Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon 243 Van. Under dette Navn forhandles, omend nu i ringere Grad, en ogsaa her i Landet vildt- voksende Plante, en Resedaart, der i Blom- ster, Blade og Stængel indeholder et gult Farvestof; hele Planten udgør derfor Han- delsvaren efter at være tørret [Løbe-Nr. 34, toldfri]. Vegetabilsk Krølhaar. Med denne Benævnelse gaar i Handelen forskellige Surrogater for virkelige animal- ske Krølhaar, saaledes særlig T i 11 an d- s i a f i b r e, der er de lange Stængler af en amerikansk Snylteplante, og som navnlig efter at være befriet for Barklaget har en stor Lighed med Hestehaar, fra hvilke de dog let kendes t, Eks. ved Brænding [Løbe- Nr. 259, toldfri, ogsaa i farvet Tilstand, t. Eks. sorte]. Vermouth er hvid Vin, der ved at henstaa i nogen Tid med Malurt har opsuget dennes Bitter- stof, eventuelt tilsættes ogsaa andre kryd- rende Stoffer. Den indføres særlig fra Ita- lien (Martini Rossi, Torino) og Frankrig [Told som Vin], Vichyvand er mineralsk Vand fra det sydfranske Ba- dested Vichy; det bestaar navnlig af tve- kulsurt Natron og indeholder Kulsyre. Ad kemisk Vej fremstiller man saavel kun- stigt Vichyvand som Vichysalt, inde- holdende saa vidt mulig samme mineralske Bestanddele som det naturlige Kildevand. Endelig fremstiller man ogsaa Pastiller af Sukker med Tilsætning af tilsvarende Salte, de saakaldte Vichypastiller [Vichy- vand: Løbe-Nr, 13, 1 kg 6 Øre; Vichysalt: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; Vichypastiller: Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 Øre]. Vidjer. De bøjelige tynde Grene eller Skud af forskellige Pilearter (Baandpil, Purpurpil, Graapil m. m, fl.) anvendes i saavel afbar- ket som uafbarket og saavel hel som flæk- ket Tilstand til Kurvemagerarbejde, Tønde- baand etc. [uafbarkede uflækkede; Løbe-Nr. Vi 260, toldfri; afbarkede eller flækkede: Løbe- Nr. 271, 1 kg 0,6 Øre]. Vikker er Frøene af den ærteblomstrede Foder- vikke, der i ikke ringe Omfang anvendes som Grøntfoder sammen med Havre [Løbe- Nr. 95, toldfri]. vildt. Man skelner i Reglen mellem Haarvildt og Fjervildt; til det første regnes Kronvildt, Daadyr, Raadyr, Harer m. fl. Dyr, der jages for Kødets Skyld, til det sidste henregnes Fuglevildt af samme Art [levende Vildt: Løbe-Nr. 28, toldfrit; dødt: Løbe-Nr, 24, 1 kg 20 Øre]. Vin. »Vin« anvendes som Betegnelse lor gære- de Drikke af sukkerholdige Plantesafter, men i og for sig forstaar man ved Vin kun saadan fremstillet af Vindruens Saft. Vin fremstillet af Saften af Æbler, Kirsebær, Ribs osv. kaldes som Regel Frugtvin. D r u e- v i n fremstilles af talrige Sorter Vindruer, der igen betinger de talrige Arter Vine. Fremgangsmaaden er i det store og hele følgende. Først afstilkes de modne Druer, derpaa knuses de. Vil man nu have rød Vin, benyttes den saaledes fremstillede Mæsk til Gæring med de iværende Skaller, der inde- holder det røde Farvestof; ellers frapresses den lyse Saft, som derefter henstilles til Gæring. Denne vil, da Gær allerede findes i Bærrene, indtræde af sig selv, men iøvrigt tilsættes der Vingær. Lader man denne Gæ- ring foregaa ved højere Temperatur (i var- mere Klima), faar man hurtig en alkoholrig Vin, ved lavere Temperatur (i koldere Kli- ma) faar man langsomt en alkoholsvag Vin. Naar denne første Gæring er endt, stikkes den klarede Vin over paa andre Fade, hvor der endnu foregaar en Eftergæring, der bl. a. bevirker Udskillelse af den raa Vinsten. For at hindre Eddikedannelse svovler man forud disse Lagringsfade. Selve den nu paa- følgende langvarige Lagring kræver en yderst omhyggelig kældermæssig Behandling. Først naar Vinen efter flere Aars Forløb er moden, aftappes den paa Flaske; og selv da 16*