Købmandens Haandbog

276 Købmandsskab ham, vil som oftest være kortvarig, en Maa- ned, et Fjerdingaar, højst et halvt Aar, og han maa altid være forberedt paa ved For- faldstid at kunne betale sin Gæld fuldtud. Men just derfor bør han ogsaa vel vogte sig for paa Grundlag af sin Handelskredit at skride til nogen Fastgørelse af Kapitalen, saasom større Byggeforetagender o. lign. Selv om en Købmand ikke trænger til Kredit, vil han altid have god Brug for en Bankforbindelse. Gennem sin Bank kan han afgøre sine Betalinger i Stedet for selv at skulle ligge inde med større Mængder af Kontanter, til den kan hans Veksler sæl- ges eller gennem den inkasseres, — den kan skaffe ham fremmede Remisser, ordne Rembours for ham osv. Naar en Købmand giver sine Kunder K r e- d i t, maa Prisen for Varerne sættes saaledes, at den indbefatter Rente af Salgsbeløbet i den Tid, Krediten løber, herunder en pas- sende Risikopræmie. Da i en Mængde Brancher de i en Forretnings Pollster eller Priskuranter opførte Varepriser saaledes er beregnede under Forudsætning af Indrøm- melsen af en i vedkommende Branche sæd- vanlig Kredittid, maa Købmanden selvfølge- lig paa den anden Side i Tilfælde af kon- tant Betaling indrømme et tilsvarende Af- slag i Prisen (Rabat, Diskonto). Handelens Indledning og Afslutning. En Forretning indledes naturligst med en Prisforespørgsel: hvad koster — eller hvor meget vil De give for — denne eller hin Vare. En skriftlig Prisopgivelse benævnes sædvanligvis Notering. En saadan Note- ring behøver ikke at være bindende, hvad der dog helst maa udtrykkes ved Tilføjelser som »uden Forbindtlighed« (freibleibend). En Køber kan gennem en saadan Notering enten give et Bud, og først naar dette har Modpartens Antagelse (Accept), er For- retningen sluttet — eller ogsaa en Ordre eller Bestilling, hvorefter Køberen sædvanlig- vis antages at være bunden til at give den nævnte Pris, naar Sælgeren slaar til. Sælge- ren giver for sit Vedkommende et Tilbud (en saakaldet »Offerte«), hvilket ogsaa som Regel maa udtrykkelig accepteres fra Købe- rens Side, inden Forretningen kan siges endelig at være gaaet i Orden, Man gør vel i altid straks og tydelig at angive, for hvor lang Tid man vil staa ved en Ordre eller lade sig binde af en Offerte f. Eks, mod om- gaaende Svar pr. Post eller Telegraf. Indtil Udløbet af den saaledes udtrykkelig nævnte Frist siges den anden Part at have Ordren eller Offerten fast paa Haanden. Det kan ikke indtrængende nok tilraades at gøre Aftalerne om en Handel nøjagtige og udtømmende ligesom ogsaa at fæstne dem i alle Enkelthederne paa Papiret, Saaledes maa foruden Pris ej alene Kvantum og Kva- litet udtrykkelig aftales forud, men ogsaa Leveringstid, Leveringssted, Leveringsmaade, Betalingsvilkaar osv. Fuldbyrdes Handelen ikke straks ved Ud- vekslingen af Varen mod kontant Betaling, fremsender Sælgeren en Regning eller Nota — en med Varer, der forsendes til Køberen paa en anden Plads end Sælgerens, fremsendt Regning benævnes som Regel Faktura. Hvor Køber og Sælger staar i løbende Mellemregning, saaledes at Betalingen af de enkelte Vareposter ikke afgøres hver for sig. men der overfor den Enes Krav paa den Anden stadig opstaar Modkrav, er det Køb- mandsskik med visse Mellemrum, i Reglen halvaarlig, at udfærdige en Opgørelse over Mellemværendet, den saakaldte Konto- kurant. Kalkulation og Opgørelse. Købmanden driver Handel for derved at skaffe sig Indtægt, og Formaalet med en- hver Forretning er saaledes at tjene Penge. I hvor høj Grad en Forretning er værd at give sig i Lag med, afhænger derfor af dens Rentabilitet, d. v. s. hvor meget der kan tjenes paa den, hvor indbringende den er. Dette undersøges og bedømmes gennem Kalkulationerne og Opgørel- serne. Kalkulation er et fremmed Ord for Beregning, og i Købmandssproget bruges Or- det særlig om Beregningen af den Pris, som udkommer ved et givet Køb eller Salg. Gæl-