Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon 249 Skibskedler (kendelig ved i Midten at være forsynet med et Hul til Ophængningen). Zink er ikke modstandsdygtigt mod Syrer; det opløses saaledes let af Saltsyre eller fortyndet Salpetersyre [raa Zink i Blokke: Løbe-Nr. 171, toldfri; Zinkplader og -blik: Løbe-Nr. 191, toldfri]. Zinkaske. Naar den raa Zink raffineres ved Om- smeltning og har staaet nogen Tid udsat for Luften, vil der paa den smeltede Masses Overflade danne sig et Lag af iltede Metal- ler — dels Zink dels fremmede Urenheder —; dette Lag, ogsaa kaldet Zinkstøv, kan skummes af og anvendes til Fremstilling af en Malerfarve Zinkgraat [Zinkaske: Løbe- Nr. 171, toldfri]. Zinkblende, der bestaar af Svovlzink, er en vigtig Zinkerts, idet Zink navnlig udvindes af denne og af Galmej. Den iltes først ved Ristning, blandes derpaa med Kul og ophe- des i Destillationsapparat; Kullet forbinder sig med Ilten, og Zinken frigøres [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Zinkgult er en kemisk Farve, der fremstilles paa Æd forskellig Maade men overvejende er krom- sur Zink [Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Zinkhvidt. Naar Zink oohedes til Glødhede i Retor- ter, og de derved dannede Zinkdampe for- brændes, udskiller der sig hvide Fnug af Zinkilte; disse opsamles og udgør Malerva- ren Zinkhvidt, der navnlig anvendes ved Fremstillingen af Oliefarver [Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Zinksmør anvendes som Betegnelse for vandfri Klor- zink (Zinkklorid) [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Zinkspat eller Galmej er en vigtig Zinkmalm, der bestaar af kulsurt Zinkilte [Løbe-Nr. 80, toldfri]. Zinkvitriol er Zinksulfat, svovlsurt Zinkilte, kaldes ogsaa hvid Vitriol — i Modsætning til den grønne Jærnvitriol og den blaa Kobber- vitriol — og fremstilles enten ved Iltning af Zinkblende eller ved Opløsning af Zinkilte i fortyndet Svovlsyre med paafølgende Ind- dampning, hvorved dannes Krystaller. Va- ren har saavel medicinsk som teknisk An- vendelse [Løbe-Nr. 3, toldfri]. Æ. Æbler. Blandt de saftfulde Frugter, der er anven- delige som Næringsmiddel, indtager Æblet en fremragende Plads, til Dels paa Grund af sin store Holdbarhed i frisk Tilstand. Dyrkningen af Æbletræet er da ogsaa dre- vet til stor Fuldkommenhed, navnlig ved Podning; Arterne af Æbler er derfor utal- lige. Her til Landet indføres en Del, saale- des fra Bøhmen, Ungarn, Balkanhalvøen, ja selv fra Amerika. Herfra kommer Æblet dog mest i tørret Tilstand (skrællede, befriet for Kærnehus og tørret i Ovne, undertiden ogsaa svovlede for at bleges). I de senere Aar navnlig er ogsaa henkogt Frugt af denne Art bleven en stor Artikel. Af Æbler frem- stilles endelig ligesom af talrige andre Frug- ter en Art Frugtvin: Æ b 1 e v i n. Den ejen- dommelige Aroma, der findes ved Æbler,, efterlignes ved Hjælp af en særegen kemisk sammensat Frugtæter: Æbleæter [friske: Løbe-Nr. 49, 1 kg 1 Øre; tørrede: Løbe-Nr. 42, 1 kg 4 Øre, syltede i Sødme, Spiritus eller Olie: Løbe-Nr, 41, 1 kg 24 Øre, dog under hermetisk Lukke Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre; Æblevin som Vin; Æbleæter som Æter]. Ædelstene er en Betegnelse, man anvender paa saa- danne Mineralier, der ved deres smukke Far- ver eller Glans, til Tider ogsaa ved deres Farveløshed og Gennemskinnelighed, men navnlig ved deres Sjældenhed er specielt egnede til Smykker og lignende Brug. Man deler dem gærne i virkelige Ædelstene og.