Købmandens Haandbog

2. KØBMANDSSKAB. Ved Børskonsulent JUL. SCHOVELIN. Kapital og Kredit i Handelen. Der fortælles om Frederik IV, at da han paa et Besøg i Horsens fik at høre om en vis Kræmmer der i Staden, at han var bleven en hovedrig Købmand, saa lod han ham kalde til sig og spurgte ham, hvor- ledes dette vel var gaaet til. Han svarede: »Jeg har iagttaget een eneste Regel i mit Købmandsskab, den har jeg iagttaget fra det første, jeg begyndte at handle, og den iagttager jeg endnu, og derved bliver jeg ganske naturlig rigere og rigere. Reglen er denne: at købe dyrt og sælge let (billigt).« Kongen undrede sig saare herover og ud- brød i sin Forbavselse: »Men derover maa I jo blive fattig!« »Nej, Drs. Maj.«, svarede Købmanden, »derved er jeg bleven rig. Da jeg begyndte at handle, satte jeg mig for at købe de bedste Kornvarer, jeg kunde faa, og gav derfor en Skilling mere, end alle Andre vilde give. Jeg solgte dem saa igen en Skilling lettere, end Andre solgte deres Varer. Jeg kom derved straks i Rygte for, at jeg baade havde de bedste Varer og gav det bedste Køb, Alle vilde handle med mig, og jeg trak Handelen til mig. Det er altsaa ikke den store Profit, jeg har haft af mine Varer, men min Over- flod af Handel, som har gjort mig rig. Jeg beregnede mig kun 2 pCt. af min Kapital, dér de andre beregnede sig 8 pCt., og jeg, som kun beregnede mig 2 pCt, havde dog 24 pCt. aarlig, efterdi jeg købte og solgte ud hver Maaned.« Denne gamle Anekdote er fuld af Køb- mandsvisdom — først og fremmest fordi den peger paa en Hovedsag ved en Handels- mands Forretning, nemlig at jo tiere i Aarets Løb den i Forretningen anbragte Kapital kan omsættes, med desto mindre Avance kan man nøjes paa Salget af den enkelte Vare- post. Naar Varerne er al en saadan Natur, at Lageret som f. Eks, ved adskillige Manu- fakturvarer (Foraars- og Efteraars-Saison!) kun lader sig realisere tvende Gange om Aaret, maa Salgsfortjenesten være forholds- vis større for at kunne bære de samlede Omkostninger. I Eksportforretningen med dansk Smør sælges derimod som Regel det købte Smør ud i Løbet af en Uge, saa at Kapitalen omsættes 52 Gange i Aarets Løb, og Avancen kan derfor procentvis synke ned til at blive rent minimal. Som Regel er i Købmandsforretningen den ganske overvejende Del af Kapitalen f 1 y- dende d, v, s, bestaar af Varer, Penge og Fordringer. Den Del af Kapitalen, som fastgøres — i Forretningslokaler, Butiks- inventar, Opbevaringsrum, Lossegrejer, Transportmidler osv. — har ikke paa langt nær den samme Betydning for Bedriften som den faste Kapital i Landbrug eller Industri. Den bør heller ikke have det, da Købmanden ifølge Handelens Natur helst skal have den størst mulige Frihed og Let- bevægelighed i sine Dispositioner. Det er af største Vigtighed, at en Købmand ikke binder sine Midler for stærkt — især naar han arbejder med fremmed Kapital. K r e d i t vil i vor Tid Købmanden kun sjæl- den kunne undvære: den meste Forretning vilde være ham uoverkommelig, hvis han ude- lukkende var nødsaget til at holde sig til sin egen Formue, Han maa som Regel købe sine Varer paa Kredit og selv give flere eller færre af sine Kunder Henstand med Beta- lingen. En Købmand vil i Nutiden ogsaa let- tere kunne faa Kredit, baade hos sine Leve- randører og Banker, end de fleste andre Erhvervsdrivende. Men den Kredit, der ydes 18*