Købmandens Haandbog

 Va Vare-Leksikon 240 V Vaaben. Vaaben inddeler man gærne i »blanke Vaaben« (og Dækvaaben), Haandskydevaa- ben og groft Skyts. De blanke Vaaben er Sabler og Bajonetter, Haandskydevaaben er Geværer og Pistoler, det grove Skyts er Kanonerne (Feltskyts og Fæstnings- eller Belejringsskyts). Af alle disse Genstande er det nærmest kun Haandskydevaaben, der er egentlig Handelsvare, de øvrige anvendes i militære Øjemed og forhandles derfor ikke (Vaaben, der indføres af Militæretaterne til Brug for disse, indgaar toldfrit; Haandsky- devaaben og færdige Dele til saadanne af Jærn eller Staal: ciselerede, forgyldte, for- sølvede, i Forbindelse med Perlemor, Elfen- ben el. lign. Løbe-Nr. 183, 1 kg 70 Øre, ellers Løbe-Nr. 186, 1 kg 50 Øre]. Vaid er de tørrede Blade af en i Sydeuropa voksende korsblomstret toaarig Plante og anvendes paa Grund af deres Farvestofind- hold, det samme blaa Farvestof, der findes i Indigoplanten. Som Regel gaar Vaid i Han- delen i Form af »Kugler«, idet de luft- tørrede Blade males til en grødlignende Masse, der derefter formes som store runde blaaliggrønne Klumper. Vaid anvendes nu kun i Farverierne ved den Tilberedning, Indigo maa undergaa for at kunne benyttes til Tøjfarvningen (Indigoen omdannes ved Gæring t. Eks. med Vaid og Vand til saa- kaldt Indigohvidt og i Opløsningen heraf — Indigokypen — behandles Tøjerne; ved Op- hængning i Luften iltes den hvide Indigo- farve til blaa Farve) [Løbe-Nr. 34, toldfri]. Valdivialæder er et rødbrunt Læder, der indføres fra Chile. Farven hidrører fra den anvendte Garvebark, Perseabark. Det forekommer dels som Saalelæder dels som Bindsaalelæ- der [Told som Læder]. Valke jord er en ejendommelig fed, blød Lerart af oftest graagul Farve, der ved. Udrøring med Vand skummer ganske som en Sæbe. Den indsuger med Begærlighed Fedtstoffer og anvendes derfor som Affedtningsmiddel ved uldne Stoffers Valkning og til Fremstilling af de kendte Pletkugler. Den forekommer i Tyskland, Østrig og England (»fullers earth«) [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Valle er den for Ostestoffet befriede Mælk, alt- saa t, Eks. den ved Ostefremstilling frem- komne Rest. Vallen har i sig selv forskel- lige Anvendelser, foruden som Foder for Svin saaledes ogsaa til Fremstilling af My- seost og grøn Ost samt endvidere ved Ind- dampning og Udkrystallisation til Mælke- sukker [almindelig: Løbe-Nr, 15, toldfri]. Valmuefrø. Valmuen dyrkes ikke blot som Pryd- plante men ogsaa — i hvert Fald visse Ar- ter deraf — for af den at udvinde den vege- tabilske Olie og den som Lægemiddel an- vendte Mælkesaft, Opium. Valmuefrø har ogsaa i sig selv Anvendelse foruden til Ud- sæd og til Oliepresning nemlig til Paadrys- ning paa Hvedebrød, det saakaldte Birkes- brød [Løbe-Nr. 50, toldfri]. Valmuefrøhuse eller Valmuekapsler er de i umoden Til- stand afskaarne Frugter af Opiatvalmuen. De er af Størrelse som en Valnød, afsluttes foroven af et skjoldformet Ar og forneden af et Stykke Stilk. De anvendes i medi- cinsk Øjemed paa Grund af deres Opiums- indhold [hele: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; i ma- let Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Valmueolie udvindes af flere Valmuearter ved Ud- presning af disses Frø. Ved omhyggelig Kold- presning af Frøene faas en lys og klar vel- smagende Olie, der kan anvendes som Spi- seolie ligesom Olivenolien; ved anden Pres- ning faas en mørkere Olie, der mest anven- des til Sæbefabrikation eller — paa Grund af dens tørrende Egenskab — til Fernis eller Malervarer. Presseresterne er de saakaldte Valmuefrøkager [Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre].