Købmandens Haandbog

 Vare-Leksikon 245 misk Duft, hvilket har medført dens An- vendelse til Røgelse i katolske Kirker [Løbe- Nr. 69, toldfri]. Virer er overspundne Metaltraade, der anven- des til de saakaldte Virestel til Hatte og som Indlæg i forskellige Klædningsstykker m. V. [Metaltraad, overspunden, indvævet i eller omvunden med Papir, Manufaktur- stof eller andet Materiale: Løbe-Nr. 175, 7% pCt. af Værdien]. Viskelæder er smaa firkantede Plader eller Stænger, bestaaende af Kautsjuk, eventuelt med Iblan- ding af pulveriseret Pimpsten el. lign. I en nyere Tid fremstilles det ogsaa af saakaldt Faktis; det er da betydelig løsere og skørt [af Kautsjuk; Løbe-Nr. 66, toldfrit; af Faktis: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Vismut er et sparsomt forekommende Metal, der udvindes ved Udsmæltning af de paagælden- de Bjærgarter. Det anvendes til forskellige Legeringer, saaledes med Tin og Bly. Af Vismutforbindelser har en Del medicinsk Anvendelse (»Vismutpulver«, »Dermatol«) [raat Vismut: Løbe-Nr. 171, toldfrit]. Vitriol anvendes som Betegnelse for de svovlsure Forbindelser Jærn-, Kobber- og Zinkvitriol samt Blandingen Admonter- eller Ørnevi- triol [Løbe-Nr. 3, toldfri]. Vitriololie er en ældre Betegnelse for den saakaldte rygende Svovlsyre [Løbe-Nr. 4, 1 kg 1 Øre]. Vogne og Vognmagerarbejde. Hertil hen- regnes ofte saa forskellige Ting som Jærn- banevogne, Sporvogne, Tipvogne, Arbejds- og Luksusvogne, Kaner, Slæder, Barnevogne, Cykler, Automobiler [Told se Tarifen]. Vognsmørelse. Til Smørelse for Vognaksler anvendes for- skellige Smøreolier, Vaseline og lignende, Væ men som egentlig »Vognsmørelse« betegner man kun de brune eller sorte salveagtige Masser, der er sammensat af Harpiksolier, Tjæreolier, Tran eller lignende med Tilsæt- ning af Kalk, Grafit, Talkum eller lignende mineralske Fyldstoffer [Løbe-Nr. 296, 1 kg 1/4 Øre]. Voks. Ved Voks forstodes oprindelig kun B i- v ok s, men efterhaanden omfatter dette Be- greb ogsaa vegetabilsk Voks, Plante- voks, af hvilke kan nævnes kinesisk Voks, der udsveder af en Art Ask ved Stikket af et bestemt Insekt, og Karnaubavoks, der udskilles paa Bladene af en brasiliansk Voks- palme. løvrigt er de handelsmæssige Ud- tryk for Voks, Fedt, Olie, Talg ikke over- ensstemmende med de kemiske Betydninger af samme Ord: Japanvoks og Myrtevoks er kemisk set talgagtigt Fedtstof (Glycerider) og Spermacetolie og Døglingtran er flyden- de Voksarter. Endelig taler man ogsaa om »mineralsk Voks«, hvorved sker et rent Misbrug af Ordet; denne Vare er Ceresin Jordvoks, renset Ozokerit, og benyttes i høj Grad til Forfalskning af Bivoks. »Hvid Voks« er renset Bivoks. Voks anvendes til Lys, til Bonevoks, Appretur, Modellervoks og meget andet [Voks, animalsk og vegeta- bilsk: Løbe-Nr. 297, toldfrit; Vokslys, Voks- stabler samt Skovoks: Løbe-Nr. 298, 1 kg 12 Øre; andre Arbejder af Voks som Ga- lanterivarer, Løbe-Nr. 51, 1 kg 70 Øre]. Voksdug. Ved Voksdug forstodes oprindelig Lærred, der var belagt med Overtræk af Voks, men nu forstaas herved et Bomulds-, Lærreds- eller Jutevæv med en Belægning af flere Lag farvet bøjelig Fernis, ofte med Paatryk og lakeret. Varen har mangehaande An- vendelser, saaledes fremstiller man t, Eks. Imitationer ikke blot af Laklæder men og- saa af andre Lædersorter til Fodtøj, Tasker etc. [Told se Tarifen]. Vægte. Af Vægte haves talrige Former. Mest an- vendte er de saakaldte Balancevægte, der da enten er ligearmede som de almindelige