Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vare-Leksikon
243
Van.
Under dette Navn forhandles, omend nu i
ringere Grad, en ogsaa her i Landet vildt-
voksende Plante, en Resedaart, der i Blom-
ster, Blade og Stængel indeholder et gult
Farvestof; hele Planten udgør derfor Han-
delsvaren efter at være tørret [Løbe-Nr. 34,
toldfri].
Vegetabilsk Krølhaar.
Med denne Benævnelse gaar i Handelen
forskellige Surrogater for virkelige animal-
ske Krølhaar, saaledes særlig T i 11 an d-
s i a f i b r e, der er de lange Stængler af en
amerikansk Snylteplante, og som navnlig
efter at være befriet for Barklaget har en
stor Lighed med Hestehaar, fra hvilke de
dog let kendes t, Eks. ved Brænding [Løbe-
Nr. 259, toldfri, ogsaa i farvet Tilstand, t.
Eks. sorte].
Vermouth
er hvid Vin, der ved at henstaa i nogen
Tid med Malurt har opsuget dennes Bitter-
stof, eventuelt tilsættes ogsaa andre kryd-
rende Stoffer. Den indføres særlig fra Ita-
lien (Martini Rossi, Torino) og Frankrig
[Told som Vin],
Vichyvand
er mineralsk Vand fra det sydfranske Ba-
dested Vichy; det bestaar navnlig af tve-
kulsurt Natron og indeholder Kulsyre. Ad
kemisk Vej fremstiller man saavel kun-
stigt Vichyvand som Vichysalt, inde-
holdende saa vidt mulig samme mineralske
Bestanddele som det naturlige Kildevand.
Endelig fremstiller man ogsaa Pastiller af
Sukker med Tilsætning af tilsvarende Salte,
de saakaldte Vichypastiller [Vichy-
vand: Løbe-Nr, 13, 1 kg 6 Øre; Vichysalt:
Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; Vichypastiller:
Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 Øre].
Vidjer.
De bøjelige tynde Grene eller Skud af
forskellige Pilearter (Baandpil, Purpurpil,
Graapil m. m, fl.) anvendes i saavel afbar-
ket som uafbarket og saavel hel som flæk-
ket Tilstand til Kurvemagerarbejde, Tønde-
baand etc. [uafbarkede uflækkede; Løbe-Nr.
Vi
260, toldfri; afbarkede eller flækkede: Løbe-
Nr. 271, 1 kg 0,6 Øre].
Vikker
er Frøene af den ærteblomstrede Foder-
vikke, der i ikke ringe Omfang anvendes
som Grøntfoder sammen med Havre [Løbe-
Nr. 95, toldfri].
vildt.
Man skelner i Reglen mellem Haarvildt og
Fjervildt; til det første regnes Kronvildt,
Daadyr, Raadyr, Harer m. fl. Dyr, der jages
for Kødets Skyld, til det sidste henregnes
Fuglevildt af samme Art [levende Vildt:
Løbe-Nr. 28, toldfrit; dødt: Løbe-Nr, 24, 1
kg 20 Øre].
Vin.
»Vin« anvendes som Betegnelse lor gære-
de Drikke af sukkerholdige Plantesafter,
men i og for sig forstaar man ved Vin kun
saadan fremstillet af Vindruens Saft. Vin
fremstillet af Saften af Æbler, Kirsebær,
Ribs osv. kaldes som Regel Frugtvin. D r u e-
v i n fremstilles af talrige Sorter Vindruer,
der igen betinger de talrige Arter Vine.
Fremgangsmaaden er i det store og hele
følgende. Først afstilkes de modne Druer,
derpaa knuses de. Vil man nu have rød Vin,
benyttes den saaledes fremstillede Mæsk til
Gæring med de iværende Skaller, der inde-
holder det røde Farvestof; ellers frapresses
den lyse Saft, som derefter henstilles til
Gæring. Denne vil, da Gær allerede findes
i Bærrene, indtræde af sig selv, men iøvrigt
tilsættes der Vingær. Lader man denne Gæ-
ring foregaa ved højere Temperatur (i var-
mere Klima), faar man hurtig en alkoholrig
Vin, ved lavere Temperatur (i koldere Kli-
ma) faar man langsomt en alkoholsvag Vin.
Naar denne første Gæring er endt, stikkes
den klarede Vin over paa andre Fade, hvor
der endnu foregaar en Eftergæring, der bl.
a. bevirker Udskillelse af den raa Vinsten.
For at hindre Eddikedannelse svovler man
forud disse Lagringsfade. Selve den nu paa-
følgende langvarige Lagring kræver en
yderst omhyggelig kældermæssig Behandling.
Først naar Vinen efter flere Aars Forløb er
moden, aftappes den paa Flaske; og selv da
16*