Købmandens Haandbog

Handelens Vilkaar og Væsen XV det er fastsat til bestemte Pengesummer, forslaar de nu med Et betydelig mindre, og da de kun langsomt og besværlig kan sættes op (man tænke saaledes paa Tjenestemænds Gager og Arbejderes Lønninger), lider adskillige Erhverv under saadanne Forhold — medens andre uden Grund og uden Arbejde tjener derved, saaledes alle Debitorer, idet de Penge, deres Gæld lyder paa, jo nu er mindre værd. Slige Forskydninger i Sam- fundsklassernes økonomiske Forhold er aldrig heldige — man maa finde sig i de For- andringer i Varepriserne, der stammer fra selve Varen, men burde kunne undgaa de Svingninger, som skyldes den saakaldte Værdi-Maalestoks Foranderlighed — og for at modvirke denne i Tide var det altsaa, at man i største Omfang Verden over gik over fra Sølv til Guld. Ganske vist har nu ogsaa, som vi nys hørte, Guldmængden netop i den sidste Men- neskealder været i stærkt Vækst — men Guld har dog fremdeles i Forhold til sin Vægt c. 20 og i Forhold til sit Rumfang c. 40 Gange saa høj Værdi som Sølv. Og dernæst er i satnme Tidsrum under Indflydelse af den moderne Tids Samfærdselsmidler (Jernbaner, Dampskibe, Telegrafer, Telefoner osv.) Omsætningen vokset saa umaadelig, svulmet saa kæmpemæssigt op, at man nok med nogen Grund har kunnet paaregne, at Guldproduk- tionens Stigning derved magelig blev holdt Stangen. Penge har ikke blot Betydning som det af alle anerkendte Omsætnings middel, men derigennem ogsaa som det almindelige Betalingsmiddel, altsaa ej alene i den egentlige Vareomsætning, men ogsaa i alle andre Forhold (Betaling af Skatter og Af- gifter, Erstatningssummer osv.) Pengene er ogsaa et Værdiopbevaringsmiddel: naar man maa sælge en Tid, forinden man kan købe, har man i Pengevederlaget et Købe- middel, som kan gemmes til et for Købet belejligere Tidspunkt, uden at det taber sin Værdi. Og endelig er Penge i deres Funktion som Omsætnings- og Betalingsmiddel det sædvan- lige Middel i Kapital-Omsætningens Tjeneste — Laanekapitalen repræsenteres i det moderne Samfund saa at sige helt og holdent af Pengene (og deres Surrogater). Et Lands Pengemarked er ensbetydende med dels Laanemarked. Naar det derfor om Pengemarkedet snart hedder, at Penge er rigelige, snart igen at de er knappe, saa betyder dette ikke, at Landets Pengemængde i det ene Tilfælde er særdeles stor, i det andet Tilfælde særdeles lille — gennemgaaende vil et Lands Pengemængde have nogenlunde den samme Størrelse (bortset fra særlige Udvidel- ser af Krediten, hvorom nærmere nedenfor). Det betyder, at Ejerne af Samfundets disponible Kapital henholdsvis er villige eller uvillige til at udiaane deres Kapitaler — hvad der i det første Tilfælde finder Udtryk i en lav Rente (»Penge er billige«), i det andet Tilfælde i en høj Rente (»Penge er dyre«). Dette fører os da over til en Omtale af KREDITEN. Ved Kredit forstaas Overladelse af Kapital imod Løfte om dens Tilbagegivelse paa et eller andet fremtidigt Tidspunkt. Skal den til sin Tid tilbagegivne Kapital have samme Værdi som de Nutidsværdier, der af Kapitalisten stilles til Laantagerens Raadighed, maa denne sidste, som vi ovenfor saa under Afsnittet: Kapital, ved Tilbagebetalingen er- lægge et Tillæg til Laanesummens oprindelige Størrelse, den saakaldte Rente. Ved Kredit forbindes hyppigt Forestillingen om en Værdiombytning, hvor den ene Part erlægger sin Præstation straks, den anden først paa et senere Tidspunkt. Detail- listen siges at give Kredit, naar han overlader Kunden Varerne imod Løfte om Be- taling paa et vist senere Tidspunkt, altsaa giver Henstand med Betalingen. Denne sidste Kredit kaldes Konsumtionskredit og er en ren og skær personlig Tillidsakt: Købmanden danner sig et Skøn over, hvorvidt vedkommende Kunde er et redeligt og ordentligt Menneske, hvis Indtægter tillader ham det paagældende Forbrug.