luven. Herefter foreta- ges gærne en »Runing« (med Karteboller), hvorved yderligere en Del Garnender løs- nes og rejses op; for at gøre Luven ensar- tet lang, foretages derpaa en »Overskæring« (med roterende Knive) og for at give Luven et ensartet Fald en »Børstning«. For ende- lig at give Varen Glans underkaster man den en Presning, »Kalandring« (mellem Val- ser) og for at fiksere denne Glans og hindre senere Krympning en Dampning, »Dekate- ring«. Det er dog ikke alle Kartegarnsva- rer, der saaledes valkes; mellem dem og Kamgarnsvarer findes Overgangsformer, saa- ledes de saakaldte Halvkamgarner. Saadan- ne Varer har den Fordel fremfor Kamgarns- varer at være mindre udsatte for at blive »blanke«. — Til Kartegarnsstoffer hører Va- rer som Klæde, Buckskin, Cheviot, Coating, Flonel. Disse Stoffer farves gærne enten i den uspundne Uld eller som færdig væ- vet Vare (stykfarves), medens Kamgarns- stoffer oftest er garnfarvede, dog ogsaa un- dertiden stykfarvede. — Kamgarnsstofferne fremviser — modsat de foregaaende — de anvendte Traade og Vævearten. De er al- mindeligvis enten retvævede eller kipervæ- vede, og som Eksempler paa disse kan næv- nes Orleans, Uldmusselin, Merino, Zanella, Serge, Lasting. Fremdeles findes stormøn- strede, jacquardvævede Stoffer saasom Da- mask, Møbelstof, og endelig fløjlsvævede Stoffer som Plysch og Tæpper (Gulvtæpper), Visse Arter Tæpper fremstilles ogsaa ved Knytning (Smyrnatæpper). Af særegne Fa- brikater af Uld skal nævnes Uldfilt (stam- pet) og Uldpossement [Told: se Tarifen]. Ultramarin. Af det blaa Mineral Lasursten fremstille- des i tidligere Tider en meget smuk blaa Farve. Da denne var meget kostbar, kaste- de Kemikerne sig over at fremstille den ad kunstig Vej. Dette lykkedes en Franskmand i Aaret 1828; han hemmeligholdt sin Opfin- delse og blev Millionær paa den. Omtrent samtidig opfandt en Tübingerprofessor lige- ledes en Fabrikationsmetode; han offentlig- gjorde den, og Ultramarinproduktionen er fra da af i stærk Stigen. Analyserne havde vist, at Lasursten bestod af et Natriumalumini- umsilikat, svovlsurt Natron og Svovl, og den kunstige Efterligning fremstilles ved Glødning af en tilsvarende Blanding, idet man benytter enten Kaolin, Glaubersalt og Kul eller Kaolin, Soda, Kul og Svovl. Ved den første Metode — Sulfatmetoden — faas en grøn Masse, den saakaldte »grøn Ul- tra m a r i n«, der kan anvendes direkte som grøn Farve, men iøvrigt opheder man den grønne Masse med Svovl, hvorved den antager den ønskede himmelblaa Barve. Ved den anden Metode — Sodametoden — opstaar straks den blaa Farve. I begge Til- fælde udludes Produktet, males og slemmes. Ultramarin gaar derefter i Handelen som et fint Pulver, der særlig anvendes som Blaa- nelse (til Papir, Sukker, Vasketøj). Det fore- kommer saaledes ogsaa i Kugleform eller