Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Handelens Vilkaar og Væsen
XVII
paa særlige Betingelser Ret til at udstede Banknoter eller Sedler o; Pengerepræsen-
tativer i Papirform, som lyder paa en eller anden Pengesum i Landets Mønt og i Over-
ensstemmelse hermed skal modtages af Landets Borgere Mand og Mand imellem i alle
Betalinger.
Under den nuværende Verdenskrig og i forskellige tidligere Perioder af Verdens-
historien har rundt om i de forskellige Riger saadanne Banksedler faktisk cirkuleret og
fungeret som Penge — altsaa været, hvad man kalder Papirpenge. Statens Paa-
bud om, at disse Papirlapper i alle Forhold skulde tages af Undersaatterne som PengCp
ligesom Statskassen selv modtog dem som saadanne, har helt ofte holdt deres Værdi
oppe, saa at de gjorde nøjagtig samme Nytte som Meta]penge. Dette kan dog kun ske,
saa længe den samlede Pengemængde holdes nede paa et Omfang, som nøje svarer til
Omsætningens Krav paa Omsætnings- og Betalingsmidler. Saa snart derimod Statens
fristes af den Lethed, hvormed en Seddelpresse skaffer Mønt, til vilkaarlig at lade Penge-
mængden vokse, falder Pengenes Værdi og dermed indtræder de alt ovenfor skildrede
Forskydninger i Prisforholdene — og altsaa ogsaa disses uheldige Følger. I Forholdet
til Udlandet gør dette sig hastigt og skadeligt gældende. Paa den ene Side tiltrækkes
Fiemmedvarer af Indlandets kunstigt stegne Prisniveau, Importen vokser derved ufor-
holdsmæssigt — og naar da Vareudførslen ikke længer strækker til, saa at i Udenrigs-
omsætningen Varer kan betales med Varer, savner Landet til Udligning af sit Indførsels-
overskud det internationale Betalingsmiddel (Guldet) og maa derfor finde sig i, at dets
Penge (Papirpenge) af Udlandet kun modtages til en mindre Værd end deres Paalydende
(faa en Disagio).
Bor at undgaa sligt tillades det under normale Forhold i moderne Stater kun de
saakaldte Seddelbanker at udstede Noter med den Forpligtelse at indløse disse til en-
hver Tid ved deres Forevisning med Guldmønt. For at kunne opfylde denne Forplig-
telse skal da den paagældende Seddelbank altid have en vis Metalbeholdning rede. Kun
i England og Frankrig er denne lige saa stor eller næsten lige saa stor som Seddel-
mængden. I de fleste andre Lande anses det for tilstrækkeligt, at den udgør Halvdelen,
2A eller 1/s af Seddelmængden, og Erfaringen synes at have godtgjort, at dette i hvert
Fald under almindelige Forhold ogsaa er tilstrækkeligt til at skabe den Tillid, som af-
holder Befolkningen fra at præsentere Banksedlerne til Indløsning og i Stedet for be-
nytte dem i dens daglige Betalinger som Penge til deres paalydende Værdi. Kun naar
der i større Maal kræves Guld til udenlandske Betalinger, kan saa mange Sedler paa én
Gang blive fordret indløst, at det kan blive til Gene for Banken, som herved pludselig
tvinges til at formindske sit Seddelbeløb med det dobbelte eller tredobbelte af disse Guld-
udtagninger — hvad der atter kan virke skadeligt for Kreditforholdene og det samlede
Pengevæsen. Seddelbankerne maa da søge at modvirke saadanne Guldudtagninger, hvad
der sædvanlig sker ved at sætte den hjemlige Diskonto (Udlaansrente) op over det
nærmeste Udlaans Rentefod, hvorved Kapital søges draget ind fra Udlandet og Landets
Betalings-Balance overfor dette herved paavirket i gunstig Retning.
Om alle disse Forhold henvises nærmere til Afsnittene Vekslen og Bankvæsenet.
Sluttelig skal endnu mindes om, at det ligger i Kreditens Væsen, at den let kan
misbruges og overdrives. Mangen en Forretningsmand lader sig af Letheden ved at faa
Laan friste ind paa Foretagender, som paa Trods af hans Forventninger og Beregninger
mislykkes eller dog viser sig mindre givtige — og naar slig letsindig Kredittagen og
Kredityden foregaar i stort Omfang, drives Forretningslivet nemt ind i en saakaldt Krise,
hvis farligste Virkning netop turde være en ligesaa pludselig og omfattende Indskrænken
af den virkelig samfundsgavnlige Kredit.