Købmandens Haandbog

XVI Handelens Vilkaar og Væsen Denne Kredit interesserer kun i ringere Grad Nationaløkonomen — om dens Betyd- ning for Handelsstanden henvises fil Afsnittet om »Købmandsskab«. Langt større Sam- fundsbetydning har imidlertid den Kredit, som optages i Forretningsøjemed — altsaa for at virke med den saaledes til Laan overladte Kapital, hvad enten denne nu bestaar i Penge eller har Vareform (som naar Grossisten giver Detaillisten Kredit paa hans Vareindkøb). Ogsaa her er der vel Tale om en personlig Tillidsakt, men hvad man har Tillid til, er dette, at Kredittageren har Evne og Vilje til at anvende den ham over- ladte Kapital i sin Bedrift paa en indbringende Maade o: saaledes at den frugtbargør hans Arbejde. Det er nemlig ved denne Frugtbargørelse, at Kapitalen skal kunne re- produceres og komme igen med Renter. Sikkerheden for Forretnings-Krediten er altsaa at søge i den laante Kapitals for- standige (produktive) Anvendelse, hvilket atter vil sige, at Sikkerheden afhænger af Laantagerens Lyst og Evne til at »arbejde med« Kapitalen. Sikkerheden er altsaa ogsaa her for saa vidt af rent personlig Art, som den beror paa, at denne enkelte bestemte Person er i Sfand og villig til at anvende den ham overJadte Kapital paa rentabel Maade. Men det forudgaaende Skøn over, hvorvidt man kan vente sig dette, retter sig dog mod noget øbjektivt foreliggende: hans Forretning, saaledes som denne kendes gennem dens ydre Omfang og Fremtræden, eller endnu bedre gennem et Indblik i dens Bogføring og derigennem i dens Gang og Status. Som Regel vil Kredityderne ogsaa betinge sig subsidiær Sikkerhed, f. Eks. gennem Pant (Hypothek i faste Ejendomme, deponerede Værdipapirer o. lign.) eller Kau- tion af andre, hvis Formuesomstændigheder er Laangiveren bedre bekendt. Men det maa aldrig tabes af Sigte, at ved normal Kreditgivning indenfor Forretningslivet er den selvfølgelige Forudsætning den, at man ikke skal udsættes for at realisere Panteværdien eller lade Kautionisterne betale, men at vedkommende Laantager selv personlig kan virke saaledes med den laante Kapital, at denne derigennem genfødes og renteforøges. Kreditens samfundsmæssige Betydning og Berettigelse beror med andre Ord paa, at paa den ene Side adskillige Kapitalister ikke er i Stand til selv at frugtbargøre deres Kapital, og at paa den anden Side adskillige Forretningsdrivende savner Kapital — idet Krediten da bringer disse tvende Kategorier i Forbindelse med hinanden, kommer Sam- fundets Kapital paa de rette Hænder ø: paa deres Hænder, som formaar at gøre den frugtbringende, hvorved altsaa samtidig Kapitalisterne og Forretningslivet høster Fordel. Da Krediten i stort Omfang formidles ved Penge, kræver den en stadig Forøgelse af Pengemængden (eller dog at Pengene hurtigere skifter fra Haand til Haand). Herpaa raader den imidlertid selv Bod ved i mange Maader selv at tjene som Omsætnings middel — ligesom gaa i Pengenes Sted. De ved Krediten skabte Fordringsrettigheder gives Papirform, og saadanne Stykker Papir, saasom Anvisninger, Checks og Veksler, kan bruges som Betalingsmiddel, fordi Loven tillader, at den paagældende Fordring transporteres til Andenmand igennem Papirets Overlevering og Paategning, saaledes at altsaa den nye Ejer ganske og aldeles indtræder i den oprindelige Kreditors Sted. Som et særligt Kreditmiddel, der i fremtrædende Grad træder i Penges Sted, maa endelig nævnes Banksedlen eller Banknoten. Det behøver her kun lige at nævnes, at der i det moderne Samfund har dannet sig særlige Instituter, Banker og Sparekas- ser, som har stillet sig i Samfundskreditens Tjeneste og organiseret dens Funktion. Den enkelte Kapitalist har nu kun sjældent og behøver aldrig nogensinde at have per- sonlig at gøre med Anbringelsen af sin Kapital i frugtbargørende Forretningsøjemed, men kan overlade sin Kapital til et Pengeinstitut, der umiddelbart yder ham en Rente imod at faa overladt Kapitalen paa kortere eller længere Tid og derved sættes i Stand til at laane den ud til Forretningsdrivende. I saa at sige alle Nutidens europæiske Stater er der givet et enkelt af disse Instituter, en eller anden af Landets Storbanker..