Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vi
Vare-Leksikon
244
kræves ofte en aarelang Lagring paa Fla-
sker, før Vinen er fuldendt. Vinene kan de-
les i hede Vine og Bordvine. Til de første
hører Madeira, Portvin og Sherry, der inde-
holder 15—20 pCt. Alkohol, til de sidste
Bordeaux, Bourgogne og Rhinskvin, der in-
deholder 8—10 pCt. Alkohol. De saakaldte
mousserende Vine er enten almindelig Hvid-
vin, i hvilken man har indpresset Kulsyre,
eller Champagnevine, i hvilke Kulsyren er
dannet ved Gæring men forbleven i Vinen
[paa Flasker eller Glasballons af højst 2 Li-
ter Rumindhold: Løbe-Nr. 18, 1 Liter 80 Øre;
ellers, t. Eks. paa Fad: Løbe-Nr. 19, 1 kg 25
Øre med 15 pCt. Tara for Fadet].
Vinaand
anvendes som Betegnelse for vandholdig
Alkohol [Told som spirituøse Drikke-
varer].
Vindruer
udgør saavel i frisk Tilstand som tørrede
(Rosiner) en vigtig Handelsartikel. De friske
Druer indføres i Fade, pakkede med Ris-
skaller eller Korkspaaner. Sædvanlig skel-
ner man mellem de store blaa Druer og de
noget mindre og billigere grønne Druer (sær-
lig spanske: Almeriadruer, Valenciadruer)
[Løbe-Nr. 46, 1 kg 25 Øre].
Vinsten.
Under Vindruesaftens Gæring i Karrene
eller Vinens Lagring paa Fadene udskiller
sig efterhaanden en fast Masse, der benæv-
nes saaledes og indeholder en Forbindelse
af Kali og Vinsyre. Den r a a Vinsten ren-
ses fra dens Urenheder t. Eks. ved Opløs-
ning, Filtrering og paafølgende Krystallisa-
tion. Den fineste »rensede« Vinsten be-
staar af et hvidt krystallinsk Pulver; i fin-
malet Stand kaldes Varen Kremortar-
t a r i. Den har saavel medicinsk som tek-
nisk Anvendelse (i Farverierne bl. a.) [Løbe-
Nr. 3, toldfri].
Vinstenspræparat,
En Vare af dette Navn anvendes i Farve-
rierne men bestaar ikke af Vinsten. Det er
surt svovlsurt Natron og anvendes som Er-
statning for Vinsten [Løbe-Nr. 3, toldfrit].
Vinsyre
eller Vinstensyre udvindes af Vinsten ved
Kogning med Vand og Tilsætning af Kridt
(kulsur Kalk) eller Baryt; der udfældes da
vinsur Kalk eller vinsur Baryt. Naar disse
derefter behandles med fortyndet Svovlsyre,
dannes fri Vinsyre i Opløsning og et Bund-
fald af svovlsur Kalk eller svovlsur Baryt.
Ved Inddampning af Opløsningen udkrystal-
liserer Vinsyren [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre].
Vinsure Salte
eller Tartrater er temmelig talrige.
Nævnes skal surt vinsurt Kali-Vinsten, frem-
deles det neutrale vinsure Kali, der har me-
dicinsk Anvendelse; det samme gælder det
vinsure Natron og vinsurt Kali-Natron eller
Seignettesalt, der kan fremstilles t. Eks, ved
at koge Vinsten med Soda [de nævnte Salte:
Løbe-Nr. 3, toldfri]. Koges Vinsten med An-
timonilte faas saakaldt Brækvinsten, der be-
nævnes efter sin Anvendelse som Lægemid-
del [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre].
Violiner
er Strygeinstrumenter. De findes i Udfø-
relse fra de kostbareste Violiner (Stradi-
vari) til de billigste Legetøjs-Violiner [Løbe-
Nr. 74, 1 kg 70 Øre].
Violrod,
Rodstokken af nogle Irisarter, der vokser
særlig i Norditalien — og specielt dyrkes
omkring Firenze og Verona—, udgør i skræl-
let Tilstand en Handelsvare som Følge af
dens Lugt, der stærkt minder om Violer —
derfra Navnet. Den anvendtes tidligere me-
get som Tyggemiddel for Smaabørn, nu mere
i pulveriseret Tilstand som Fyld til Lugte-
puder; dernæst udvindes en æterisk Olie af
den, Irisolie, der anvendes til Parfumer. Og-
saa fra Marokko udføres en Del Violrod
[Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i skaaren eller ma-
let Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden].
Virak
eller Gummi Olibanum er størknet Gum-
miharpiks af forskellige Balsamtræarter i
Arabien og Somalilandet. Den udgør smaa
gullige eller svagt rødlige Korn eller »Taa-
rer« og udvikler ved Ophedning en balsa-