Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Vi Vare-Leksikon 244 kræves ofte en aarelang Lagring paa Fla- sker, før Vinen er fuldendt. Vinene kan de- les i hede Vine og Bordvine. Til de første hører Madeira, Portvin og Sherry, der inde- holder 15—20 pCt. Alkohol, til de sidste Bordeaux, Bourgogne og Rhinskvin, der in- deholder 8—10 pCt. Alkohol. De saakaldte mousserende Vine er enten almindelig Hvid- vin, i hvilken man har indpresset Kulsyre, eller Champagnevine, i hvilke Kulsyren er dannet ved Gæring men forbleven i Vinen [paa Flasker eller Glasballons af højst 2 Li- ter Rumindhold: Løbe-Nr. 18, 1 Liter 80 Øre; ellers, t. Eks. paa Fad: Løbe-Nr. 19, 1 kg 25 Øre med 15 pCt. Tara for Fadet]. Vinaand anvendes som Betegnelse for vandholdig Alkohol [Told som spirituøse Drikke- varer]. Vindruer udgør saavel i frisk Tilstand som tørrede (Rosiner) en vigtig Handelsartikel. De friske Druer indføres i Fade, pakkede med Ris- skaller eller Korkspaaner. Sædvanlig skel- ner man mellem de store blaa Druer og de noget mindre og billigere grønne Druer (sær- lig spanske: Almeriadruer, Valenciadruer) [Løbe-Nr. 46, 1 kg 25 Øre]. Vinsten. Under Vindruesaftens Gæring i Karrene eller Vinens Lagring paa Fadene udskiller sig efterhaanden en fast Masse, der benæv- nes saaledes og indeholder en Forbindelse af Kali og Vinsyre. Den r a a Vinsten ren- ses fra dens Urenheder t. Eks. ved Opløs- ning, Filtrering og paafølgende Krystallisa- tion. Den fineste »rensede« Vinsten be- staar af et hvidt krystallinsk Pulver; i fin- malet Stand kaldes Varen Kremortar- t a r i. Den har saavel medicinsk som tek- nisk Anvendelse (i Farverierne bl. a.) [Løbe- Nr. 3, toldfri]. Vinstenspræparat, En Vare af dette Navn anvendes i Farve- rierne men bestaar ikke af Vinsten. Det er surt svovlsurt Natron og anvendes som Er- statning for Vinsten [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Vinsyre eller Vinstensyre udvindes af Vinsten ved Kogning med Vand og Tilsætning af Kridt (kulsur Kalk) eller Baryt; der udfældes da vinsur Kalk eller vinsur Baryt. Naar disse derefter behandles med fortyndet Svovlsyre, dannes fri Vinsyre i Opløsning og et Bund- fald af svovlsur Kalk eller svovlsur Baryt. Ved Inddampning af Opløsningen udkrystal- liserer Vinsyren [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Vinsure Salte eller Tartrater er temmelig talrige. Nævnes skal surt vinsurt Kali-Vinsten, frem- deles det neutrale vinsure Kali, der har me- dicinsk Anvendelse; det samme gælder det vinsure Natron og vinsurt Kali-Natron eller Seignettesalt, der kan fremstilles t. Eks, ved at koge Vinsten med Soda [de nævnte Salte: Løbe-Nr. 3, toldfri]. Koges Vinsten med An- timonilte faas saakaldt Brækvinsten, der be- nævnes efter sin Anvendelse som Lægemid- del [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Violiner er Strygeinstrumenter. De findes i Udfø- relse fra de kostbareste Violiner (Stradi- vari) til de billigste Legetøjs-Violiner [Løbe- Nr. 74, 1 kg 70 Øre]. Violrod, Rodstokken af nogle Irisarter, der vokser særlig i Norditalien — og specielt dyrkes omkring Firenze og Verona—, udgør i skræl- let Tilstand en Handelsvare som Følge af dens Lugt, der stærkt minder om Violer — derfra Navnet. Den anvendtes tidligere me- get som Tyggemiddel for Smaabørn, nu mere i pulveriseret Tilstand som Fyld til Lugte- puder; dernæst udvindes en æterisk Olie af den, Irisolie, der anvendes til Parfumer. Og- saa fra Marokko udføres en Del Violrod [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i skaaren eller ma- let Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Virak eller Gummi Olibanum er størknet Gum- miharpiks af forskellige Balsamtræarter i Arabien og Somalilandet. Den udgør smaa gullige eller svagt rødlige Korn eller »Taa- rer« og udvikler ved Ophedning en balsa-